Teknologi

Hvilke muligheder findes der for bredbånd i hjemmet? Bliv klogere her!

Der findes i dag et hav af muligheder, når du skal have nyt bredbånd i hjemmet. Før i tiden var det kun via telefonstikket, at du kunne koble dig op til nettet, men i dag er der faktisk kommet 3 nye stik til, hvorfra du kan koble dig på nettet.

I denne artikel giver vi dig de 4 muligheder du har for at få bredbånd i hjemmet.

Kom på nettet via telefonstikket

Den mulighed som vi alle kender for internet i hjemmet er via telefonstikket. I gamle dage kaldte vi det for ADSL, men i dag hedder det VDSL. VDSL er en videreudvikling af ADSL og kan give dig hastigheder på helt op til 150 Mbit/s.  VDSL står i øvrigt for Very High Speed Digital Subscriber Line.

Hastigheden som du kan opnå er dog afhængig af, hvor langt du bor fra den nærmeste central. Bor du langt væk vil hastigheden være lavere og mere ustabilt end hvis du boede tæt på. Centralerne er de små bokse, som du kan finde langs de fleste villaveje.

Blive flyvende med fiber

Fiber er klart den form for internet, der giver dig den bedste og hurtigste forbindelse. Med fiber får du det man kalder for synkront bredbånd, da din download og upload-hastighed altid er den samme.

Desværre er det ikke alle, der kan få fiber, og fiber er også typisk en del dyrere end andre typer forbindelser. Du kan hos de enkelte udbyder tjekke, om du kan få fiber på netop din adresse. Kan du ikke få fiber hos den ene udbyder, så kan du måske hos en anden. Tjek derfor altid hos flere udbydere, når du køber fiber.

Få mere end TV ud af dit TV-stik

Det er i dag også muligt at få internet ud af dit TV-antennestik, ja faktisk er dette nok den næsthurtigste løsning efter fiber. Bredbånd via TV-stikket kaldes COAX, og du behøver ikke have en TV-pakke hos en af de mange udbydere for også at kunne få hurtigt bredbånd via TV-stikket.

Strømstik = Internet

Ja det lyder måske mærkeligt, men det er faktisk sandt. Alt hvad du behøver i dag for at få bredbånd i hjemmet er en strømkilde. Mange udbydere er nemlig begyndt at tilbyde specielle routere, som blot skal kobles på nettet, hvorefter de begynder at dele det internet der findes på 4G-netværket med dine enheder i hjemmet.

Med denne type internet kan du opnår hastigheder helt op til 150 Mbit/s, men hastigheden er selvfølgelig kraftigt afhængig af, hvor god dækningen er i dit område, og hvor mange andre der bruger 4G-signalet.

Du kan bruge sammenligningstjenesten på billig-bredbånd.nu til at finde det bedste bredbånd til den billigste pris. Du kan også læse mere, om de fire teknologier beskrevet ovenfor, på billig-bredbånd.nu.

Vi håber, at du med denne artikel er blevet klogere på, hvilket muligheder du har for bredbånd i hjemmet. Har du spørgsmål, så skal du være velkommen til at skrive i kommentarfeltet nedenfor.

Kom i gang med digitale produkter

For mange er det drømmen om den passive indtægt; for andre at kunne hjælpe andre: digitale produkter kan være løsningen på begge. [Read more…]

PPC webspeed

Hastigheden for dit website er vigtig – det ved du. Der findes ikke noget værre end et langsomt website, og jeg mindes ikke at have hørt sætning ”dit website er alt for hurtigt” før. SEO-tekniske parametre, som User Engement påvirkes i høj grad af hastigheden: Bounce rate stiger, brugerne ser i gennemsnit færre sider og bruger dermed kortere tid på sitet generelt. Men hvad med AdWords – har du tænkt hastigheden af dit website ind i dette? Det har faktisk en større betydning end de fleste går og tror. Hvorfor, vil jeg fortælle dig mere om i dette indlæg.

Google AdWords arbejder ud fra en rød tråd, hvilket vil sige, at der skal være synergi mellem din kampagneopdeling, tematisk opdeling af annoncegrupper og ikke mindst sammenhængen mellem dine søgeord, det, du skriver i annonceteksten, Derudover kommer en foruddefineret forventning til klikfrekvensen (CTR) for dine annoncer – alt dette giver udslag i den CPC, du skal betale ved et klik. Men der er et paramter mere, nemlig brugeroplevelsen af din destinationsside.

Ud over at denne skal være relevant og have en kontekstuel sammenhæng med søgeord og budskaber i annoncetekster, skal den være hurtig. Ikke bare hurtig for det menneskelige øje, men hurtig for Google. Og det er her, det kan blive svært for dig som websiteejer, at optimere.

