NFT står for non-fungible token — en token, der ikke er ombyttelig med en anden af samme slags.
Begrebet er blevet forklaret på mange måder, og en del af forklaringerne er tekniske misforståelser. Denne artikel gennemgår, hvad en NFT faktisk er, hvad man køber, hvad der skete med markedet, og hvad de danske skatteregler siger.
Det er en faktuel gennemgang. Den anbefaler ikke at købe NFT’er.
Hvad ordet betyder
Fungible betyder ombyttelig. En tikroneseddel er ombyttelig med en anden tikroneseddel — de er identiske i værdi og funktion. Det samme gælder én bitcoin over for en anden.
En NFT er ikke ombyttelig. Hver token er en særskilt post med sit eget identifikationsnummer.
Her opstår den udbredte misforståelse: at “ikke ombyttelig” skulle betyde “kan ikke handles”. Det er ikke tilfældet. NFT’er handles netop — det er hele markedet. De er bare ikke indbyrdes udskiftelige, ligesom to forskellige malerier ikke er det.
Hvad du faktisk køber
Hvad en NFT faktisk er
Forskellen mellem den udbredte fremstilling og den tekniske virkelighed.
| Påstand | Sådan forholder det sig |
|---|---|
| “En NFT er digital kunst” | Nej. En NFT er en post i et register, som typisk indeholder en henvisning til en fil. Filen ligger som regel et andet sted |
| “NFT’er kan ikke kopieres” | Filen kan kopieres frit af enhver. Det, der ikke kan kopieres, er posten i registret |
| “NFT’er kan ikke handles” | De handles netop — det er hele markedet. Non-fungible betyder, at de ikke er indbyrdes ombyttelige, ikke at de er uhandlede |
| “Man køber rettighederne” | Som hovedregel nej. Ophavsretten følger ikke automatisk med. Hvad du får, står i den enkelte handels vilkår |
| “Ejerskabet kan ikke betvivles” | Registret viser, hvilken adresse der ejer posten. Det siger intet om, hvorvidt den, der oprettede den, havde ret til det |
| “Blockchain kan ikke hackes” | Selve kæden er svær at ændre. Wallets, markedspladser og de servere, filerne ligger på, er derimod blevet ramt gentagne gange |
NFT står for non-fungible token — en token, der ikke er ombyttelig med en anden af samme slags. En krone er ombyttelig med en anden krone; en NFT er det ikke.
Dette er kernen, og det gengives ofte forkert.
En NFT er en post i et register — typisk på Ethereums blockchain. Posten indeholder et identifikationsnummer, en ejeradresse og som regel en henvisning til en fil.
Filen ligger normalt ikke på blockchainen. Den er for stor. Den ligger på en server eller i et decentraliseret filsystem, og NFT’en peger på den.
Det har en konsekvens, som er værd at forstå: går den server ned, eller ophører den tjeneste, peger din NFT på ingenting. Der er eksempler på, at det er sket.
Om kopiering
Påstanden om, at NFT’er ikke kan kopieres, holder ikke.
Filen kan kopieres af enhver. Højreklik og gem virker på et NFT-billede som på ethvert andet.
Det, der ikke kan kopieres, er posten i registret — altså registreringen af, hvilken adresse der ejer netop den token.
Om det gør ejerskabet værdifuldt, er et andet spørgsmål. Det er den samlede diskussion om NFT’er i én sætning.
Om rettigheder
Ophavsretten følger som hovedregel ikke med.
Køber du en NFT knyttet til et værk, har du erhvervet tokenen — ikke retten til at gengive, sælge eller kommercielt udnytte værket. Hvad du konkret får, afhænger af de vilkår, sælgeren har fastsat, og de varierer betydeligt.
Registret siger desuden intet om, hvem der havde ret til at oprette tokenen. Enhver kan lave en NFT af et værk, de ikke ejer. Det har været et omfattende problem, og flere markedspladser har måttet fjerne store mængder krænkende indhold.
Hvad der skete med markedet
Risici, skat og hvad markedet gjorde
Hvad der skete med markedet
NFT-markedet toppede i 2021 og faldt derefter kraftigt. Handelsvolumen og priser ligger i dag langt under toppen, og en stor del af de udstedte NFT’er handles ikke længere. Det er den vigtigste kontekst for enhver omtale af området.
Risici, der er specifikke for NFT’er
- Filen kan forsvinde. Ligger den på en almindelig server, og betaler nogen ikke regningen, peger din NFT på ingenting
- Meget lav likviditet. At kunne købe er ikke det samme som at kunne sælge igen
- Wash trading. Handel mellem konti med samme ejer har kunstigt oppustet både priser og volumen
- Ophavsretskrænkelser. Enhver kan oprette en NFT af et værk, de ikke ejer
- Gebyrer. Oprettelse og handel koster netværksgebyrer, som kan overstige værdien af mindre handler
- Phishing rettet mod wallets. Falske mintsider og signeringsanmodninger er en udbredt angrebsform
Skat i Danmark
- Gevinst er som hovedregel skattepligtig efter spekulationsreglerne
- Køb med kryptoaktiver udløser beskatning af de aktiver, du betaler med — også uden at du har fået kroner ud af det
- Du har selv oplysningspligten, og dokumentationen er dit ansvar
Grundregel: kun for penge, du kan miste helt. Der er ingen indskydergaranti, og transaktioner kan ikke tilbageføres.
