Hvor mange kort er der i et kortspil? Tallene, kulørerne og undtagelserne

Et almindeligt kortspil indeholder 52 kort — 54 hvis de to jokere regnes med.

Denne artikel gennemgår opdelingen, forklarer hvor tallet kommer fra, og viser hvilke spil der bruger andre antal.

Standardsættet

52 kort fordelt på fire kulører med 13 kort i hver.

Kulørerne er hjerter, ruder, klør og spar. To røde og to sorte.

Hver kulør indeholder es, tallene 2 til 10, samt knægt, dame og konge.

Det giver:

• 26 røde og 26 sorte kort
• 12 billedkort — knægt, dame og konge i fire kulører
• 4 esser
• 36 talkort

Jokerne er et tillæg. De fleste sæt indeholder to, hvilket giver 54 kort i pakken, men antallet varierer mellem producenter. Nogle sæt har tre eller fire.

Om ordet “farve”

En præcisering, der gør regelbeskrivelser lettere at læse.

På dansk hedder de fire grupper kulører. Hjerter er en kulør, ruder en anden.

“Farve” dækker strengt taget kun rød og sort — altså to.

Blandes de to begreber, opstår der misforståelser: “spil samme farve” kan betyde både “spil hjerter” og “spil et rødt kort”. I regelbeskrivelser bør der stå kulør.

Andre kortantal

Mange spil bruger færre end 52 kort, og de kræver ikke et særligt sæt — man tager blot de overflødige kort ud.

32 kort — es til syv. Bruges i blandt andet Mousel og skat.

36 kort — es til seks. Bruges i Brus.

40 kort — 8’ere, 9’ere og 10’ere tages ud. Bruges i L’Hombre.

Andre spil bruger flere:

Canasta spilles med to sæt inklusive jokere — i alt 108 kort.

Pinochle bruger 48 kort: to sæt af kortene fra 9 til es.

UNO har sit eget kortsæt på 108 kort med tal og specialkort. Det er ikke spillekort i sædvanlig forstand.

Tarot har 78 kort. Det er værd at vide, at tarot oprindeligt var et kortspil, ikke spådomskort — den brug kom først flere hundrede år senere.

Hvor tallet kommer fra

Spillekort kom til Europa i slutningen af 1300-tallet, sandsynligvis via Mamluk-sultanatet i Egypten. Endnu tidligere findes der spor af kortspil i Kina.

Mamluk-sættet havde 52 kort i fire kulører — sværd, polostave, kopper og mønter. Grundstrukturen kom altså med, da kortene nåede Europa.

Kulørerne blev ændret undervejs. Europæiske producenter tilpassede symbolerne til lokale forhold, og der opstod flere konkurrerende systemer:

• Det franske — hjerter, ruder, klør, spar. Opstod omkring 1480
• Det tyske — hjerter, bjælder, agern, blade. Bruges stadig i Tyskland og Østrig, typisk med 32 eller 36 kort
• Det italienske og spanske — sværd, stokke, kopper, mønter. Bruges stadig i Sydeuropa, ofte med 40 kort
• Det schweiziske — skjolde, roser, agern, bjælder

Det franske system vandt udbredelse, fordi symbolerne var enkle at trykke i to farver med skabelon. Det gjorde produktionen billigere end de øvrige, som krævede træsnit.

Standardiseringen kom gradvist gennem 1600- og 1700-tallet, i takt med at franske og engelske kort blev eksporteret bredt.

De øvrige systemer forsvandt ikke. De bruges stadig til lokale spil i Tyskland, Østrig, Schweiz, Italien og Spanien.

Om jokeren

Jokeren er en amerikansk opfindelse fra midten af 1800-tallet.

Den blev indført til spillet Euchre, hvor knægtene kaldes bowers — den ene right bower, den anden left bower. Jokeren blev tilføjet som et endnu højere trumfkort, kaldet best bower.

Navnet er ikke sikkert forklaret. En udbredt formodning knytter det til Juker, en ældre stavemåde af Euchre.

Herfra spredte den sig til andre spil som wildcard — altså et kort, der kan erstatte et hvilket som helst andet.

I dag ligger den med i de fleste sæt, men bruges kun i en mindre del af spillene. Whist, bridge, hjerterfri og l’hombre spilles alle uden.

Om billedkortene

Motiverne på de franske billedkort blev fastlagt i Rouen i 1500-tallet og har været stort set uændrede siden.

Figurerne blev i en periode knyttet til historiske personer — Karl den Store som hjerter konge, Julius Cæsar som ruder konge og så videre. Tilknytningen er dog en senere tilføjelse fra franske kortproducenter i 1600-tallet og var hverken oprindelig eller konsekvent.

Dobbeltbilledet — hvor figuren er spejlet, så kortet kan læses fra begge sider — kom først i 1800-tallet. Før da måtte man vende kortene rundt.

Indekset i hjørnet er ligeledes en forbedring fra 1800-tallet. Den gjorde det muligt at holde kortene i en vifte, hvilket ændrede måden, man spiller på.

Vi gennemgår enkelte spil nærmere i artiklerne om whist og Hjerterfri.

Ansvarsfraskrivelse

Denne artikel er en faktuel gennemgang af kortsammensætningen i spillekort.

Antallet af jokere i et sæt varierer mellem producenter. Kortantallet i de enkelte spil kan variere efter lokale varianter.

Oplysninger om spillekortenes tidlige historie bygger på den forskning, der foreligger, og enkelte forhold — herunder jokerens navn — er ikke endeligt afklaret.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange kort er der i et kortspil?

52 uden jokere. De fleste sæt indeholder to jokere, hvilket giver 54 i pakken.

Hvor mange billedkort er der?

12 — knægt, dame og konge i hver af de fire kulører.

Hvor mange røde og sorte kort er der?

26 af hver. Hjerter og ruder er røde, klør og spar sorte.

Hvad hedder de fire grupper korrekt?

Kulører. “Farve” dækker strengt taget kun rød og sort.

Hvilke spil bruger færre end 52 kort?

Blandt andre skat og Mousel med 32, Brus med 36 og L’Hombre med 40. Man tager blot kort ud af et almindeligt sæt.

Hvor kommer jokeren fra?

Fra amerikansk Euchre i midten af 1800-tallet, hvor den blev indført som et ekstra højt trumfkort.

Hvorfor blev 52 standarden?

Strukturen kom med kortene fra Mellemøsten, og det franske kulørsystem vandt udbredelse, fordi det var billigst at trykke.