Google sider selv, i forhold til hastighed på landingssiden, at (oversat):

”Hvis det tager for lang tid at indlæse dit website, når nogen klikker på din annonce, vil de være mere tilbøjelige til at give op og forlade dit website igen med det samme. Denne uvelkomne adfærd kan signalere til Google, at din destinationsside er dårlig eller ikke relevant nok, hvilket kan have en negativ indflydelse på din annonceplacering. Dette er den primære årsag til, at du ønsker, en hurtig og velfungerende hjemmeside.”

Tag en snak med din udvikler

SEO- og AdWords-folk udgør ikke altid en god kombination med udviklere. Der kan let opstå gnister, da SEO bureauer og udviklingsbureauer ofte har hver sin mening. Uden at være for forudindtaget vil udviklere og designere for den sags skyld, ofte lægge fokus i brugervenlighed og det visuelle, hvor marketers ofte kigger på de specifikke faktorer, som søgemaskinerne også kigger på, og ofte ønsker det rettet, som pinger ud i en evt. hastighedstest.

For, at finde ud af, hvad søgemaskinerne kigger på, og hvilke områder, du bør optimere på, når det kommer til hastighed, anbefaler jeg, at du bruger 2 værktøjer, som komplementerer hinanden ret godt:

Opsummerende

Sørg for at teste dit websites hastighed jævnligt – især efter du foretager ændringer på dette. Plugins, kodning, JS CSS filer mv kan have en stor indflydelse på hastigheden. Husk på, at du i AdWords øjemed kan komme galt afsted og ødelægge en ellers fornuftig performance, med et langsomt website, der ikke tilgodeser brugerne (og søgemaskinerne)

4 ting, som du kan investere i online

Skal du investere penge i dag, behøver du ikke at bevæge dig ned i din lokale bank. Du kan i stedet blive liggende på din sofa, hvor du kan foretage mange forskellige investeringer direkte fra din digitale enhed. Har du også overvejet at investere hele eller dele af din opsparing, kan du læse mere om de forskellige investeringsmuligheder.

1.    Aktier

Handel med aktier sker i stigende grad på nettet. Føler du dig mest tryg ved at lade din bankrådgiver varetage handlen på dine vegne, kan du fortsat benytte dig af den mulighed. Det er ikke desto mindre muligt at købe og sælge aktier online. Vil du gerne undgå at tabe en masse penge på kort tid, skal du vide lidt om, hvordan aktiehandel i realiteten fungerer.

Tag højde for omkostningerne: Der er typisk en række forskellige omkostninger forbundet med at handle aktier. Det er omkostninger, der kan æde en stor del af dit potentielle afkast, hvorfor du bør forsøge at minimere dine omkostninger. De mest almindelige omkostninger består af kurtage, depotgebyrer, depotoverførsel og meddelelsesgebyr. Det kan i visse tilfælde betale sig at skifte børsmægler / pengeinstitut, hvis du erfarer, at du kan reducere dine omkostninger væsentligt.

Det er generelt en god idé at tage en snak med sin bankrådgiver, før man begynder at handle aktier. Din bankrådgiver vil med sikkerhed komme med nogle råd til, hvad du kan investere i, hvis du viser interesse for at investere i værdipapirer.

Følg løbende aktierkurser på Borsen.dk her: http://borsen.dk/kurser/danske_aktier/alle_danske_aktier.html

2.    Valuta

Valutaspekulation og valutahandel er som udgangspunkt forbeholdt erfarne investorer, som har styr på, hvad de laver. Valutahandel – eller også kendt som forex trading får efterhånden en del opmærksomhed fra de danske medier. Det har fået flere private investorer til at prøve kræfter med denne interessante investeringstype.

En af de helt store fordele ved forex trading er, at du kan handle på alle tidspunkter af døgnet. Du kan i hvert fald handle 24 timer i døgnet – 5 dage om ugen. Valutahandel foregår på professionelle og sikrede platforme, som er ejet af mæglere.

Forex trading går i korte træk ud på, at du skal forudsige, hvilke(n) valuta(er), der kommer til at stige – mod en anden valuta. Denne fremgangsmåde er også kendt som valutakryds, hvor du f.eks. vurderer, at USD vil stige mod EUR.

Prøv det helt gratis: Investeringer er som hovedregel ikke gratis, men det er dog korrekt, at du kan eksperimentere med valutahandel helt gratis. Der er flere platforme, der tilbyder en gratis prøvefunktion til nye brugere.

forex-trading

3.    Obligationer

Handel med obligationer anbefales typisk til dig, der sætter pris på sikre investeringer. Det er dog først og fremmest vigtigt, at du forstår, at der er stor forskel på aktier og obligationer. Der er fordele og ulemper ved begge investeringsmuligheder, hvorfor den ene investeringsmulighed ikke nødvendigvis er mere attraktiv end den anden.

Det er blevet populært at investere i traditionelle obligationer, som f.eks. kan bestå af stats- og realkreditobligationer. Obligationer er helt overordnet forbundet med lavere risiko og lavere afkast sammenlignet med aktier. Du løber altså en mindre risiko, men der er til gengæld også mindre chance for, at du ender med et stort afkast.

