Lektiehjælp i Danmark og Norge: to måder at løse den samme opgave

De fleste forældre kender situationen. Der er matematik for til i morgen, klokken nærmer sig aftensmad, og ingen af jer kan gennemskue opgaven.

Hvad der sker derefter, afhænger overraskende meget af, hvilket land I bor i.

Danmark og Norge har valgt to forskellige modeller for, hvordan børn får hjælp til lektierne. Denne artikel gennemgår begge – og hvad du selv kan gøre ved køkkenbordet.

Hvad lektiehjælp egentlig er

Lektiehjælp er støtte til det skolearbejde, der skal laves uden for undervisningen.

Det er ikke det samme som undervisning. En lærer har ansvaret for, at eleven lærer stoffet. En lektiehjælper hjælper eleven med at komme videre med en opgave, eleven allerede har fået.

Forskellen betyder noget i praksis: en lektiehjælper behøver ikke være uddannet lærer, og lektiehjælp indgår som regel ikke i den faglige vurdering af eleven.

De to lande bruger hvert sit ord. På dansk hedder det lektiehjælp. På norsk hedder det leksehjelp. Ordene ligner hinanden, men ordningerne bag dem er bygget forskelligt op.

Den norske model: lovfæstet og med et minimumstimetal

Norge har skrevet lektiehjælp ind i loven.

Kommunen har pligt til at tilbyde gratis leksehjelp til elever i grundskolen.

Timetallet har et minimum: mindst otte timer om ugen.

Kommunen fordeler timerne frit på alle klassetrin i grundskolen. Nogle kommuner lægger vægten på de yngste, andre på mellemtrinnet, hvor overgangen til sværere fag opleves som størst.

Det er frivilligt at deltage, og tilbuddet er gratis for familien.

Kommunen har pligt til at informere forældrene om, hvordan tilbuddet er organiseret lokalt.

Hvor reglerne står

Pligten blev indført i 2010 og gjaldt dengang kun de yngste klassetrin. I 2014 blev den udvidet til hele grundskolen, samtidig med at kommunerne fik frihed til selv at fordele timerne.

Reglerne blev flyttet med den nye opplæringslov, der trådte i kraft i 2024. Pligten står i lovens § 4-4, mens timetallet er fastsat i opplæringsforskrifta § 2-1, som Kunnskapsdepartementet fastsatte 3. juni 2024.

Vær opmærksom på det, hvis du støder på ældre vejledninger. Flere henviser stadig til den gamle lov og er ikke længere gældende.

Formålet med ordningen

Formålet er beskrevet i regelværket: at give eleverne støtte i læringsarbejdet, en følelse af at mestre stoffet, gode rammer for selvstændigt arbejde – og at bidrage til at udjævne sociale forskelle i uddannelsen.

Det sidste punkt er værd at hæfte sig ved. Ordningen er ikke primært tænkt som en fagligt løftende indsats, men som en udjævnende. Alle har adgang, uanset hvad forældrene kan hjælpe med derhjemme.

Hvad ordningen ikke dækker

Leksehjelp regnes ikke som en del af undervisningen. Den skal ses i sammenhæng med undervisningen, men træder ikke i stedet for den.

Personalet behøver ikke være lærere. Andre kan hjælpe til, hvis de får den nødvendige vejledning.

Tilbuddet er kollektivt, ikke individuelt tilrettelagt. Har en elev brug for målrettet støtte i ét bestemt fag, rækker et minimumstilbud fordelt over ti klassetrin ikke langt.

Det er blandt andet derfor, en del norske familier supplerer med privat leksehjelp ved siden af det kommunale tilbud — typisk op til eksamen, eller når et enkelt fag er kørt fast. Det kommunale tilbud dækker bredden; det private bruges til dybden i et konkret fag.

Den danske model: skoledagen og de frivillige

Danmark har grebet det anderledes an.

Der er ikke en tilsvarende individuel ret til et bestemt antal timers gratis lektiehjælp. I stedet ligger støtten to steder.

I skoledagen

Faglig fordybelse og lektiehjælp har siden folkeskolereformen indgået i skoledagen, i praksis inden for den understøttende undervisning.

Omfanget varierer fra skole til skole. Der er ikke et fast, nationalt timetal, som familien kan regne med.

Kvaliteten har været omdiskuteret. Danmarks Lærerforening har blandt andet peget på, at skolerne ikke altid har haft ressourcer til at bemande lektiehjælpen med faglærere.

En del elever oplever det som en forlængelse af skoledagen – samme lokale, samme klassekammerater. For elever, der i forvejen har svært ved skolen, er det ikke altid det bedste rum at bede om hjælp i.

Hos de frivillige

Her ligger en stor del af den danske lektiehjælp.

Røde Kors driver lektiecaféer flere steder i landet, bemandet af frivillige.

Ungdommens Røde Kors har lektiecaféer over hele Danmark og driver desuden online lektiehjælp, hvor elever kan få hjælp om aftenen.

