Whist: reglerne, meldingerne og forskellen på varianterne

Photo of author

By Madskristensen.dk

Whist er et stikspil for fire personer og et af de mest udbredte kortspil i Danmark.

Der er dog en væsentlig forskel på, hvad man mener med ordet. Dansk whist — med melderunde og skiftende makkerpar — er noget andet end den klassiske whist, spillet oprindeligt hed.

Denne artikel gennemgår begge dele, med hovedvægt på den danske udgave.

Kort om spillet

Antal spillere: fire.

Kort: et almindeligt kortspil på 52 kort uden jokere.

Kortenes rangfølge: es er højest, 2 lavest.

Varighed: et enkelt spil tager få minutter; en hel omgang typisk en times tid.

Formålet: at vinde stik — men hvor mange man skal have, afhænger af meldingen.

Dansk whist

Dansk whist: meldinger og forløb

Fire spillere, 52 kort, 13 stik pr. spil. Makkerparrene dannes ved meldingen — ikke ved bordet.

De almindelige meldinger

SolDu spiller alene mod de tre andre og skal have mindst 8 stik
Ren solAlene uden at bytte kort — højere krav
Vip / halv vipAlene med krav om at få ingen eller kun ét stik
NoloAlene med krav om ikke at få et eneste stik
MakkerspilMelderen kalder et es og spiller med den, der har det. Parret skal have 8 stik

Sådan forløber et spil

  1. Alle får 13 kort. Der spilles med hele bunken
  2. Meldingen går rundt. Man byder eller passer. Højeste melding vinder retten til at bestemme
  3. Melderen vælger trumf og — ved makkerspil — kalder et es i en kulør, vedkommende ikke selv har
  4. Der spilles 13 stik. Følg kulør, hvis du kan. Kan du ikke, må du trumfe eller kaste af
  5. Point gøres op efter, om meldingen blev holdt

Bemærk: meldingernes navne, krav og pointværdier varierer betydeligt mellem egne og familier. Aftal dem, inden I begynder.

Her er den vigtigste præcisering, og den gengives ofte forkert.

I dansk whist er makkerparret ikke givet på forhånd. Efter uddelingen går der en melderunde, og den, der byder højest, får retten til at bestemme.

Ved makkerspil kalder melderen et es i en kulør, vedkommende ikke selv har. Den, der sidder med det es, bliver makker — men siger det ikke. Det viser sig først, når esset spilles.

Det giver spillet sin særlige karakter: man ved i begyndelsen ikke med sikkerhed, hvem man spiller sammen med, og de øvrige ved det heller ikke.

Makkerne sidder altså ikke nødvendigvis over for hinanden. Det gør de i klassisk whist, men ikke her.

Meldingerne

Sol — man spiller alene mod de tre andre og skal have mindst 8 stik.

Ren sol — alene uden at bytte kort, med højere krav.

Vip og halv vip — alene med krav om at få ingen eller kun ét stik. Meldingerne er de omvendte af de øvrige.

Nolo — alene med krav om ikke at få et eneste stik.

Makkerspil — melderen kalder et es, og parret skal have 8 af de 13 stik.

Meldingernes navne, krav og pointværdier varierer betydeligt mellem landsdele og familier. Nogle spiller med flere meldinger, andre med færre. Aftal dem, inden I begynder — det er den hyppigste kilde til uenighed ved bordet.

Spillets gang

Alle får 13 kort, og hele bunken bruges.

Meldingen går rundt. Man byder eller passer.

Melderen vælger trumf. Trumfkuløren slår alle andre kulører gennem hele spillet.

Der spilles 13 stik. Man skal følge kulør, hvis man kan. Kan man ikke, må man trumfe eller kaste et andet kort af.

Højeste kort i den udspillede kulør tager stikket — medmindre nogen har trumfet, og så tager højeste trumf.

Point gøres op efter, om meldingen blev holdt. Nåede melderen sit krav, får vedkommende point; ellers får modparten.

Varianterne

Whist-varianterne

Ordet “whist” dækker over flere forskellige spil. Det er værd at vide, hvilket der menes.

VariantSpillereKendetegn
Dansk whist4Med melderunde. Makkerpar dannes ved at kalde et es — de skifter fra spil til spil. Det, de fleste danskere mener
Klassisk whist4Faste makkere over for hinanden. Ingen melderunde — trumf afgøres af det sidst uddelte kort
Auktionswhist4Faste makkere, men trumf afgøres ved budgivning. Forløber for bridge
2-mands whist2Tilpasset udgave uden makkerskab
3-mands whist3Én mod to, ofte med skiftende roller

En vigtig præcisering

I dansk whist sidder makkerne ikke nødvendigvis over for hinanden — parret dannes af, hvem der har det kaldte es, og det ved man først undervejs. I klassisk whist og auktionswhist er makkerne faste og sidder over for hinanden.