Vælger du at investere i traditionelle obligationer, vil du som udgangspunkt modtage løbende rente. Det gælder dog ikke for nulkuponobligationer. Føler du dig godt rustet til at handle obligationer, skal du have oprettet en konto og et depot hos din bank. Herefter kan du foretage investeringer via din netbank.

Afklaring af risikoprofil: Før du begynder at tænke for meget i obligationer, bør du få afklaret din risikoprofil. Det er nemlig vigtigt, at du er bevidst om, hvor mange penge du kan tåle at tabe. Selvom det er relativt sikkert at investere i obligationer, kan du alligevel risikere at lide et stort tab, hvis du er uheldig. Hvis du vil være på den sikre side, så tager du fat i en investeringsrådgiver, som kan hjælpe dig med at afklare din risikoprofil.

Læs også Jyske Banks beskrivelse af obligationer for yderligere forståelse af emnet her og sørg desuden for ikke at forveksle med binære optioner.

4.    Bitcoins

Bitcoin er en helt særlig valuta – en digital valuta – hvorfor den fortjener et afsnit for sig selv. Det er forholdsvis nyt at investere i bitcoins, men det er alligevel en mulighed, som mange spekulerer i. Der er flere danske forhandlere af bitcoins, som har været dygtige til at fremhæve de tilstedeværende fordele.

Bitcoin har gjort det både nemmere, hurtigere og billigere at sende penge lokalt og internationalt. I dag er der tilmed mange webshops, som accepterer bitcoins som et betalingsmiddel. På internettet kan du finde lister over webshops, som tilbyder, at du kan købe varer og tjenesteydelser med bitcoins.

Du kan begynde at handle bitcoins hos en af de efterhånden mange danske forhandlere. Det kan du overveje at gøre, hvis du tror på, at bitcoins bliver mere populære i fremtiden. Det forholder sig nemlig sådan, at der er en fast mængde bitcoins. Såfremt populariteten stiger kraftigt, vil du kunne sælge dine bitcoins med et flot afkast på et senere tidspunkt. Investeringsmuligheden vil være interessant for dig, der har pengene stående på din bankkonto, som du kan undvære i en årrække. Ønsker du at sælge bitcoins, kan du gøre det ved at henvende dig til en børs eller en videreforhandler.

Din balance er ikke nødvendigvis forsikret: En af ulemperne ved bitcoins er, at sikkerheden halter på flere forskellige parametre. Får du stjålet din digitale pengepung, kan det blive en lang og sej kamp for dig at skaffe dine midler tilbage. Det hænger sammen med, at din bitcoinbalance som udgangspunkt ikke er forsikret. Det er altså ikke helt underordnet, hvor du vælger at opbevare din digitale beholdning. Den evt. manglende forsikring er muligvis den største ulempe, da du løber en stor risiko.

Læs mere: https://da.wikipedia.org/wiki/Bitcoin

Bevar din sunde fornuft, når du investerer din opsparing

Det er helt naturligt at investere penge, hvis man ligger inde med en stor opsparing. Det skal dog ikke være ensbetydende med, at du skal glemme alt om sund fornuft, når du går med tanker om at foretage investeringer. Set med økonomiske briller er det klogest at investere gennem netbank frem for en dyr investeringsforening. Generelt skal du være opmærksom på omkostningerne, da det godt kan blive dyrt at investere.

Hvad angår sund fornuft bør det være en selvfølge, at du ikke investerer flere penge, end du kan tåle at miste. Det er hverken klogt at optage forbrugslån eller at låne penge af venner med henblik på at foretage investeringer. Såfremt du ikke vil risikere at miste hele din opsparing, kan du naturligvis også vælge at lade pengene stå på din bankkonto. Du får sjældent noget godt ud af at gøre noget forhastet, når det omhandler investeringer. Derfor bør du tænke dig godt om og evt. rådføre dig med en ekspert på området.

Gør din hverdag lettere med den nyeste teknologi

Der udvikles konstant nye ting, der kan gøre din hverdag lettere. Særligt inden for teknologien er der de seneste mange år sket store udviklinger. Blot de seneste 100 år er både radio, tv, internet og utallige elektroniske devices stormede frem. Særligt computeren og internettet har i høj grad ændret den måde, som vi lever på i dag. Med et utal af smartphones, computere og tablets rundt om på arbejdspladserne, i skolen og ikke mindst i hjemmet har den teknologiske udvikling sat sine tydelige spor. Derfor er det ikke underligt, hvis den teknologien fortsat vil udvikles de kommende mange år.

Men med alt den nye teknologi kan det være svært at vælge hvilke devices, der rent faktisk kan hjælpe dig ved at gøre din hverdag lettere.

