En VPN er en tjeneste, der sender din internettrafik gennem en krypteret forbindelse til en server, som en udbyder driver.
Formålet er at skjule indholdet af trafikken over for din internetudbyder og andre på netværket, og at skjule din IP-adresse over for de hjemmesider, du besøger.
Denne artikel forklarer teknikken bag i et sprog, der ikke kræver forhåndsviden — og går lige så meget op i, hvad en VPN ikke gør, som i hvad den gør.
Hvad betyder VPN?
VPN står for Virtual Private Network, altså virtuelt privat netværk.
“Virtuelt” betyder, at netværket ikke består af fysiske kabler mellem dig og modtageren, men skabes med software oven på den almindelige internetforbindelse.
“Privat” betyder, at trafikken er krypteret, så andre på strækningen kun kan se, at der bliver sendt data — ikke hvad de indeholder.
Sådan fungerer forbindelsen
Uden VPN går din trafik direkte fra enheden til den hjemmeside, du besøger, via din internetudbyder. Udbyderen kan se, hvilke domæner du kontakter, og hjemmesiden kan se din IP-adresse.
Med VPN sker der tre ting:
- Trafikken krypteres på din enhed, før den sendes af sted
- Den sendes gennem en krypteret tunnel til VPN-serveren
- Serveren videresender forespørgslen til hjemmesiden og sender svaret tilbage gennem tunnelen
Resultatet er, at din internetudbyder ser en krypteret forbindelse til VPN-serveren og ikke indholdet, mens hjemmesiden ser VPN-serverens IP-adresse i stedet for din.
Hvad er en IP-adresse?
En IP-adresse er det nummer, din internetforbindelse har på nettet — omtrent som et telefonnummer for din forbindelse.
Den afslører typisk dit omtrentlige geografiske område og din internetudbyder. Det er derfor, hjemmesider kan vise dig dansk indhold, uden at du har fortalt dem noget.
Hvad er kryptering?
Kryptering er en matematisk omskrivning af data, så de kun kan læses af en modtager med den rigtige nøgle.
Standarden i dag er AES-256, som også anvendes til beskyttelse af følsomme oplysninger i den offentlige sektor. Ældre anbefalinger om 128-bit kryptering er overhalet.
Protokoller: hvordan tunnelen bygges
En protokol er det sæt regler, der bestemmer, hvordan tunnelen etableres, og hvordan data pakkes ind undervejs.
Valget af protokol har stor betydning for både hastighed og sikkerhed. Nogle af de protokoller, du stadig kan møde i ældre vejledninger, bør ikke længere bruges.
VPN-protokoller sammenlignet
Protokollen bestemmer, hvordan forbindelsen krypteres og transporteres.
| Protokol | Status | Styrke | Bemærkning |
|---|---|---|---|
| WireGuard | Anbefalet | Hurtigst, lille kodebase på omkring 4.000 linjer | Standardvalget i de fleste apps i dag |
| OpenVPN | Anbefalet | Meget fleksibel, svær at blokere via TCP port 443 | Godt alternativ, hvis WireGuard blokeres |
| IKEv2/IPsec | Anvendelig | Hurtig genforbindelse ved skift mellem wi-fi og mobil | Indbygget i de fleste styresystemer |
| L2TP/IPsec | Forældet | Ingen fordel frem for nyere protokoller | Microsoft udfasede den fra RRAS i 2024 |
| PPTP | Frarådes | Ingen — krypteringen anses for brudt | Bør ikke bruges til noget sikkerhedskritisk |
WireGuard er blevet standardvalget hos de fleste udbydere. Kodebasen er på omkring 4.000 linjer mod OpenVPNs mere end 70.000, hvilket gør den lettere at gennemgå for fejl og typisk hurtigere i praksis.
OpenVPN er det gode alternativ, når WireGuard blokeres, fordi trafikken kan sendes over TCP på port 443 og dermed ligne almindelig HTTPS-trafik.
PPTP hører hjemme i historiebøgerne. Protokollens autentificering blev demonstreret brudt i 2012, og den bør ikke bruges til noget, der kræver reel sikkerhed.
Vigtige funktioner i en VPN-app
Kill switch
En kill switch afbryder internetforbindelsen automatisk, hvis VPN-forbindelsen falder ud.
Uden den vil trafikken fortsætte ukrypteret gennem den almindelige forbindelse i det øjeblik, tunnelen svigter — ofte uden at du opdager det.
DNS-håndtering
DNS er systemet, der oversætter et domænenavn til en IP-adresse. Sender din enhed DNS-forespørgsler uden om tunnelen, kan din internetudbyder stadig se, hvilke sider du besøger, selvom resten er krypteret.
Det kaldes en DNS-lækage. En ordentlig VPN-app håndterer DNS internt. Emnet hænger sammen med de angreb, vi beskriver i artiklen om DNS hijacking.
Split tunneling
Med split tunneling kan du vælge, at kun bestemte programmer sendes gennem VPN’en, mens resten bruger den almindelige forbindelse.
Det er praktisk, hvis en netbank eller en lokal tjeneste blokerer VPN-trafik.
Hvad en VPN ikke gør
Her adskiller virkeligheden sig mest fra markedsføringen på området.
En VPN gør dig ikke anonym. Er du logget ind på en tjeneste, ved den, hvem du er. Cookies og browser-fingerprinting identificerer dig uafhængigt af IP-adressen.
En VPN beskytter ikke mod malware. Kører der skadelig software på din enhed, aflæses dine data, før de bliver krypteret. Vi gennemgår den type trusler i artiklen om hvad ransomware er.
