Sådan sælger du din bolig hurtigere

Sådan sælger du din bolig hurtigere

Går du med tankerne om at sælge din nuværende bolig og starte et nyt kapitel i dit liv? Hvis svaret er ja, så går du sikkert også og drømmer om at sælge din bolig inden for en kort tidshorisont, så du hurtigst muligt kan rykke videre til din nye drømmebolig. Men spørgsmålet er, hvilke tiltag, du kan give dig i kast med for at effektivisere salgsprocessen? Dette kan du blive klogere på nedenfor.

 

Den rigtige pris

At prisen er den rette, er den absolut vigtigste faktor, når du står overfor et boligsalg. Se på hvordan boligmarkedet befinder sig, da det kan have indflydelse på prisen, om boligmarkedet er i krise eller i en opsvingsperiode. Mange har tendens til at sætte prisen for højt, hvilket mindsker chancen for et hurtigt salg. Det er derfor en god idé, at du som sælger, forsøger at være så realistisk og objektiv omkring din boligs værdi, som muligt.

 

Tilstandsrapport

Det er nærmest umuligt at sælge en bolig uden en tilstandsrapport, hvorfor det kun kan betale sig at sætte penge af i budgettet til denne post. Med en tilstandsrapport ved hånden bliver det nemmere for dig at sælge din bolig, rapporten giver dig indsigt i mulige boligforbedringer, der kan forøge boligens værdi, og du fremstår mere troværdig, som sælger. Der er med andre ord kun gode grunde til at få et overblik over din boligs tilstand i forbindelse med et boligsalg og du kan få bedste pris på tilstandsrapporten lige her.

I tilfælde af, at der er fejl i tilstandsrapporten, kan det være en god idé at rette op på disse fejl. Hvis vinduerne er gamle og slidte, så bør du skifte dem, hvilket får din bolig til at fremstå mere attraktiv i købernes øjne. Få fejl i tilstandsrapporten øger chancen for et hurtigt salg, hvorfor du bør have dette for øje, når du står overfor et salg.

 

Få købere til at føle sig hjemme

Når din bolig er blevet sat til salg og en potentiel køber viser interesse, så er det vigtigt, at din bolig fremstår pæn og opryddet, når boligen bliver fremvist. Det er de små detaljer, der kan have den afgørende forskel i sidste ende. At boligen ikke roder under en fremvisning, betyder at rummene vil virke større og langt mere indbydende.

 

Mal væggene

Hvis du har boet i din bolig i mange år, så vil der ganske naturligt komme slitage. Et smart trick kan derfor være at få malet væggene, da boligen vil virke langt mere indflytningsklar med nymalede hvide vægge, der skaber lys i rummene. At afsætte en weekend til at få malet boligen, kan vise sig at være en god investering i sidste ende.

 

Netværk

Hvorfor ikke bruge dit netværk til at sælge din bolig hurtigere? Tag initiativ og fortæl din familie, venner, kollegaer og andre bekendte om, at din bolig er til salg og få dem til at sprede ordet. At du aktivt bruger dit personlige netværk i forbindelse med et boligsalg, betyder at kendskabet til, at din bolig er til salg, vil stige.

Speak Your Mind

*