Om samtale ved bordet: der må ikke gives oplysninger om hånden — hverken med ord, mimik eller tonefald. Al kommunikation sker gennem de kort, der spilles.

Klassisk whist er det oprindelige spil. Faste makkere over for hinanden, ingen melderunde — trumf afgøres af det sidst uddelte kort, som vendes for bordet.

Auktionswhist tilføjer budgivning om trumfvalget. Det er her, sporet går videre mod bridge.

2-mands og 3-mands whist er tilpassede udgaver til færre spillere. Vi gennemgår dem i artiklerne om 2-mands whist og 3-mands whist.

Om historien

Whist opstod i England i 1600-tallet og udviklede sig fra ældre engelske stikspil, blandt andet ruff and honours.

Spillet blev toneangivende i 1700- og 1800-tallet og var i en periode det mest spillede kortspil i Europa. Edmond Hoyles regelbog fra 1742 var i sin tid en af de mest solgte bøger i England.

Bridge afløste whist i turneringssammenhæng fra begyndelsen af 1900-tallet.

I Danmark udviklede spillet sig i en anden retning — mod den danske whist med melderunde, som stadig spilles i sommerhuse, klubber og på skoler.

Strategi

Nogle betragtninger, der gør en forskel.

Tæl trumf. At vide, hvor mange trumfkort der er tilbage, er den enkeltoplysning, der betyder mest.

Hold styr på kulørerne. Når nogen ikke kan følge kulør, ved du, at deres hånd er tom i den — det er værdifuld information resten af spillet.

Ved makkerspil: signalér gennem kortvalget. Har du kun ét kort tilbage i en kulør, kan det være et signal værd at sende.

Meld realistisk. En melding om 8 stik kræver en stærk hånd. At overmelde og ikke holde koster mere end at melde forsigtigt.

Ved vip og nolo er lave kort pludselig værdifulde, og esser er en byrde. Vurder hånden efter meldingen — ikke omvendt.

Om samtale ved bordet

Der må ikke gives oplysninger om hånden — hverken med ord, mimik, tonefald eller ophold, inden man spiller.

Al kommunikation mellem makkere sker gennem de kort, der lægges. Det er hele det taktiske grundlag, og derfor er reglen central.

Sådan kommer du i gang

Aftal reglerne først. Hvilke meldinger, hvilke krav, hvordan der gives point. Dansk whist har flere lokale varianter end de fleste kortspil.

Begynd med makkerspil. Sol, vip og nolo er lettere at forstå, når man har prøvet grundformen.

Spil nogle spil uden point til at begynde med. Meldingernes betydning bliver først tydelig, når man har set dem i praksis.

Skriv reglerne ned, hvis I spiller i en fast kreds. Det sparer diskussioner senere.

Vi gennemgår et beslægtet spil med modsat formål i artiklen om Hjerterfri.

Ansvarsfraskrivelse

Denne artikel er en faktuel gennemgang af reglerne til whist.

Dansk whist spilles med betydelige lokale variationer. Meldingernes navne, krav og pointværdier varierer mellem landsdele og familier. Aftal reglerne, inden I begynder.

Whist er et selskabskortspil. Artiklen omhandler ikke spil om penge og anbefaler ingen spiludbydere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan dannes makkerparret i dansk whist?

Melderen kalder et es i en kulør, vedkommende ikke selv har. Den, der har esset, bliver makker — men siger det ikke.

Sidder makkerne over for hinanden?

Ikke i dansk whist, hvor parret dannes ved meldingen. Det gør de i klassisk whist og auktionswhist.

Hvad er en sol?

En melding, hvor man spiller alene mod de tre andre og skal have mindst 8 stik.

Hvad er nolo?

En melding, hvor man spiller alene og skal undgå at få et eneste stik.

Hvordan vælges trumf?

I dansk whist af melderen. I klassisk whist af det sidst uddelte kort, som vendes.

Må jeg tale med min makker om kortene?

Nej. Der må ikke gives oplysninger om hånden — hverken med ord, mimik eller tonefald.

Hvad er forskellen på whist og bridge?

Bridge udviklede sig fra auktionswhist og har et mere omfattende meldesystem samt en blind hånd på bordet.