Indret din hjemmearbejdsplads med de rette møbler

Når det kommer til at indrette et rum, der kan bruges som hjemmearbejdsplads, er der flere overvejelser, du bør gøre dig. For at skabe de mest optimale rammer for et godt sted, hvor du kan give dig i kast med dine arbejdsopgaver, skal du tænke over, hvilke møbler du indretter kontoret med. De rette møbler er nemlig væsentlige for din kropsholdning, og dermed om du arbejder på den mest hensigtsmæssige måde. Det er langt fra de fleste, der præcist ved, hvad de skal gå efter, når der skal vælges skrivebord, kontorstol og andet inventar, der er nyttigt at have på et kontor. Hvis du er én af dem, så læs videre i dette blogindlæg, og få inspiration til, hvordan du indretter din hjemmearbejdsplads.

 

Skab et overblik over rummet

Inden du går i gang med at investere i diverse møbler, er det en god idé at skabe et overblik over rummet. Start med at rydde ud, så rummet er helt tomt eller som minimum fjerne alt det, der ikke skal være en del af kontoret. Find tommestokken og målebåndet frem, og mål af, hvor megen plads du har at gøre med. Hvor mange kvadratmeter er rummet? Hvor langt er der fra døren til væggen? Hvor er vinduet placeret? Lav gerne en tegning over, hvordan rummet ser ud og tag den med dig, når du skal på jagt efter møbler. Tegningen kan fungere som en rettesnor for, hvor voldsomme, små eller helt tilpas møblernes størrelse er i forhold til kontoret.

 

Vælg et fleksibelt skrivebord

Når du har fået et overblik over rummet, og hvad der skal være i rummet, kan du som det første finde det rette skrivebord. Et skrivebord er det mest basale og det kontorelement, du muligvis kommer til at bruge mest. Du kan derfor overveje, om skrivebordet er en af de ting, du skal ofre flest penge på. Et af de bedste råd er at vælge et hæve-sænke-bord, da det kan justeres i højden. Det kan gøre din arbejdsdag og -stilling mere fleksibel, da du kan veksle mellem at stå op og sidde ned. Netop det at rejse dig op og arbejde stående i intervaller i løbet af dagen kan medvirke til at holde din krop sundere. Som menneske er du nemlig skabt til at stå op, og derfor strider et stillesiddende arbejdsliv mod den menneskelige natur. Du tænker måske, at et hæve-sænke-bord er knap så elegant at have stående, men flere producenter af borde lægger vægt på, at hæve-sænke-borde ikke kun skal være funktionelle, men også have designmæssige kvaliteter. Du kan derfor med fordel undersøge markedet og finde det bord, der passer til dine behov og dit hjemmekontors størrelse.

 

Køb en bekvem kontorstol

Når du vælger kontorstol til din hjemmearbejdsplads, kan du gå efter en ergonomisk variant. En ergonomisk stol støtter din nedre ryg, hvilket giver dig en bedre kropsholdning, når du sidder. Selvom det umiddelbart virker til at være mindre belastende for kroppen at sidde ned end at stå op, stresser du ryg- og lændemuskler, hvis du sidder ned det meste af dagen. Dette kan fremprovokere rygproblemer og have en negativ effekt på din sundhed og dit velvære. Vælg en stol, der kan justeres i både ryglæn og højde. På den måde giver stolen den mest optimale støtte, og du kommer til at sidde mest hensigtsmæssigt foran skrivebordet. Husk også på, at ikke alle varianter passer alle mennesker. Brug gerne en masse tid på at afprøve forskellige stole i forretninger for at finde frem til den, der passer til din statur.

Flere artikler

Mousel

Mousel er et fascinerende dansk kortspil, der stammer fra...

Brus

Kortspillet Brus er en fascinerende del af dansk kulturarv,...

L’Hombre

L'Hombre-variationerL'Hombre er et klassisk kortspil med spanske rødder, der...

Spar

Mange har hørt om det sjove kortspil spar, men...
Amanda Chimbonda
Amanda Chimbonda
Jeg arbejder som deltidsskribent og anmelder her på Madskristensen.dk, hvor jeg primært dækker områder som IT, software, digitalisering, online markedsføring og søgemaskineoptimering.