Skab de bedste betingelser på din arbejdsplads

Med alle de nye teknologiske redskaber, der findes, handler det om at udnytte disse korrekt. Særlig inden for arbejdsområdet findes der et utal af redskaber. Det mest åbenlyse redskab er naturligvis computeren. Denne er næsten uundværlig på enhver arbejdsplads, der foregår på et kontor. Computeren og her i internettet bruges som redskab til at besvare mails, til at skrive tekster, lave regnskaber og meget, meget mere. Internettet er blevet den nye vej til kommunikation. Med både mails, intranets og diverse sociale medier kommunikerer et utal af virksomheder på tværs af medarbejderne på daglig basis.

Selvom computeren har overtaget en stor del af kommunikationen, er det de færreste arbejdspladser, der kan undvære telefonen. Telefonen bruges, når mennesker ønsker at kommunikere sprogligt, hvor man kan høre hinandens stemmer. Telefonen er derfor særlig vigtig i virksomheder inden for salg og marketing. De fleste sælgere er nemlig utrolig gode til at overtale folk, hvis de netop får mulighed for at snakke med dem. Husk derfor at have både telefon og computer på arbejdspladsen for at skabe de bedste betingelser for dig og dine kollegaer.

Lav det bedste interview ved brug af den seneste teknologi

At afholde et interview er både aktuelt på et utal af studier såvel som for journalister. Selvom et interview i høj grad handler om sproglige færdigheder og gøre spørgsmål, er det altafgørende for et godt interview, at man efterfølgende kan genafspille, hvad der blev sagt. Dette kan gøres på mange måder. De fleste professionelle journalister bruger dog diktafoner, da disse er et redskab, der netop er skabt til situationen. Find et udvalg af diktafoner her, så du i fremtiden kan skabe de bedste betingelser for netop dit interview.

Der er ikke noget værre end at komme tilbage efter et endt interview, hvorefter man finder ud af, at telefonen eller lydoptageren, der skulle optage, ikke har fungeret optimalt.

Det handler derfor om at gøre brug af den seneste teknologi, der hvor man har brug for det. Det kan derfor være en god ide at overveje, hvorvidt der er noget teknologi, der kan hjælpe i enhver situation. Således kan du gøre din hverdag meget lettere.

VDSL og ADSL – hvad er forskellen?

Hvis du kigger efter bredbåndsforbindelse, så er du måske stødt på begrebet VDSL, som flere af forhandlerne er begyndt at reklamere med. Som om vi ikke havde nok forkortelser at forhold os til i forvejen. Hvad er forskellen på VDSL og ADSL, tænker du? Her kommer en introduktion til de to teknologier.

ADSL – en gammel teknologi

ADSL står for Asymmetric Digital Subscriber Line, og er en i internet-sammenhænge gammel teknologi i forbindelse med internet-forbindelser. Den blev således opfundet helt tilbage i 1989. Før ADSL var man afhængig af modems, der overtog telefonlinjen, mens man var på nettet. Det vil sige at telefonen var optaget, mens man surfede eller skrev e-mail, hvilket både var upraktisk og dyrt. Blandt andet derfor opfandt man ADSL’en, hvor man på samme fysiske telefonlinje kunne gå på nettet uden det forstyrrede telefonlinjen. Samtidig blev hastigheden og forbedret i høj grad med indførslen af ADSL.

Hvad er VDSL så?

VDSL står for Very High Bitrate Digital Subscriber Line, og er en videreudvikling af teknologien bag ADSL. Det vil altså sige at VDSL er en nyere teknologi end ADSL. De to teknologier er implementeret på forskellige måder og kræver derfor forskellig hardware. Det vil sige at du skal bruge en VDSL-router til en VDSL-linje og en ADSL-router til en ADSL-linje. VDSL kører lige som ADSL over telefonkabler.

Den umiddelbare forskel på ADSL og VDSL for dig som forbruger er hastigheden, som navnet også så fint lægger op til.

Teknologi Max. download Max. upload
ADSL 8 mbps 1 mbps
VDSL 52 mbps 16 mbps

Som denne tabel viser, så er VDSL seks en halv gange hurtigere ved download og hele 16 gange hurtigere ved download end fætteren ADSL.

Mbps står for megabit pr. sekund. Megabit er en enhed som de fleste almindelige computerbrugere ikke kender, men det er ikke så kompliceret endda. Der går 8 bit på en byte. Det vil sige at 1 MB er det sammen som 8 mbit og dermed kan du med en 52 mbps VDSL-forbindelse hente 6,5 MB i sekundet.

Hvis vi skal bringe alle disse tal og enheder over i noget, de fleste kan forholde sig til, så kan man ikke med en ADSL-forbindelse se HDTV på sin computer eller enhed, det kan man med VDSL. Det samme gælder for IP-telefoni. Du kan godt streame f.eks. YouTube-videoer over en ADSL-linje, men så snart du har brug for noget i HD-kvalitet, så kommer 8 mbps til kort og hakker. Det samme gælder hvis I er en familie, hvor flere ofte er på nettet samtidig fra forskellige enheder, samt hvis der er en gamer i husstanden. De fleste nye computerspil kræver ret hurtige internetforbindelser for at køre optimalt.