En VPN fjerner ikke tillid — den flytter den. Din internetudbyder kan ikke længere se trafikken, men det kan VPN-udbyderen i princippet. Derfor er ejerforhold, jurisdiktion og uafhængige revisioner de reelle parametre.
En VPN garanterer ikke adgang til udenlandske streamingbiblioteker. Tjenesterne blokerer aktivt kendte VPN-IP-adresser, og adgang på tværs af regioner er typisk i strid med brugerbetingelserne.
Gratis VPN: hvad forskningen viser
En VPN koster penge at drive: servere, båndbredde og support. Er tjenesten gratis, kommer indtægten et andet sted fra.
Uafhængige undersøgelser har gentagne gange fundet problemer i den gratis del af markedet:
- En analyse fra Zimperium zLabs af over 800 gratis VPN-apps til Android og iOS fandt forældede kodebiblioteker, manglende certifikatvalidering og tilladelser, der rækker langt ud over, hvad en VPN behøver
- Et forskningsprojekt fra blandt andet CSIRO, ICSI, UC Berkeley og UNSW fandt adware, trackere og i nogle tilfælde apps helt uden kryptering
- Flere undersøgelser peger på deling af brugerdata med tredjeparter
Der findes undtagelser i form af gratis niveauer hos etablerede, reviderede udbydere. Men kategorien som helhed kræver, at man undersøger den enkelte app grundigt frem for at stole på beskrivelsen i app-butikken.
Sådan vurderer du en udbyder
Tjekliste: sådan vurderer du en VPN-udbyder
Otte spørgsmål, du kan stille til enhver udbyder, før du beslutter dig.
- Hvem ejer selskabet? Ejerforhold og moderselskab bør fremgå tydeligt.
- Hvilket land hører driften under? Jurisdiktionen afgør, hvilke myndigheder der kan kræve data udleveret.
- Er no-logs-politikken revideret uafhængigt? Se efter en navngiven revisor og et årstal — ikke bare en påstand på forsiden.
- Hvilke protokoller understøttes? WireGuard og OpenVPN er de aktuelle standarder. PPTP er et advarselstegn.
- Er der en kill switch? Den afbryder internettet, hvis VPN-forbindelsen falder, så trafikken ikke lækker.
- Hvordan tjener udbyderen penge? Er tjenesten gratis, kommer indtægten typisk et andet sted fra.
- Hvad står der i privatlivspolitikken? Læs, hvilke data der faktisk gemmes — ikke kun overskriften.
- Er der en fortrydelsesperiode? Så kan du afprøve tjenesten på dine egne forbindelser først.
Frem for at lede efter “den bedste VPN” er det mere brugbart at stille de samme spørgsmål til enhver udbyder.
Et konkret eksempel på, hvordan de punkter ser ud i praksis, gennemgår vi i artiklen om CyberGhost VPN.
Ansvarsfraskrivelse
Denne artikel er en generel, faktuel gennemgang af, hvordan VPN-teknologi fungerer. Den er hverken en anmeldelse, en anbefaling af bestemte udbydere eller sikkerhedsrådgivning til en konkret situation.
Funktioner, priser og ejerforhold hos udbydere ændrer sig løbende. Kontrollér altid oplysningerne hos udbyderen selv.
Brug af VPN er lovligt i Danmark, men kan være i strid med enkelte tjenesters brugerbetingelser og er reguleret eller ulovligt i visse lande.
Kildehenvisninger
Oplysningerne i artiklen er kontrolleret mod følgende kilder.
- Surfshark — Gennemgang af VPN-protokoller og deres anvendelse
- VPNPicked — Tunnelprotokoller: teknisk gennemgang og sikkerhedsvurdering
- Encapsulated Network — Udfasning af L2TP/IPsec og svagheder i PPTP
- TechRadar Pro — Zimperium zLabs’ analyse af tilladelser i gratis VPN-apps
- ZME Science — Sikkerhedsproblemer i over 800 gratis VPN-apps
- BitLaunch — Forskning i gratis Android-VPN’er fra CSIRO, ICSI, UC Berkeley og UNSW
Ofte stillede spørgsmål
Gør en VPN mig anonym?
Nej. Den skjuler din IP-adresse og krypterer trafikken, men fjerner ikke cookies, kontologin eller browser-fingerprinting.
Hvilken protokol bør jeg vælge?
WireGuard er standardvalget for de fleste. Blokeres den på netværket, er OpenVPN over TCP port 443 det bedste alternativ. Undgå PPTP.
Hvad er en kill switch?
En funktion, der afbryder internetforbindelsen, hvis VPN-tunnelen falder ud, så din trafik ikke fortsætter ukrypteret uden din viden.
Er gratis VPN-tjenester sikre?
Kategorien er problematisk. Uafhængige analyser af hundredvis af gratis apps har fundet trackere, forældet kode, overdrevne tilladelser og i nogle tilfælde manglende kryptering.
Bliver internettet langsommere med VPN?
Ja, i et vist omfang. Kryptering og den ekstra strækning til serveren koster hastighed. Med WireGuard og en server tæt på er tabet typisk begrænset.
Kan jeg bruge VPN til at se udenlandsk streaming?
Teknisk kan det lade sig gøre, men tjenesterne blokerer aktivt VPN-adresser, og det er som regel i strid med brugerbetingelserne.
Er det lovligt at bruge VPN i Danmark?
Ja. Brug af VPN er lovligt i Danmark. I visse andre lande er det reguleret eller forbudt.