Cocktailkursus i vækst

Der findes unægtelig et hav af hjemmesider derude og mange af dem tilhører spændende forretninger.Cocktailkursus er ingen undtagelse og for få måneder siden, besluttede de at lave en radikal ændring, da de påtog sig opgaven om at få sat en splinterny hjemmeside op.

Inden vi fortsætter må jeg hellere introducere Cocktailkursus, så du ikke sidder og tænker ”hvem fanden snakker hun om?”. Cocktailkursus er et innovativt koncept, som udfordrer barbranchens traditioner og rutiner. De udbyder en række forskellige services og produkter. Du kan blandt andet få leveret sprut lige til døren (og en bartender til at mixe godterne, hvis det er det du har lyst til!), få et cocktailkursus af kompetente bartendere (suverænt til teambuilding!) eller opleve en omgang med vinsmagning, whiskeysmagning eller champagnesmagning. En ting er sikkert, Cocktailkursus leverer til festligheder, hygge og gode oplevelser.

Ny hjemmeside til Cocktailkursus

Virksomheden har udviklet sig i raketfart og ekspanderede for nyligt fra København til Jylland. Med udvidelser og intensivering af arbejdet indenfor virksomheden, skete det, som sker for mange vækstforretninger. Det havde brug for større kapacitet, online og i virkeligheden. Siden vi beskæftiger os med onlinedelen her, undlader jeg at gå dybere ind i den fysiske kapacitetsudvidelse og i stedet fokusere på det spændende. Behovet stod klart: hjemmesiden skulle være bæredygtig, simpel, let at  navigere i, elegant og ikke mindst i stand til at klare den trafikvolumen som nu bankede utålmodigt på døren. De havde en ganske glimrende side, som lagde et godt grundlag for det indholdsmæssige, men det var alligevel en stor opgave at tilføje, slette, justere og rette til uden hjælp udefra.

Derfor besluttede Cocktailkursus at søge professionel assistance fra et webbureau i Aarhus med sans for at udvikle hjemmesider af høj funktionel kvalitet og med et æstetisk tilfredsstillende udtryk. Udviklingen af den helt nye hjemmeside bar naturligvis præg af de mange elementer, som skulle ændres, flyttes rundt, sammensættes og ændres igen. Hullerne på deres forhenværende hjemmeside skulle fyldes ud og det er aldrig nogen kort proces at formidle præcist hvilke ønsker man har for en ny hjemmeside. De fleste af os, som fører forretning på internettet har stået i en situation, hvor vi ikke anede hvad vi skulle gøre med vores hjemmeside (det sker stadig for mig!), og hvad gør man så? Ringer til en professionel! Og det er alt sammen rigtig godt, ind til man skal forklare hvad man gerne vil have. Man ved ikke hvad der er muligt, hvad der koster mange penge og hvad der koster lidt og slet ikke hvor lang tid det vil tage. Præcist derfor valgte Cocktailkursus at arbejde sammen med et webbureau, rost for deres fantastiske service og deres hensynstagen til ønsker af alle størrelser og typer. Hvis man har arbejdet med et dårligt webbureau en gang, gør man det ikke to gange og den lektie havde Cocktailkursus allerede lært. Det endte heldigvis  alt sammen ud i en god oplevelse, med et fyldestgørende resultat og Cocktailkursus er ny indehavere af en velfungerende, moderne og brugervenlig hjemmeside.

Når du leder efter hjælp

Professionel hjælp er rigtig let at finde, mens god professionel hjælp er virkelig svær at finde. Det er en vanskelig opgave at skille skidtet fra guldet og finde kompetent, gennemsigtig hjælp, med folk, der har forståelse for at vejlede. Mange udbydere udgiver sig  for at være verdensmestre i både SEO, stangspring, Facebook-annoncering og billedkunst, uden faktisk at kunne nogle af delene. Der findes meget få legitime, dygtige webbureauer derude og det er en skam, at det skal være så svært at gennemskue. Mange af dem på markedet er nemlig opstartsvirksomheder, som kun nu er begyndt at lære om faget, uden nogen særlig baggrund eller kompetence indenfor området. Selvom det er fantastisk, at flere vil starte indenfor branchen, bidrager de mange muligheder til stor forvirring for os forretningsdrivende på internettet.

En af de ting du kan kigge på når du leder efter hjælp, er åbenlyst deres egen hjemmeside. Hvis den ligner noget fra 70’erne kan det godt være, at du skal genoverveje om de er værd at snakke med. Overraskende nok, er der alligevel mange forretningsejere, som stoler blindt på sælgere, der lover meget mere end hvad realistisk er. Hvis du bliver lovet usandsynligt gode resultater på kort tid, skal du måske også være vågen. Det er ret vigtigt, at du laver din egen research og finder ud af hvor omfattende din opgave er. Hvis deres vurdering ikke matcher nogenlunde er det en god idé at spørge til deres andre klienter. Hvem har de arbejdet med før? Hvad har de helt konkret gjort for dem? Har de haft tilfredse klienter?

Når du leder efter hjælp er det i øvrigt vigtigt at møde de folk du kommer til at være i dialog med under hele udviklingen. Det skal helst være mennesker, som er indenfor rækkevidde hvad angår kommunikation, da der vil være en masse frem og tilbage samtale og dialog.

 

Jeg håber, at du fik noget ud af ovenstående, hvis du selv står med beslutningen om hvad du skal gøre med din egen hjemmeside eller nogensinde kommer dertil.

Speak Your Mind

*