Ulempen ved VDSL

Nye teknologier kom sjældent uden ulemper, og det er da heller ikke tilfældet med VDSL. For at få det fulde udbytte af en VDSL-forbindelse, skal man bo tæt på den nærmeste såkaldte DSLAM. Tænk på en DSLAM som en lille fremskudt telefoncentral, der sidder ud i de grå teknikskabe, då måske har set rundt på på gader og villaveje.

Hvis du bor længere end 300 meter fra den nærmeste DSLAM, så vil du opleve at hastigheden på VDSL-linjer begynder at dale ret kraftigt. Kommer du for langt væk, kan det bedre betale sig at have en ADSL-linje, der ikke har samme problem. Du kan spørge din udbyder om hvor langt du bor fra en DSLAM.

Hvad er der af alternativer?

Hvis du ikke synes at hverken ADSL eller VDSL lever op til dine behov og til de krav du har til en bredbåndsforbindelse så er fibernet pt. det eneste alternativ du har. DSL-teknologierne kører over de gamle kobberledninger, som før i tiden blev brugt til analoge telefonlinjer, og som de fleste af os har ført ind i vores boliger. Fibernet er helt anden sag, da data bliver sendt med lysimpulser gennem fiberoptiske kabler og altså bogstaveligt talt kommer frem med lysets hastighed. Problemet med fibernettet er at der skal graves helt nye kabler ned, både i vejen og ind til din bopæl. Det er altså langt fra alle steder i landet man kan få fibernet endnu, og der er endevidere en udgift forbundet med at få det etableret. Har du ikke mulighed for at få fibernet, der hvor du bor, så er VDSL en glimrende løsning mens du venter på det allerhurtigste internet.

Denne guide er skrevet af www.billigtbredbåndguide.dk hvor du kan lære meget mere om bredbånd og internetforbindelser, samt sammenligne priser fra de danske udbydere.

Sådan vælger du den rigtige harddisk

Behovet for mere plads på sin computer er vokset de seneste år i kraft af, at vores digitale liv fylder mere mere. Fotografier og videoer med høje opløsninger fylder mere end for blot få år siden samtidig med, at programmer også kræver mere plads i forbindelse med nye funktioner og bedre teknologier. Alt sammen bidrager til, at harddiskene i vores computere bliver fyldt og mange investerer derfor i nye harddiske for at have plads til det hele. Samtidig er priserne på harddiske faldet, og man kan i dag få mange gange mere plads for den samme pris, som man kunne for få år siden. En ekstra harddisk er der mange, der har købt sig, men denne har fået nye konkurrenter, som byder på nye muligheder og forberede vilkår for opbevaring af sit data.

HDD og SSD

Når man snakker om harddisken, så refererer man som regel til den mekaniske harddisk med roterende dele i et kabinet. Denne form for harddisk er desværre meget sårbar for stød, tab og andre former for uheld. Derfor vælger mange, når de skal have ny computer, at gå efter en af de nyere forme for harddiske – en SSD. En SSD adskiller sig fra en normal mekanisk harddisk ved ikke at have mekanisk roterende dele, hvilket gør den mindre i både den fysiske størrelse men også angående strømforbruget. En anden ting er, at den er baseret på flashhukommelse. Det giver en meget større læse – og skrivehastighed, da der ikke er en fysisk mekanisk del i harddisken, der skal bevæges først for at finde det relevante data. Det gør SSD’en den ideelle løsning for mennesker, som har krav til, at computeren skal kunne læse og skrive data meget hurtigt. Og samtidig med, at den både er lettere og mindre strømkrævende er den ved at vinde ind på markedet som en harddisk, som mange vælger i deres nye computere. Ulempen er, at man må gå på kompromis med prisen pr. GB, man får – her har den mekaniske harddisk en klar prisfordel.

Online Harddisk – fremtiden?

Men udviklingen stopper ikke her. I og med at manges internethastigheder bliver hurtigere og hurtigere, takket være blandt lysteknologier, er spørgsmålet, om man overhovedet har brug for en fysisk disk at have sit data på. Derfor er der kommet endnu en type harddisk på markedet – en online harddisk (også kendt som ’cloud-storage’ eller ’cloud-computing’.) Denne type harddisk har naturligvis nogle klare fordele i forhold til de andre harddiske. Udover at sikkerheden ved en online harddisk, som administreres og sikres af et professionelt datacenter, så er den også meget fleksibel. Der er naturligt nok ingen kabler til dataoverførsler eller strømkabler, som skal kobles til – du har adgang til harddisken udelukkende via din internetforbindelse. Og det betyder, at du kan have den med dit overalt uden at tænke på, om du kommer til at tabe den på gulvet. Det er bare at tænde for computeren og forbinde til den, så har du dine filer med dig. Det er både smart, fleksibelt og en sikker måde at opbevare sit data på – og så behøver du ikke spekulere over, hvornår du skal ud at investere i endnu en harddisk, for du kan altid opgradere den online.

