Sikkerhed til søs handler mindre om avanceret udstyr end om et par grundlæggende vaner: at bære vesten, at klæde sig efter vandtemperaturen og at nogen i land ved, hvor du er.
Denne guide gennemgår, hvad der bør være ombord, hvilke krav der gælder i Danmark, og hvad man konkret gør, hvis noget går galt.
Det, der betyder mest
Tre forhold vejer tungere end alt udstyr tilsammen.
Redningsvesten skal bæres
En vest, der ligger i en kasse under dækket, redder ingen. Ulykker sker ofte hurtigt og uden varsel, og en person i vandet har sjældent tid til at finde og tage vesten på.
Vælg en vest med skridtstrop. Uden den kan vesten glide op over hovedet i vandet, så den ikke holder ansigtet fri.
Klæd dig efter vandtemperaturen
Det er den fejl, der oftest overses. Lufttemperaturen kan være behagelig i april, mens vandet stadig er få grader.
Koldt vand nedsætter både kraft og bevægelighed på kort tid, og evnen til at hjælpe sig selv forsvinder hurtigere, end de fleste forestiller sig. I den kolde årstid er flydedragt eller tørdragt det rigtige valg.
Læg en sejlplan
Fortæl nogen i land, hvor du sejler hen, hvem der er med, og hvornår du forventes tilbage. Det koster ingenting og gør en reel forskel for eftersøgningen, hvis I ikke kommer hjem.
Husk at melde tilbage, når du er i havn igen.
Udstyret ombord
Sikkerhedsudstyr ombord
Behovet afhænger af båd, farvand og årstid. Anbefalingerne kommer fra Søsportens Sikkerhedsråd.
Vigtigst af alt
- Redningsvest til alle ombord — og båret, ikke stuvet væk. Vest med skridtstrop sidder korrekt i vandet
- Påklædning efter vandtemperaturen, ikke efter lufttemperaturen. Flyde- eller tørdragt i den kolde årstid
- Sejlplan — fortæl nogen i land, hvor du sejler hen, og hvornår du forventes tilbage
Alarmering
- VHF-radio, gerne med DSC. Kræver certifikat og registrering — se elementet nedenfor
- Mobiltelefon i vandtæt etui som supplement, ikke som eneste løsning
- Nødsignaler — blus, raketter, orange røg samt horn eller fløjte. Tjek holdbarheden
Ombord i øvrigt
- Redningskrans eller lignende med line
- Anker med tilstrækkelig line
- Øsekar eller pumpe til at lænse båden
- Årer eller pagajer, hvis motoren svigter
- Kniv til at skære line fri
- Førstehjælpskasse, kontrolleret for udløbne varer
- Pulverslukker — brand ombord er blandt de alvorligste situationer
Bemærk, at nødsignaler har begrænset holdbarhed — typisk to til fem år. Sæt kontrollen på forårets tjekliste sammen med gennemgangen af førstehjælpskassen, og bortskaf udløbne blus som farligt affald.
Nødkommunikation
Her er der en oplysning, som mange overser, indtil de står med udstyret.
Brug af maritim VHF kræver et SRC-certifikat i Danmark. Det gælder også håndholdte radioer. Derudover skal båden have et kaldesignal og et MMSI-nummer, som ansøges hos Søfartsstyrelsen.
Uden MMSI-nummeret virker DSC-funktionen — den digitale nødalarm — ikke som tilsigtet. Køber du en radio med DSC uden at få nummeret indkodet, har du betalt for en funktion, der ikke kan bruges.
Nødkommunikation sammenlignet
Systemerne dækker forskellige situationer og erstatter ikke hinanden.
| System | Sådan virker det | Rækkevidde | Krav i Danmark |
|---|---|---|---|
| VHF med DSC | Radioopkald og digital nødalarm med position | Kystnært, afhænger af antennehøjde | SRC-certifikat samt MMSI-nummer og kaldesignal fra Søfartsstyrelsen |
| EPIRB | Nødradiofyr, der sender via satellit | Globalt | Certifikat og registrering |
| PLB | Personlig nødsender, bæres på vesten | Globalt | Undersøg de aktuelle danske regler før køb |
| Mobiltelefon | Opkald til 112 | Kun hvor der er dækning | Ingen — men et supplement, ikke en erstatning |
Bemærk: en AIS SART er ikke en nødsender til myndighederne — den gør dig synlig for skibe i nærheden og erstatter ikke EPIRB eller PLB.
Systemerne dækker forskellige situationer. En VHF med DSC er velegnet til kystnær sejlads i danske farvande. En EPIRB er et globalt supplement. En PLB er personlig og har sin styrke ved mand over bord, hvor man kan blive adskilt fra båden.
