TV2 Play er en populær dansk streamingtjeneste, der giver dig adgang til et stort udvalg af underholdning, nyheder og sport. Der er flere forskellige abonnementer at vælge i mellem, og her kan du læse mere om, hvad TV2 Play har at tilbyde, og hvordan du kan få mest muligt ud af tjenesten.
Hvad er TV2 Play?
TV2 Play er TV2’s egen streamingtjeneste, der giver dig mulighed for at se TV2’s kanaler live samt har et stort bibliotek af on-demand indhold. Du kan streame alt fra populære danske serier og underholdningsprogrammer til internationale film og dokumentarer. Tjenesten blev lanceret i 2013 og er siden da vokset betydeligt i popularitet.
TV2 Play priser
TV2 Play tilbyder 3 forskellige abonnementstyper til forskellige priser. Priserne varierer afhængigt af, hvilken pakke du vælger, og om du ønsker at se indhold med eller uden reklamer. Vær opmærksom på, at priserne kan ændre sig, og at disse priser derfor ikke nødvendigvis afspejler de nuværende priser.
Der er Basis pakket til 69 kroner om måneden med reklamer eller 99 kroner uden reklamer. I dette abonnement får du alle TV 2s on demand-programmer samt adgang til indholdet fra streamingtjenesten C More, som TV2 Play har overtaget. Fra C More får du omkring 850 internationale og nordiske film, forskellige serie og underholdning til børn fra SF Kids.
Så er der Favorit abonnementet til 149 kroner med reklamer eller 179 uden reklamer. Her får du adgang til on-demand programmer, C More, BritBox og 5 livekanaler fra TV 2.
Til sidst er der Favorit + Sport abonnementet, der koster 219 kroner om måneden med reklamer eller 249 kroner uden reklamer. Du får det samme som i Favorit abonnementet, men også flere sportskanaler som TV 2 Sport, TV 2 Sport X samt adgang til stort set alle sportsbegivenheder på tv, blandet andet fodbold, cykling, tennis, basketball og amerikansk fodbold.
Sådan tilmelder du dig TV2 Play
Du kan oprette en konto direkte på TV2 Play’s hjemmeside eller via deres app, hvor du bare skal oprette en konto, vælge den abonnementstype, du ønsker, og så bekræfte din tilmelding. Du kan også få adgang til TV2 Play gennem visse tv- og internetudbydere. Mange teleselskaber og internetudbydere tilbyder TV2 Play som en del af deres tv-pakker eller som tilkøb til eksisterende abonnementer.
Basis vs Favorit: Hvad er forskellen?
Forskellen mellem disse to pakker ligger primært i mængden af indhold og funktioner, du får adgang til. Både Basis og Favorit pakken giver dig adgang til TV2’s hovedkanal og on-demand indhold fra denne kanal samt indhold fra C More. Med Favorit pakken får du dog også fem af TV 2’s live kanaler: TV 2, TV 2 News, TV 2 Charlie, TV 2 Echo og TV 2 Fri.
Udover indholdet fra C More får du med Favorit pakken også indholdet fra BritBox, hvor der er britiske drama- og krimiserier som ‘Barnaby’, ‘Jordemoderen’ og ‘Death in Paradise’. Med Favorit pakken får du altså lige lidt ekstra, og den kan være oplagt, hvis du også ønsker live tv i din streamingpakke.
Med eller uden reklamer?
TV2 Play giver dig muligheden for at vælge mellem at se indhold med eller uden reklamer. Hvis du vælger en pakke med reklamer, som er lidt billigere, vil du opleve reklamepause under dine programmer, ligesom på traditionelt flow-tv.
Hvis du foretrækker en uafbrudt seeroplevelse, kan du vælge en pakke uden reklamer. Dette betyder, at du kan se dine yndlingsprogrammer uden afbrydelser, dog til en lidt højere pris. Valget mellem med eller uden reklamer afhænger af dine personlige præferencer og budget.
Bedste indhold på TV2 Play
TV2 Play byder på et alsidigt udvalg af indhold, der henvender sig til forskellige interesser. TV2 producerer blandt andet mange populære danske serier, som du kan streame på TV2 Play. Populære danske shows som “Vild med Dans” og “Den store bagedyst” er også tilgængelige. Med bestemte abonnementer kan du også få nyhederne live eller on-demand. I sportspakken kan du få en omfattende sportsdækning, herunder fodbold, håndbold og cykling. Den er altså oplagt, hvis du elsker sport.
Se TV2 Play på dine enheder
TV2 Play er kompatibel med en bred vifte af enheder. Du kan eksempelvis downloade TV2 Play-appen til dine iOS og Android-enheder eller til dit smart TV. Du kan også streame direkte fra din browser på både PC og Mac, eller bruge streaming-enheder som Chromecast og Apple TV.
Offline streaming med TV2 Play
TV2 Play tilbyder offline streaming på udvalgt indhold. Dette betyder, at du kan downloade visse programmer og se dem senere, selv når du ikke har internetforbindelse. Det er særligt nyttigt, hvis du skal rejse eller befinder dig et sted med dårlig internetforbindelse.
TV2 Play og live sport
Med et sport abonnement får du adgang til live-dækning af mange sportsbegivenheder. Det kan være fodboldkampe fra nogle af Europas topligaer, håndboldkampe og cykelsport. Du kan se kampene live eller on-demand, hvis du ikke har mulighed for at se dem live.
Findes der en gratis prøveperiode?
TV2 Play tilbyder ikke i øjeblikket en gratis prøveperiode, men der kan selvfølgelig være perioder med tilbud. Dog kan du i alle abonnementer tilføje en gratis prøveperiode på SkyShowtime. Med SkyShowtime får du adgang til et stort udvalg af internationale film som “Oppenheimer”, “Kung Fu Panda”, “Klovn The Final”, “The Godfather” og “Gladiator”. Der er også velkendte serier som “Dexter” eller “the Office”. SkyShowtime kan prøves de første 14 dage gratis, hvorefter et abonnement automatisk fortsætter til 80 kroner om måneden, hvis det ikke opsiges.