Der er naturligvis også ulemper ved denne type harddisk, men de er udelukkende tidsbegrænsede i og med, at nogen mennesker ikke ville kunne have sådan en harddisk på grund af, at deres internethastighed simpelthen er for langsom. Men dette er kun et spørgsmål om tid – og Danmark er hurtig hvad det angår. Mange mennesker har allerede fiberbredbånd (internetopkobling vha. lys) og det giver nogle helt nye muligheder. Nogle enkelte steder i landet tilbydes sågar så hurtige forbindelser til private, at man begynder at snakke om, at en online harddisk ville kunne erstatte den fysiske harddisk i computeren – for det er bestemt muligt og en del af fremtiden.

Danske leverandører

De fleste ved, hvor man kan få fat i en almindelige harddisk eller en SSD. Men online harddiske/cloud storage er en anden sag, for i mange tilfælde er det udenlandske leverandører, og hvis de er danske, er de dyre. Hvis du vil have en stor mængde plads (hvilket giver mening, hvis man skal have sine store filer på den) hos f.eks. Dropbox, iCloud eller Dansave, kan man hurtig komme op i et prisleje, hvor mange ikke synes det er attraktiv længere.

Så derfor – hvis du er på udkig efter lagerplads i skyen, bør du kigge nærmere på Onlime. Dette firma er dansk og sælger både online backup og online harddiske til priser, hvor alle kan være med – og det er uden at gå på kompromis med kapaciteten og kvaliteten. Som standart kan man få en 500GB online harddisk til 59 kr. om måneden eller 649 kr. om året. Og du kan naturligvis altid opgradere, hvis det bliver nødvendigt.

 

Selvom den traditionelle harddisk stadig er det mest populære alternativ til at anskaffe sig mere plads på sin computer, vil det være et spørgsmål om tid, før denne type harddisk vil være alment kendt. Men tidshorisonten er til at få øje på. Mulighederne er mange, og det bliver spændende at se, hvordan man i fremtiden vil tage i mod dette koncept – at have sit digitale liv i skyen.

Har du kommentarer? Så er du velkommen til at lægge en besked herunder.

Hvad kører biler på i fremtiden?

Vi taler ikke om brændstof men dæk. Mange bilejere tager for givet, at der findes vinterdæk og sommerdæk, og så er det det. I virkeligheden udvikles der enormt på fremtidens dæk og især reservehjulet. Det har betydning for vores komfort, sikkerhed og brændstofs forbrug – så hvad kan man lave andet end nye dækmønstre?

Vores byer udvikler sig så kraftigt, at det ofte er meget besværligt at punktere i centrum, eller hvis man tager til andre lande som Sydamerika, kan man blive kidnappet ved at punktere på den forkerte landevej. Ud over skal vi optimere vægten i vores køretøjer og mindste modstanden imellem dæk og vej, så bilerne hele tiden bliver mere energieffektive. Sidst men ikke mindst, sætter vi jo pris på god komfort og sikkerhed, når vi presser hastigheden op på den lokale fartgrænse.
Så hvordan ser fremtiden ud, når man skal tage hensyn til så mange ting, og kan man i det hele taget udvikle særlig meget på noget så simpelt som et dæk?

Det bliver anderledes
Vi hos Goodgrip er nødt til at følge udviklingen, hvis vi vil levere de rigtige dæk til de behov verden stiller. I den forbindelse har vi lyttet til Ford Motors chefingeniør David Rohweder, der fortæller:

”Fremtidens hjul vil ikke ligne det vi ser i dag,” kommenterer Rohweder, ”jeg er ikke sikker på, hvordan de endeligt vil se ud, men jeg har en vision om, at der skal bruges Smart Materials, der kan tillade et dæk at skifte funktionalitet – fra lav modstand på de åbne veje til maksimalt vejgreb ved opbremsning eller skarpe sving. Det vil så skifte ved hjælp af eletroniske input fra en computer.”

I takt med at befolknings tætheden stiger i byerne, vil man i større grad se biler der er special udviklet til hvad Rohweder kalder Urban Vehicles. De vil som udgangspunkt ikke skulle bruge reservehjul, men skulle klare sig med et slags nødkit eller have adgang til et værksted tæt på.

Brændstofforbrug og økonomi er også med til at præge udviklingen, og fremhæver ønsket om at afskaffe reservehjulet for at være med til at spare på bilens vægt.

Der er også mulighed for, at der bliver udviklet selv helende materialer – hvis den forskning får et gennembrud vil det definitivt være slut med reservehjulet.