NFT’er slog bredt igennem i 2021. Det mest omtalte salg var Beeples Everydays: The First 5000 Days — en kollage af 5.000 billeder — som blev solgt gennem auktionshuset Christie’s for et beløb, der placerede værket blandt de dyreste af en nulevende kunstner.
Markedet toppede samme år og faldt derefter kraftigt. Handelsvolumen og priser ligger i dag langt under toppen, og en stor del af de udstedte NFT’er handles ikke længere.
Det er ikke ensbetydende med, at teknologien er uden anvendelse. Men det er den nødvendige kontekst, når man læser om beløbene fra 2021.
Om wash trading: en del af den registrerede handelsvolumen bestod i, at samme ejer handlede med sig selv mellem forskellige konti — hvilket kunstigt oppustede både priser og aktivitet. Det er værd at have med, når man ser historiske tal.
Om blockchain
Et par præciseringer.
Energiforbruget afhænger af metoden. Bitcoin bruger proof of work, som er energikrævende. Ethereum — som de fleste NFT’er ligger på — overgik i 2022 til proof of stake, hvilket reducerede netværkets energiforbrug drastisk.
“Umuligt at hacke” er for stærkt. At ændre en gennemført transaktion på en stor blockchain er i praksis uden for rækkevidde. Men de omgivende dele — wallets, markedspladser, de servere filerne ligger på — er blevet kompromitteret gentagne gange.
Phishing er den mest udbredte angrebsform. Falske mintsider og signeringsanmodninger, der tømmer wallets. En signatur kan give adgang til at flytte aktiver, og den kan ikke tilbagekaldes.
Vi gennemgår grundbegreberne i artiklen om kryptovaluta for begyndere.
Skattereglerne
Et forhold, der ofte overses.
Gevinst ved salg af NFT’er er som hovedregel skattepligtig efter de samme spekulationsregler som kryptoaktiver.
Køb med kryptoaktiver udløser beskatning. Betaler du med Ethereum, er det en afståelse af Ethereum — også selvom du ikke har fået kroner ud af det. Det overraskes der ofte over.
Du har selv oplysningspligten, og dokumentationen er dit ansvar. Gem handelsoplysninger, datoer og kurser fra begyndelsen.
Reglerne har været under revision. Kontrollér de aktuelle regler hos Skattestyrelsen, og overvej et bindende svar ved tvivl. Vi gennemgår beskatningen nærmere i artiklen om Bitcoin.
Hvis du overvejer at købe
Uden at det skal opfattes som en anbefaling:
- Kun for penge, du kan miste helt
- Læs vilkårene for, hvad der faktisk overdrages — særligt hvad angår rettigheder
- Undersøg, hvor filen ligger. En henvisning til en almindelig server er skrøbeligere end en til et decentraliseret filsystem
- Regn med gebyrer. Netværksgebyrer kan overstige værdien af mindre handler
- Vær opmærksom på likviditeten. At kunne købe er ikke det samme som at kunne sælge igen
- Signér aldrig en anmodning, du ikke forstår. Det er den mest udbredte måde at få tømt sin wallet
Ansvarsfraskrivelse
Denne artikel er en generel, faktuel gennemgang af NFT’er. Den er ikke investeringsrådgivning, ikke skatterådgivning og ikke en anbefaling om at købe eller sælge.
NFT’er er forbundet med høj risiko og lav likviditet. Der er ingen indskydergaranti, og transaktioner kan ikke tilbageføres.
Ophavsret følger som hovedregel ikke med købet af en NFT. Hvad der overdrages, afhænger af de konkrete vilkår.
Skattereglerne er komplekse og har været under revision. Kontrollér de aktuelle regler hos Skattestyrelsen, og overvej et bindende svar ved tvivl.
Kildehenvisninger
Oplysningerne i artiklen er kontrolleret mod følgende kilder.
- Skattestyrelsen — Om beskatning af kryptoaktiver, spekulationsbegrebet og fradrag ved tab
- Finanstilsynet — Advarsler om investeringssvindel og risici ved digitale aktiver
- Wikipedia — Om NFT’ers tekniske opbygning, markedets udvikling og kritikken
- Kulturministeriet — Om ophavsret og hvad der overdrages ved salg af et værk
- Sikkerdigital.dk — Myndighedernes vejledning om phishing og digital sikkerhed
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder non-fungible?
Ikke ombyttelig. Hver token er en særskilt post. Det betyder ikke, at den ikke kan handles — NFT’er handles netop.
Kan en NFT kopieres?
Filen kan kopieres af enhver. Det, der ikke kan kopieres, er posten i registret, som viser hvem der ejer tokenen.
Køber jeg ophavsretten?
Som hovedregel nej. Du erhverver tokenen. Hvad der derudover overdrages, afhænger af sælgerens vilkår.
Hvor ligger selve billedet?
Normalt ikke på blockchainen — den er for lille. Filen ligger på en server eller i et decentraliseret filsystem, og NFT’en peger på den.
Er blockchain umuligt at hacke?
Selve kæden er svær at ændre. Wallets, markedspladser og filservere er derimod blevet ramt gentagne gange.
Skal jeg betale skat af gevinst?
Som hovedregel ja. Og køb med kryptoaktiver udløser beskatning af de aktiver, du betaler med.
Hvordan ser markedet ud i dag?
Det toppede i 2021 og faldt derefter kraftigt. Volumen og priser ligger langt under toppen, og mange NFT’er handles ikke længere.