6 måder du kan skabe trafik til din hjemmeside

Vil du skabe trafik til din hjemmeside, så kan du beskæftige dig med mange forskellige markedsføringsformer. I denne artikel vil du kunne læse om 6 forskellige måder, hvorpå du kan skabe værdifuld trafik til dit website.

1.    Tilmeld din virksomhed til et affiliate program

Affiliate marketing er en markedsføringsform, som man kan benytte sig af, hvis man driver en onlinebaseret virksomhed. Opretter du et affiliate program, så kan du sætte forskellige målsætninger. Du har f.eks. mulighed for at skabe trafik, salg og tilmeldinger til din hjemmeside. Tilmelder du dig et affiliate program, vil du komme til at samarbejde med bloggere og webmasters, som kan drive trafik til din hjemmeside.

Den helt store fordel ved affiliate marketing er, at du kun betaler for de resultater, der bliver skabt. Som virksomhedsejer bestemmer du selv, om du vil betale bloggere og webmasters pr. klik, lead eller salg. Det kan f.eks. være, at du beslutter dig for, at du vil afregne 1 kr. pr. klik, og / eller du vil afregne 10 % pr. salg. Der findes rigtigt mange forskellige affiliate netværk, hvor bl.a. Partner-Ads, Adservice, EuroAds og Digital Advisor er repræsenteret.

2.    Opret annoncer på Google AdWords

Som virksomhedsejer har du også mulighed for at drive trafik via betalte annoncer på Google. Dine annoncer vil blive vist øverst og i højre side, når der bliver søgt på udvalgte søgeord. Driver du f.eks. et malerfirma i København, kan du købe annoncer på søgeord såsom ”Malerfirma København” + ”Malerfirma i København” + Malerfirma KBH”. Dermed har du mulighed for at drive trafik og i den anledning afregne pr. klik.

Det er nemt at komme i gang med Google AdWords, hvor man hurtigt kan sætte annoncer op, og der er rig mulighed for både tracking og evaluering. Således kan du hurtigt finde ud af, om trafikken fra dine annoncer på Google skaber tilstrækkelig stor værdi for din virksomhed.

Klikprisen på Google AdWords vil i høj grad afhænge af den pågældende branche og konkurrencesituation. Ikke desto mindre har man mulighed for at tiltrække købelystne besøgende – og dermed potentielle kunder.

3.    Læg kræfter i søgemaskineoptimering og skab organisk trafik

Vil du skabe organisk trafik til din hjemmeside, kommer du ikke uden om at beskæftige dig med søgemaskineoptimering. Vil du nå til tops i søgeresultaterne, så har du mulighed for at arbejde med mange forskellige tiltag inden for SEO. Du kan f.eks. arbejde med følgende:

  • Linkbuilding (byg links til dit website)
  • Content (skab værdifuld indhold)
  • Hastighedsoptimering (gør din hjemmeside hurtigere)
  • Social SEO (sociale signaler vægtes højt)
  • Optimering af billeder (dine billeder skal være optimeret)

..Og meget mere.. Har du ambitioner om at drive trafik fra Google og de øvrige søgemaskiner, så skal du være villig til at arbejde hårdt for det. Man kommer nemlig ikke sovende til de attraktive placeringer, da der ofte er hård konkurrence.

Det er en realitet, at dine besøgende og kunder vil være mest købelystne, hvis de selv søger på dit produkt eller ydelse. Derfor er det alfa omega, at din hjemmeside bliver fundet på de søgeord og søgefraser, som dine kunder bruger, når de søger på dit produkt eller ydelse.

Synes du, at SEO virker svært og kompliceret, så har du selvfølgelig også mulighed for at outsource disciplinen til et SEO firma.

4.    Skab opmærksomhed med rabatkoder

Skal du gøre opmærksom på din virksomhed og skabe trafik til din hjemmeside, så har du også mulighed for at lokke kunder med rabatkoder. Danske forbrugere er vilde med at spare penge, og der er rigtigt mange såkaldte tilbudsjægere. I dag findes der mange forskellige sites, hvor du har mulighed for at oprette din virksomhed og dele attraktive rabatkoder. I den anledning bestemmer du naturligvis selv, hvad din rabatkode skal indebære. Du kan f.eks. give gratis fragt, 10 % rabat, en gratis gave eller noget helt fjerde.

I forhold til deling af rabatkoder kan du også vælge at indgå et samarbejde med en anden webshop. Såfremt I sælger varer til den samme målgruppe, kan I f.eks. aftale at reklamere for hinandens rabatkoder på kryds og tværs. Alternativt kan du dele flyers ud på gaden, som naturligvis skal indeholde en rabatkode.

5.    Brug din gode historie til at få medieomtale

Har du en god iværksætterhistorie, så har du måske mulighed for at komme i pressen. Sælger du et revolutionerende produkt, har du omsat for 10 millioner på den første måned, eller har du gjort en beundringsværdig forskel for samfundet med din virksomhed? Hvis du har en god historie, så er der en vis chance for, at du kan få omtale fra danske medier.

Udarbejder du en interessant pressemeddelelse, kan du måske være heldig at få omtale fra Ekstra Bladet, TV2, Politiken eller nogle af de mange andre medier. Tager du kontakt til journalister fra store danske medier, så skal du selvfølgelig have noget spændende at bidrage med. Journalister vil hurtigt kunne gennemskue, hvis dit formål ene og alene er at få omtale og trafik til din hjemmeside.
Når du har udarbejdet en pressemeddelelse, skal du ikke nødvendigvis sende den til samtlige redaktioner. I stedet bør du tage kontakt til udvalgte journalister, som tidligere har skrevet om dét emne, som din historie drejer sig om.

6.    Tag kontakt til relevante bloggere

Selvom du allerede har oprettet et affiliate program, så er det ikke ensbetydende med, at du ikke kan tage kontakt til bloggere. Der er nemlig rigtigt mange bloggere, der tilbyder promovering på deres blogs. Afhængig af den enkelte bloggers popularitet og besøgstal skal du forvente at sponsorere produkter og / eller honorarer. Driver du f.eks. en skønhedssalon, så vil det være relevant at tage kontakt til bloggere, der skriver om beauty.

Når du skal finde de rigtige bloggere til at promovere din hjemmeside, skal du lægge vægt på flere forskellige faktorer. Du kan bl.a. bede om at få udleveret følgende oplysninger:

  • Emner på bloggen
  • Antal unikke besøgende
  • Målgruppe
  • Gennemsnitlig besøgsvarighed

I den forbindelse har du måske lagt fast, at du udelukkende ønsker at samarbejde med bloggere, der har minimum 15.000 besøgende pr måned e.l. Du kan søge bloggere via de sociale medier og diverse websites. Ydermere kan du selvfølgelig også vælge at skrive direkte til bloggerne.

Der findes forskellige måder, hvorpå man kan måle, hvor meget man får ud af at samarbejde med bloggere. Har du opsat Google Analytics, kan du måle, hvor mange kliks og salg du får fra de enkelte sites.