De første eksempler fra virkeligheden
Hankook dæk har for nyligt demonstreret, hvad de tror, bliver fremtiden for deres dæk.
eMembrane Optional Friction Variable Thread:
Et af de første hybriddæk, der kan skifte imellem to forskellige former for vejgreb – Full Grib eller Fuel Efficiency. I Full Grip maksimerer dækket sit vejgreb og styrker sikkerheden og når køreforholdene er bedre, kan den skifte til Fuel Efficiency og mindske vejmodstanden og dermed brændstofforbruget.

Mag-Trac:
I sandhed et futuristisk dæk – der er ingen forbindelse mellem dækket og indre hjulkapsel. For at dækkene ikke ryger bruges magneter, der sikrer en enorm komfortabel og stille køreoplevelse. Denne teknologi gør det muligt at sidde i en bil der svæver på sine dæk.
Dette er bare et par eksempler på, hvad vi kan se i fremtiden. Se disse eksempler visualiseret og flere bud på fremtidens dæk i dette link.
Vi laver måske ikke flyvende biler om 10 år, men derfor kommer vores køretøjer stadig til at ligne noget, der lige nu føles som science fiction.

Solceller – Spar penge på grøn energi

Solceller – Spar penge på grøn energi

Med evigt stigende priser på el, er vores energi forbrug en evig trussel med vores privatøkonomi. Selvom mange energiselskaber lover lave priser til forbrugerne, hvis sindrige og indviklede abonnementer på el skrives under af forbrugeren.

Der findes alternativer til de almindelige elselskaber

windmill

Hvis man har pladsen kan opsætningen af en vindmølle være et godt alternativ, opsætningen er selvfølge en stor udgift, men de gratis kW kan hurtigt mærkes på det månedlige elforbrug.

Økonomien ser således ud:

11 kW vindmølle og opsætning 350.000 til 400.000 DKK

Møllen kan lave et sted mellem 35-40.000 kW, alt afhængig af landskab og placering.

Al strøm fra møllen er gratis, og man kan sælge den overskydende strøm tilbage til elselskabet, dog for man kun ca. 60 øre pr. kW hvor den købte strøm koster ca. 2,2 kr.
Der er god økonomi i private vindmøller, dog er investeringen stor, og man skal have pladsen. Typisk skal opsætningen også godkendes i en nabohøring.
Mere information om private vindmøller kan læses her: Danmarks Vindmølle forening

Solen er en evig kilde til energi, Solceller er teknologien

Med dine egne solceller på taget kan du lave din egen strøm, samtidig med at du skåner miljøet for Co2 udlejning, som følger med vores normale produktion af energi.
Solcelle teknologien er nået til et punkt hvor den almindelige husejer kan opsætte solceller på taget og samtidig økonomien til at hænge sammen.

Måden solceller virker på

Solceller virker ved at omsætte solens stråling til energi vha. den fotoelektriske effekt. Det betyder i praksis energi skab a solceller, ikke er baseret på varme som vi kender det fra solfangere. Langt de fleste solceller er lavet af grundstoffet Silicium, men andre stoffer bruger også til produktion af solceller, men Silicium er klart den billigste løsning. På hver side af Solcellen er der tilsat små mængder af grundstofferne fosfor og bor. Det betyder at der skabes et elektrisk felt på hver side af solcellen.

Resultatet bliver en lille spændingsforskel på 0,6 V på for- og bagside af cellen. Denne forskel betyder at solens stråling sender spændingen fra + til –
Ovenstående er en meget kortbeskrivelse af hvordan en Solcelle virker, hvis du vil læse mere om teknikken bag solceller er der god information her: Dansk solenergi

solcelle1

Hvordan kommer man igang med Solceller

Find en autoriseret leverandør! Der findes rigtig mange firmaer som tilbyder at installere et solcelle anlæg, men kan få er autoriseret til opsætning, som er alt andet end lige til, og tit bliver løsningen og tilslutningen til el-nettet individuel.

Endvidere er du nødt til at tænke på dit tag, kan det bære vægten af solcelle anlægget, og kan taget tørre op hurtigt nok til at svamp i tagkonstruktionen ikke opstår.
Når du har leverandøren på plads, er det tid til at kigge på selve anlægget. Som udgangspunkt er det vigtigt at du selv undersøger og finder det anlæg du ønsker, og ikke blot det solcelle anlæg som montøren tilbyder.
Overvej grundigt:

  • Hvor mange kW skal anslægget producere
  • Giver tilbagebetalings perioden på 10 år mening for dig
  • Hvor maget ydelse taber anlægget (normale celler taber 0,6 % pr. år)
  • Anlægget skal sidde skyggefrit i tidsrummet 7-19 i sommerhalvåret
  • ER din valgte montør med i KSO ordningen

Kan man købe Solcelle anlæg hos de store supermarkedskæder

Umiddelbart er der intet galt med de anlæg som sælges i Dansk supermarked eller COOP, du skal blot være opmærksom på fornævnte forholdsregler og sikre dig at hvis anlægget købes inklusiv opsætning, så har du måske ikke mulighed for at vælge montør, inverter osv.
Derfor er det altid en god idé af få vurderet tilbuddet af en fagmand du stoler på.
Her kan du købe solcelle anlæg:
Bilka – Har 8 forskellige anlæg
COOP Solcelleanlæg – har 7 forskellige anlæg

Har du erfaring med solcelle anlæg

Har du selv et anlæg på taget, eller har du en nabo som smiler hvergang solen skinner, er du meget velkommen til at berette om dine erfaringer i kommentarfeltet. Alle kommentarer er velkomne, også selvom du ikke er den store fan af Solceller

Er tiden ved at løbe fra USB-sticks?