Bibliotekerne lægger lokaler til mange af caféerne. Nogle steder er der åbent flere dage om ugen.

Matematikcenter har caféer og en onlinetjeneste, der udelukkende dækker matematik.

Fælles for dem: de er gratis, det er frivilligt at møde op, og hjælperne er som regel ikke uddannede lærere – men studerende og voksne med fagligt overskud.

Tilbuddene er typisk åbne bredt. Flere steder tages der imod elever fra folkeskolen såvel som fra gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser.

De to modeller side om side

Ingen af modellerne er entydigt bedre.

Den norske giver forudsigelighed: familien ved, at tilbuddet findes, og kommunen skal oplyse om det.

Den danske giver fleksibilitet: en lektiecafé på biblioteket er et andet rum end klasseværelset, og for nogle elever er netop det afgørende.

Begge modeller har samme svaghed: de er brede tilbud. Har en elev brug for målrettet hjælp i ét fag over længere tid, rækker de sjældent alene.

Sådan finder du hjælp i Danmark

Spørg først på skolen. Hvad tilbyder de, og hvornår? Det varierer, og mange forældre ved ikke, hvad der allerede findes.

Tjek biblioteket. Mange lektiecaféer holder til der, og åbningstiderne står som regel på bibliotekets hjemmeside.

Se efter online lektiehjælp, hvis I bor et sted uden en café i nærheden, eller hvis eftermiddagen er fyldt op.

Kig efter fagspecifikke tilbud. Matematik er det fag, der har flest særskilte tilbud.

Kontakt klasselæreren, hvis problemet er vedvarende. Handler det om, at eleven har svært ved selve stoffet – ikke bare ved en enkelt aflevering – er lektiehjælp ikke det rigtige værktøj.

Hvad du selv kan gøre derhjemme

Det meste lektiehjælp foregår ved køkkenbordet. Her er det, der erfaringsmæssigt betyder mest.

Rammerne

Fast tid og fast sted. Det fjerner den daglige forhandling om, hvornår lektierne skal laves.

Telefonen væk fra bordet – ikke bare vendt om. Den skal ud af rummet.

Kortere sessioner med pauser virker bedre end én lang. For yngre børn er 15-20 minutter ad gangen ofte nok.

Start med det svære, mens koncentrationen er der. Det lette kan klares, når energien falder.

Måden

Stil spørgsmål frem for at give svar. “Hvad tror du, det første skridt er?” bringer eleven videre. Et færdigt svar gør ikke.

Lad barnet forklare opgaven for dig. Det afslører hurtigt, hvor forståelsen stopper – og at forklare noget højt er i sig selv en effektiv måde at lære på.

Ret ikke alting. En aflevering med fejl viser læreren, hvor eleven står. En aflevering, forælderen har rettet, viser ingenting.

Stop, når det bliver konflikt. Læring og skænderi går dårligt sammen. Det er bedre at holde op og bede om hjælp et andet sted end at gennemtvinge en time ved bordet.

Når det ikke er lektierne, der er problemet

Er det samme fag hver gang? Så er der sandsynligvis et hul i forståelsen længere tilbage, og det løses ikke ved at bruge længere tid på dagens opgave.

Er der modvilje mod al skolearbejde? Så kan der ligge noget andet bag – trivsel, læsevanskeligheder eller noget helt tredje.

Tag fat i skolen. Lektiehjælp, hverken kommunal, frivillig eller privat, kan ikke erstatte en faglig vurdering af, hvad eleven har brug for.

Ofte stillede spørgsmål

Har danske elever ret til lektiehjælp?

Ikke som en individuel ret til et bestemt antal timer. Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i skoledagen, men omfanget fastsættes lokalt.

Hvordan er det i Norge?

Kommunerne har pligt til at tilbyde gratis leksehjelp — mindst otte timer om ugen, som kommunen frit fordeler på grundskolens klassetrin. Det er frivilligt at deltage.

Er lektiehjælp det samme som undervisning?

Nej. Lektiehjælp er støtte til opgaver, eleven allerede har fået. Undervisningen er lærerens ansvar, og lektiehjælp træder ikke i stedet for den.

Skal lektiehjælperen være uddannet lærer?

Ikke nødvendigvis — hverken i den norske ordning eller i de danske lektiecaféer. I caféerne er hjælperne typisk studerende og frivillige voksne.

Hvor finder jeg gratis lektiehjælp i Danmark?

På skolen, i lektiecaféer drevet af frivillige organisationer, på mange biblioteker og gennem online tilbud.

Hvor gammel skal man være?

Det varierer. Flere lektiecaféer tager imod fra omkring 8 år og op, og en del hjælper også elever på ungdomsuddannelser.

Hvad gør jeg, hvis det er samme fag hver gang?

Så handler det sandsynligvis om et hul i forståelsen længere tilbage. Kontakt klasselæreren — det er ikke noget, lektiehjælp alene løser.