Optag professionelle billeder og lyd med din iPhone

Opgrader din iPhone med nye apps og tilføjelses-gadgets og slip for besværlige, klodsede digitalkameraer.

Kameraet i vores smartphones er en integreret del af vores dagligdag, og i takt med den teknologiske udvikling har billeder og lyd efterhånden opnået en kvalitet, der kan tilfredsstille langt de fleste.
De helt knivskarpe optagelser, der normalt kun ses ved brug af professionelt, dedikeret optageudstyr, har dog hidtil ligget et niveau over, hvad selv de bedste smartphone-kameraer har kunnet præstere.
Introduktionen af en række nye apps og gadgets har imidlertid vendt op og ned på det faktum, og en iPhone 4S udstyret med nedenstående opgraderinger har angiveligt. formået at tage lige så gode billeder som Canons C300 og bedre billeder end Sonys FS100 bedømt ved en blindtest.
Hvis du vil læse mere om udstyret i brug – bl.a. hos en professionel fotograf, så finder du en god begyndelse her.

FiLMiC Pro

Først og fremmest skal du have fat i FiLMiC Pro. FiLMiC Pro er en app, der udvider den indbyggede brugerflade for foto- og videooptagelse i iPhonen ganske betydeligt. Med de mange nye, spændende muligheder, der bliver tilgængelige for at tilpasse alt, hvad du har lyst til i dine optagelser, føles det lidt på samme måde som, når man inden for tekstbehandling går fra at bruge Notesblok til at bruge OpenOffice Writer eller Microsoft Word.
FiLMiC Pro er fuld af forskellige indstillingsmuligheder, der selvfølgelig kræver, at du har en lille smule forstand på fotografering for at give optimalt udbytte, men så får du også fuld frihed og kontrol over alt fra zoom, fokus, lydoptagelser og frame rates til eksponering og meget, meget mere.
FiLMiC Pro købes i App Store for 32,- kr.

filmic-pro

iRig Mic

iRig Mic er en ekstern mikrofon i en facon, som den kendes fra f.eks. klassisk stand-up. iRig Mic forbindes direkte til din iPhone, der så afspiller og optager lyd i professionel kvalitet enkelt og brugervenligt ved hjælp af de medfølgende apps.
En lille sjov feature er, at iRig Mic bl.a. kan indstilles til optagelse på virtuelle old school-kassettebånd.
iRig Mic købes i velassorterede gadget-butikker for omkring 400,- kr.

iRig-Mic

Fostex AR4i

Bliver iRic Mic for traditionel til dig, kan du i stedet vælge Fostex AR4i som din foretrukne mikrofon. Fostex AR4i udstyrer din iPhone med et lille håndtag, så den lettere kan manøvreres derhen, hvor lyden er bedst, samt to små drejelige mikrofoner, der er i stand til at optage stereolyd.
Tillige byder Fostex AR4i på et eksternt LED-meter til styring af lyden, så alt i alt kommer lydoptagelser optaget med  Fostex AR4i nok til at ligge en lille smule over, hvad iRig Mic kan præstere.
Alligevel bliver det dog nok en smagssag, om man foretrækker den ene aller den anden mikrofon, og hvis man ofte optager lyd i forskellige sammenhænge og situationer, så kan der endda være god fornuft i at erhverve sig begge typer og så benytte den bedst kvalificerede i den givne situation.
Især når man tager de absolut tilforladelige priser på udstyret med i betragtning.
Fostex AR4i må du også i gode gadget-butikker efter, og for den kommer du til at slippe omkring 1200 kr. i Danmark.

fostex

Manfrotto KLYP

Manfrotto er en af branchens mest anerkendte selskaber inden for design og fremstilling af professionelt fotoudstyr, og de har naturligvis også et sortiment udelukkende beregnet for iPhone. Navnet er KLYP, og det består som udgangspunkt af et særligt cover, der går det muligt at fastgøre diverse ekstraudstyr til iPhonen på forsvarlig vis.
Monter f.eks. din iPhone på et fast trefodet fotostativ og/eller udstyr den med eksternt LED-lys i en lang række forskellige versioner.
Manfrotto Klyp er naturligvis kun for den virkelige seriøse iPhone-fotograf, men alligevel er priserne bestemt ikke uoverkommelige.
Selve KLYP-coveret koster i omegnen af 300 kr., mens den billigste LED-lyskilde kommer med i købet for omkring 300 kr. ekstra.
Sortimentet indeholder en hel del forskellige muligheder tilpasset lige præcis den type af fotooptagelser, der skal udføres, så hvis du er interesseret i den slags, så anbefales det at kigge nærmere på Manfrottos egen hjemmeside.

klyp

Hele baduljen kan være i inderlommen

Udstyret med ovenstående kommer du ganske sikkert ikke til at savne dit ofte ganske voluminøse normale fotoudstyr, for ud over pris og kvalitet, har en opgraderet fotografi-iPhone den store fordel, at det hele kan være i et par solide inderlommer.

Comments

  1. Niels Bliddal says:

    Hej.
    Jeg søger en lille mono-mic til min iphone4S når jeg skal optage udendørs video uden vindstøj, dvs med skumgummibeskyttelse over selve microfonen. Gerne i fingerbølsstørrelse…
    Kender sådan én??
    mvh
    niels

Speak Your Mind

*