TunnelBear er en VPN-tjeneste, der er kendt for to ting: en usædvanlig enkel brugerflade og den længste ubrudte række af offentliggjorte sikkerhedsrevisioner i branchen.
Denne artikel er en faktuel gennemgang af, hvad tjenesten består af, hvem der står bag, og hvilke begrænsninger der følger med.
Det er ikke en anbefaling, og artiklen forholder sig ikke til, om du bør tegne et abonnement.
Selskabet bag
TunnelBear blev grundlagt i 2011 i Toronto. Tjenesten skilte sig fra begyndelsen ud ved en bjørnetematiseret brugerflade, der er rettet mod folk uden teknisk forudsætning.
I 2018 blev selskabet opkøbt af McAfee. Produktteamet har fortsat sit arbejde fra Toronto, men ejerskabet ligger hos en amerikansk børsnoteret sikkerhedsvirksomhed.
Driften hører under canadisk jurisdiktion. Canada indgår i efterretningssamarbejdet Five Eyes, og med det amerikanske ejerskab er der dermed to jurisdiktioner i billedet. Det er relevant, hvis netop jurisdiktion vejer tungt i din vurdering.
TunnelBear i tal
Faktuelt overblik. Vilkår og funktioner ændres løbende — kontrollér hos udbyderen.
| Grundlagt | 2011 i Toronto, Canada |
| Ejer | McAfee, opkøbt i 2018 |
| Jurisdiktion | Canada — medlem af Five Eyes-samarbejdet |
| Gratis niveau | 2 GB pr. måned. Serverland vælges automatisk |
| Servernetværk | Omkring 47 lande |
| Protokoller | WireGuard, OpenVPN og IKEv2 |
| Uafhængige revisioner | Cure53, årligt siden 2017. Rapporterne offentliggøres |
| Platforme | Windows, macOS, Android, iOS samt browserudvidelser |
Revisionerne
Det er her, tjenesten adskiller sig mest fra resten af markedet.
TunnelBear var den første kommercielle VPN-udbyder, der fik gennemført og offentliggjort en uafhængig sikkerhedsrevision. Siden 2017 har sikkerhedsfirmaet Cure53 gennemgået apps, serverinfrastruktur og backend hvert eneste år, og hver rapport offentliggøres.
Rapporterne indeholder også de fundne problemer, herunder de alvorlige. Det er usædvanligt i en branche, hvor de fleste nøjes med at fremhæve resultatet.
To forbehold er værd at kende:
- En revision er et øjebliksbillede af den tekniske sikkerhed på et bestemt tidspunkt — ikke en garanti fremadrettet.
- Revisionerne vurderer teknik og procedurer. De forholder sig ikke til ejerforhold eller jurisdiktion, som er separate spørgsmål.
Vi gennemgår, hvad man generelt bør se efter hos en VPN-udbyder, i artiklen om alt du bør vide om en VPN.
Funktioner
Tjenesten bruger egne navne til funktioner, der findes hos de fleste udbydere. Det gør brugerfladen venlig, men kan gøre det svært at sammenligne med andre.
Funktionsnavnene forklaret
Tjenesten bruger egne navne til funktioner, der findes hos de fleste udbydere.
| Navn | Almindelig betegnelse | Hvad den gør |
|---|---|---|
| VigilantBear | Kill switch | Afbryder al trafik, hvis VPN-forbindelsen falder ud, så din rigtige IP-adresse ikke lækker |
| GhostBear | Obfuskering | Får VPN-trafikken til at ligne almindelig HTTPS-trafik på netværk, der blokerer VPN |
| SplitBear | Split tunneling | Lader dig vælge, hvilke apps der sendes gennem VPN’en. Betalt funktion |
| Trusted Networks | Netværksregler | Tilslutter automatisk VPN’en på netværk, du ikke har markeret som betroede |
Understøttede protokoller er WireGuard, OpenVPN og IKEv2. WireGuard er standardvalget hos de fleste udbydere i dag og giver typisk højere hastighed.
Det gratis niveau
Det gratis niveau giver 2 GB om måneden. Det er hævet fra tidligere 500 MB.
Der er sket en indskrænkning på et andet punkt: gratis brugere kan ikke længere selv vælge serverland — tjenesten vælger automatisk. Split tunneling er desuden blevet en betalt funktion.