I 1965 offentliggjorde computergiganten Intels medstifter Gordon Moore en videnskabelig artikel, hvor han for første gang i historien nævnte den tommelfingerregel om historisk udvikling indenfor integrerede kredsløb, som vi i dag kender som Moores lov. Helt kort forklaret beskriver den hvordan processorer og lignende teknologiske komponenter fordobler deres ydeevne cirka hvert andet år, og faktisk har den lov holdt ret godt stik lige siden. Det eneste som Moores lov ikke tager hensyn til er kvantespring i den teknologiske verden, hvor vi pludselig ændrer adfærd i forbindelse med at nye metoder og platforme udvikles. Og selvom USB-protokollen siden sin fødsel i 1994 har overperformet Moores lov helt indtil nu, tyder noget alligevel på at tiden måske er ved at løbe fra lagring af data på USB-sticks.
Internettet er blevet en reel konkurrent

I løbet af de seneste fem år er der sket noget ganske særligt med Internettet. Fra at være noget vi skulle opsøge med netværkskabler og bøvlede trådløse opkoblinger, er det blevet allestedsnærværende på en måde, vi aldrig før har set. Smartphones og tablets har nu konstant opkobling til Internettet via lynhurtigt mobilt bredbånd, og inden længe vil bærbare computere fungere på samme måde. Det er nu pludselig blevet en reel og funktionel løsning at gemme sine filer på Cloud-baserede tjenester, og det udgør en seriøs risiko for USB-sticks som lagringsmedie. Vi begynder allerede nu at se hvordan musiktjenester som Spotify og styresystemer som Google’s Chrome OS gør os stadigt mere uafhængige af at opbevare filer lokalt, og med løfter om evig hukommelse og høj sikkerhed vil det på sigt indsnævre markedet for lokale lagringsmedier radikalt. Men en ting er visionære tanker om fremtidens IT, noget helt andet er den udvikling, vi allerede har set indenfor afspilning af medier.
BluRay vandt over HD DVD – eller tabte de begge to?

Inden for forbrugerelektronik har nye teknologier altid fungeret som det bedste salgsargument, og da det i starten af nullerne pludselig kunne lade sig gøre at producere fjernsynsskærme med markant højere opløsning end før, det vi i dag betegner som HD-fjernsyn, begyndte kapløbet om den næste ’DVD’. En ny standard for optisk lagring med markant højere kapacitet på grund af den højere opløsning og bedre lyd. I de første år konkurrerede otte-ti forskellige nye teknologier om at erobre det dengang lukrative marked, og i slutningen af 2008 stod BluRay tilbage som den endelige vinder, efter udviklingen af Toshibas HD DVD blev lukket ned. Hurtigt blev den Sony-udviklede teknologi integreret i gigantens mange enheder, heriblandt PlayStation 3, men succesen kom bare aldrig rigtigt. Og det skyldes at BluRay led samme skæbne som USB-sticks kommer til i løbet af det næste årti – Internettet kom buldrende med begrebet streaming, hvor det nu på grund af ny bredbåndsteknologi kunne lade sig gøre at afspille indhold i næsten samme opløsning direkte fra Internettet, som med en af de meget dyre BluRay-skiver. Moores lov blev opfyldt til punkt og prikke, men en radikal ændring i forbrugernes behov og adfærd satte alligevel en effektiv stopper for optisk lagring som vi kendte det.
USB-sticks er smarte lidt endnu

Der går nogle år før den Cloud-teknologi, som på længere sigt vil vinde, kommer til at fungere så gnidningsløst, at den bliver accepteret og benyttet af den brede befolkning. USB-stickens æra er på ingen måde slut endnu. Der vil stadig være incitamenter for at udvikle USB-sticks med højere og højere kapacitet, og kombineret med den nye og lynhurtige USB 3.0-teknologi vil det give nogle helt andre og nye muligheder for at udnytte de små miniature-harddiske. Vi har allerede nu set hvordan blandt andet Linux-styresystemet og tunge programmer som Photoshop kan eksekveres direkte fra en USB-stick, og til dette formål findes der stadig ikke bedre medier end dette. Så for at opsummere kort her til slut, er USB-sticken langt fra død og begravet. Som alle andre teknologier har den bare en afgrænset æra, og det ved både udviklere, producenter og måske i virkeligheden også forbrugere.