Sådan bliver du klar til jobsamtalen

Er du på jagt efter drømmejobbet, og er du blevet indkaldt til samtale hos din potentielle kommende arbejdsgiver? Spændingsniveauet er formentligt på sit højeste, og du vil gerne virke godt forberedt for at score jobbet. Der er mange måder, du kan forberede dig på. Der er også mange ting, du bør være forberedt på. For at blive helt klar til jobsamtalen får du i dette blogindlæg nogle tips, du kan have in mente. Det er både tips, du kan bruge til før, under og efter samtalen.

Hav styr på det praktiske inden samtalen

Det kan dulme dine nerver betydeligt, hvis du har styr på alt det praktiske forud for jobsamtalen. Det gælder både i forhold til det præcise sted og tidspunkt, og hvem der deltager til samtalen. Det kan også være, du har fået oplyst varigheden, og om du eventuelt skal igennem en test. Det er mere reglen end undtagelsen, at du skal igennem en personlighedstest i forbindelse med en jobsamtale. Derudover er det vigtigt, du føler dig godt tilpas. Vælg påklædning, der matcher virksomhedens profil, så du hverken er under- eller overdressed. Sørg for at se velsoigneret ud, da det har betydning for førstehåndsindtrykket og din generelle fremtoning. Har du skæg eller skægstubbe, så brug barberskum, der ikke gør din hud irriteret. Bruger du mascara, er det en god idé med en vandfast udgave i dagens anledning for at forebygge pandaøjne.

Bliv klar til at holde dialogen kørende

At være velforberedt er det mest essentielle, når du skal til samtale. Er du godt forberedt på at holde en dialog kørende og kan svare på mange spørgsmål – både faglige og personlige – virker du uden tvivl motiveret og engageret. Det giver pluspoint, hvis din mulige arbejdsgiver kan mærke, du har sat dig godt ind i virksomheden. Brug derfor tid på at researche virksomhedens værdier og mål samt nyheder fra virksomheden. Det er også en fordel, hvis du har sat dig ind i branchen og situationen uden for virksomheden. Langt de fleste jobsamtaler indeholder en ’runde’, hvor du uddyber dine styrker. Sørg for at have udtænkt, hvordan du vil fremlægge dine særlige kompetencer. Du kan også blive udsat for at blive stillet spørgsmål, du helst havde undgået. Kort og godt gælder det om at være forberedt på lidt af hvert.

Vær ’på’ under samtalen

Din motivation er alfa og omega under jobsamtalen. Arbejdsgiveren kan lynhurtigt gennemskue og vurdere dit engagement, og om de ser en fremtidig kollega i dig. Med andre ord gælder det om at være ’på’ og at ’tale dig ind i jobbet’. Fokusér, og læg vægt på, hvad der tiltaler dig ved den specifikke stilling. Forklar, hvordan du kan bidrage i virksomheden både fagligt, kollegialt og personligt. Tal i billeder, og brug eksempler på, hvordan du tidligere har grebet arbejdsopgaver an. Det er vigtigt, at arbejdsgiveren kan forestille sig dig på arbejdspladsen. For at udvise interesse er det en god idé, at du forbereder et par spørgsmål. Det kan være en undren, spørgsmål om arbejdsmiljøet, eller hvordan andre medarbejdere har fået succes. Spørg til processen efter samtalen.

Flere artikler

Mousel

Mousel er et fascinerende dansk kortspil, der stammer fra...

Brus

Kortspillet Brus er en fascinerende del af dansk kulturarv,...

L’Hombre

L'Hombre-variationerL'Hombre er et klassisk kortspil med spanske rødder, der...

Spar

Mange har hørt om det sjove kortspil spar, men...
Amanda Chimbonda
Amanda Chimbonda
Jeg arbejder som deltidsskribent og anmelder her på Madskristensen.dk, hvor jeg primært dækker områder som IT, software, digitalisering, online markedsføring og søgemaskineoptimering.