Hvad 2 GB rækker til: almindelig browsing, mail og lejlighedsvis brug på et åbent netværk i lufthavnen eller på hotellet.
Hvad det ikke rækker til: streaming, videomøder eller daglig brug. Nogle timers video bruger hele månedens datamængde.
Vi sammenligner de gratis niveauer på tværs af udbydere i artiklen om gratis VPN til Mac.
Begrænsninger
Der er nogle forhold, det er værd at kende, inden man vælger tjenesten:
- Streaming er ikke tjenestens styrke. Udbyderen markedsfører sig ikke på det, og adgang til streamingtjenester er inkonsekvent.
- Servernetværket er mindre end hos de store konkurrenter — omkring 47 lande mod over 100 hos flere andre.
- Avancerede funktioner mangler. Der er ikke multi-hop, dedikeret IP eller portvideresendelse.
- Vilkårene for fildeling har ændret sig over tid. Kontrollér de aktuelle brugervilkår, hvis det er relevant for dig.
Hvad en VPN ikke gør
Dette afsnit gælder alle VPN-tjenester, ikke kun denne.
En VPN gør dig ikke anonym. Den skjuler din IP-adresse over for de sider, du besøger, men cookies, kontologin og browser-fingerprinting identificerer dig uafhængigt af den.
En VPN beskytter ikke mod hacking eller malware. Kører der skadelig software på din enhed, aflæses dine data, før de krypteres. Vi beskriver den type trusler i artiklen om hvad spyware er.
En VPN flytter tilliden. Din internetudbyder kan ikke længere se trafikken, men det kan VPN-udbyderen i princippet. Derfor er ejerforhold, jurisdiktion og revisioner de reelle parametre.
En VPN er ikke nødvendig for netbank. Bankforbindelser er allerede krypteret med HTTPS. En VPN skader ikke, men den er ikke det, der beskytter dig der.
Ansvarsfraskrivelse
Denne artikel er en faktuel beskrivelse af en kommerciel tjeneste og af, hvordan VPN-teknologi fungerer. Den er hverken en anmeldelse, en anbefaling eller en opfordring til at købe et abonnement.
Priser, datamængder, funktioner og ejerforhold ændrer sig løbende. Kontrollér altid oplysningerne hos udbyderen selv, før du træffer en beslutning.
Brug af VPN er lovligt i Danmark, men kan være i strid med enkelte tjenesters brugerbetingelser og er reguleret eller ulovligt i visse lande.
Kildehenvisninger
Oplysningerne i artiklen er kontrolleret mod følgende kilder.
- Cloudwards — Om ejerforhold, gratis datamængde og revisionsresultater
- IP-Trackers — Om protokoller, funktionsnavne og servernetværk
- CyberInsider — Om de seneste Cure53-revisioner og deres resultater
- TheBestVPN — Om ændringerne i det gratis niveau og serverudvalg
- VPN.com — Om jurisdiktion, logningspolitik og begrænsninger ved streaming
Ofte stillede spørgsmål
Hvem ejer TunnelBear?
McAfee, som opkøbte selskabet i 2018. Produktteamet arbejder fortsat fra Toronto.
Hvor meget data giver det gratis niveau?
2 GB om måneden. Det er hævet fra tidligere 500 MB, men gratis brugere kan ikke længere selv vælge serverland.
Er TunnelBear blevet uafhængigt revideret?
Ja. Cure53 har gennemført revisioner årligt siden 2017, og rapporterne offentliggøres — også de fundne problemer.
Gør TunnelBear mig anonym?
Nej. Ingen VPN gør dig anonym. Den skjuler IP-adressen og krypterer trafikken, men fjerner ikke cookies, kontologin eller fingerprinting.
Beskytter en VPN mod hacking?
Nej. En VPN krypterer forbindelsen, men forhindrer ikke malware, phishing eller kompromitterede konti.
Kan jeg streame med det gratis niveau?
I praksis ikke. 2 GB svarer til få timers video, og tjenesten markedsfører sig ikke på adgang til streamingtjenester.
Hvorfor har funktionerne mærkelige navne?
Fordi udbyderen bruger egne bjørnetematiserede navne. VigilantBear er en kill switch, GhostBear er obfuskering, og SplitBear er split tunneling.