Mobiltelefonen kan bruges, hvor der er dækning, men bør ikke være den eneste løsning. Dækningen er upålidelig længere fra land, og telefonen holder sjældent til at blive våd.
Uddannelse og krav
I danske farvande er der ikke generelt lovkrav om et bevis for at føre en almindelig fritidsbåd. Søsportens Sikkerhedsråd anbefaler alligevel et duelighedsbevis — det giver desuden ret til at føre speedbåd.
For større sejlbåde gælder der derimod krav om en yachtskipperuddannelse, og for maritim VHF gælder kravet om SRC-certifikat, som beskrevet ovenfor.
Er du i tvivl om, hvad der gælder for netop din båd og dit farvand, kan du spørge din lokale sejlklub eller slå op hos Søfartsstyrelsen.
Hvis uheldet er ude
Ved fare for menneskeliv: brug nødopkald. På VHF sker det på kanal 16 — og har du DSC, trykker du desuden på nødknappen. Har du sendt en DSC-alarm, bør du stadig lave et almindeligt nødopkald på kanal 16, så fartøjer uden DSC også hører det.
Fra telefon ringer du 112.
Nødopkald må kun bruges, når der er fare for menneskeliv. Til mindre alvorlige situationer findes andre procedurer, som gennemgås på et SRC-kursus.
Ved mand over bord: råb “mand over bord”, udpeg én person til at holde øje med den forulykkede hele tiden, og kast en redningskrans eller noget flydende ud med det samme — også selv om personen er langt væk. Det markerer positionen.
Test dit udstyr jævnligt. En radio med fladt batteri eller en vest med udløst patron hjælper ikke, når det gælder.
Vi berører beslægtede overvejelser om at koble fra og forberede sig ordentligt i artiklen om at holde ferie fra arbejdet.
Ansvarsfraskrivelse
Denne artikel er en generel, faktuel gennemgang af sikkerhed for fritidssejlere i danske farvande. Den kan ikke erstatte et duelighedsbevis, et SRC-kursus eller konkret instruktion.
Regler, certifikatkrav og anbefalinger ændrer sig og afhænger af bådtype, størrelse og farvand. Kontrollér altid de aktuelle krav hos Søfartsstyrelsen, og følg anbefalingerne fra Søsportens Sikkerhedsråd.
Brug af maritim VHF, EPIRB og lignende udstyr forudsætter gyldigt certifikat og korrekt registrering. Ved fare for menneskeliv til søs: ring 112 eller kald på VHF kanal 16.
Kildehenvisninger
Oplysningerne i artiklen er kontrolleret mod følgende kilder.
- Søfartsstyrelsen — Søsportens Sikkerhedsråd: anbefalinger til sikkerhed for fritidssejlere
- Søfartsstyrelsen — Om beviser og certifikater, herunder lovkrav for fritidssejlere
- Danske Tursejlere — Gennemgang af sikkerhedsudstyr ombord og holdbarhed på nødsignaler
- VHF Skolen — Om SRC-certifikat, MMSI-nummer og kaldesignal
- Maritimt Udstyr — Sammenligning af EPIRB, PLB og VHF med DSC
Ofte stillede spørgsmål
Må jeg bruge en VHF-radio uden certifikat?
Nej. Brug af maritim VHF kræver et SRC-certifikat i Danmark — også for håndholdte radioer.
Hvad er et MMSI-nummer?
Bådens identifikationsnummer i DSC-systemet. Det ansøges hos Søfartsstyrelsen sammen med kaldesignalet, og uden det virker DSC-nødalarmen ikke som tilsigtet.
Skal jeg have duelighedsbevis for at sejle i Danmark?
Ikke generelt for en almindelig fritidsbåd i danske farvande, men det anbefales. For større sejlbåde og for speedbåd gælder der særlige krav.
Hvad er forskellen på EPIRB og PLB?
En EPIRB hører til båden, en PLB er personlig og kan bæres på redningsvesten. Begge sender via satellit og har global rækkevidde.
Er der krav om nødblus i en fritidsbåd?
Nej, ikke i danske farvande, men det anbefales af Søsportens Sikkerhedsråd. Husk at blus kun holder to til fem år.
Hvorfor skal jeg klæde mig efter vandtemperaturen?
Fordi koldt vand hurtigt nedsætter kraft og bevægelighed. Lufttemperaturen siger intet om, hvor længe du kan klare dig i vandet.
Hvad gør jeg ved mand over bord?
Råb det højt, udpeg én til at holde øje med personen konstant, og kast noget flydende ud straks for at markere positionen.