Danmarks største børsnoterede selskaber er alle samlet i det prestigefyldte C25-indeks på Københavns fondsbørs. Det er derfor naturligt nok også en gruppe af eliteselskaber, som betaler nogle af de højeste lønninger i Danmark til deres topchefer. Men hvor meget få en topchef hos et C25-selskab egentlig?
Novo Nordisk suveræn nummer 1
Den bedst betalte topchef iblandt C25-selskaberne i 2020 var Novo Nordisks Lars Fruergaard Jørgensen, der tjente 56,5 mio. kr. sidste år, hvilket svarer til 155.000 kr. om dagen. Han var i øvrigt også den bedst betalte topchef året forinden, hvor lønposen ligeledes bugnede med 54,8 mio. kr. Lars Fruergaard Jørgensen har altså på blot to år tjent over 111 mio kr. Til sammenligning lå den gennemsnitlige årlige disponible indkomst for en dansker på 243.400 kr. efter skat i 2019.
Det samme billede ses på tværs af C25
Lars Fruergaard Jørgensen er ganske vist den bedst betalte topchef i C25-indekset, men han står langtfra alene, når det kommer til millionindtægter. F.eks. var det tidligere på året fremme i medierne, at Genmabs hollandske CEO Jan van de Winkel havde fået en lønforhøjelse, der bragte hans samlede årsløn op på 37, 3 mio. kr.
Det kan synes af mange penge, men set i forhold til van de Winkels aktiebeholdning er 37 mio. kr. nærmest en dråbe i havet. Tilbage i februar 2021 havde Genmabs topchef således aktier for over 1,3 mia. kr. i selskabet – og denne sum er kun blevet større i takt med, at aktiekurs genmab er steget yderligere i løbet af året. Sagt med andre ord har van de Winkel haft et noget nær perfekt investeringsår i 2021.
Pengene værd eller ej?
De nærmest uvirkeligt høje lønninger og aktieposter kan få én til at stille spørgsmålstegn ved, om topcheferne vitterligt er alle pengene værd. I den sammenhæng er det dog vigtigt at huske på, at disse topchefer leder nogle af landets allerstørste virksomheder. Tager vi eksemplet med Lars Fruergaard Jørgensen, skal topchefens løn ses i lyset af, at Novo Nordisk tjente svimlende 42 mia. kr. i 2020.
Derudover er det også vigtigt at huske på, hvem der reelt set betaler topchefernes løn. I de tilfælde, hvor der er tale om topchefer hos børsnoterede selskaber, er det nemlig virksomheden selv – og dermed i sidste ende aktionærerne – der betaler de høje lønninger. Og er aktionærerne utilfredse med lønningsniveauet, har de altid mulighed for aktivt at gøre noget herved.
Uanset om man synes, at lønningerne er for høje eller ej, kan det afslutningsvist være interessant at sammenligne en topchef i det private erhvervsliv med topchefen indenfor det offentlige; Mette Frederiksen. Hun tjener ca. 1,6 mio. kr. om året – altså mindre end en femtedel af den lavest betalte topchef i C25-indekset.
