Skat er et tysk stikspil for tre personer og regnes for et af de mest krævende kortspil, der findes.
Det har to træk, som adskiller det fra alt andet: de fire knægte er altid trumf, og 10’eren står mellem esset og kongen i rangordenen.
Denne artikel gennemgår grundreglerne — nok til at komme i gang.
Kort om spillet
Antal spillere: tre.
Kort: 32 — 7 til es i hver kulør.
Kort på hånden: 10 til hver. De sidste to udgør skatten.
Formålet: at vinde budgivningen og derefter nå sit mål som melder.
Altid én mod to. Der findes ikke makkerspil i Skat. Melderen spiller alene mod de to andre i hvert eneste spil.
Rangordenen
Rangorden og kortpoint
32 kort — 7 til es i hver kulør. Rangordenen er usædvanlig og skal læres først.
Knægtene er altid trumf
Uanset hvilken kulør der er trumf, står de fire knægte øverst — i denne rækkefølge:
Klør knægt → spar knægt → hjerter knægt → ruder knægt
Rangorden i kulørerne
Es → 10 → konge → dame → 9 → 8 → 7
Bemærk: 10’eren står mellem esset og kongen — ikke under damen.
Kortpoint
| Es | 11 point |
| 10 | 10 point |
| Konge | 4 point |
| Dame | 3 point |
| Knægt | 2 point |
| 9, 8 og 7 | 0 point |
I alt 120 point i spil. Melderen skal have mindst 61 for at vinde — altså over halvdelen. Bemærk, at rangorden og pointværdi ikke følges ad: 10’eren er næsthøjest, men esset giver flest point.
Her er det, man skal lære først.
Knægtene er altid trumf
Uanset hvilken kulør der er trumf, står de fire knægte øverst.
Deres indbyrdes rækkefølge:
Klør knægt → spar knægt → hjerter knægt → ruder knægt
De hører ikke til deres egen kulør. Ruder knægt er trumf, også når hjerter er trumfkulør — og den er ikke et ruderkort i den forstand.
Ved farvespil er der derfor 11 trumfer: de fire knægte plus de syv kort i trumfkuløren.
Rangorden i kulørerne
Es → 10 → konge → dame → 9 → 8 → 7
10’eren står næsthøjest — over kongen og damen. Det er ikke en fejl, men en grundregel, og den overrasker alle, der kommer fra andre kortspil.
Kortpoint
Es 11 · 10’er 10 · konge 4 · dame 3 · knægt 2 · 9, 8 og 7 giver ingenting.
I alt 120 point i spil.
Melderen skal have mindst 61 for at vinde — altså over halvdelen.
Bemærk, at rangorden og pointværdi ikke følges ad. Klør knægt er spillets højeste kort, men giver kun 2 point. Esset giver flest point, men slås af enhver knægt.
Spiltyperne
Spiltyperne og budgivningen
Altid én mod to
Der findes ikke makkerspil i Skat. Den, der vinder budgivningen, spiller alene mod de to andre — i hvert eneste spil. Rollerne skifter efter budgivningen.
De tre spiltyper
| Farvespil | Melderen vælger en trumfkulør. De fire knægte plus hele kuløren er trumf — 11 kort i alt |
| Grand | Kun de fire knægte er trumf. Ingen kulør er trumf. Højere værdi end farvespil |
| Null | Melderen må ikke tage et eneste stik. Ingen trumf, og knægtene indgår i deres egen kulør på normal vis |
Skatten og budgivningen
- Alle får 10 kort. De sidste to lægges til side som “skatten”
- Budgivningen er en auktion om retten til at spille. Man byder i tal, der svarer til spillets beregnede værdi
- Vinderen må tage skatten op, bytte to kort ud og lægge to fra — eller spille “hånd” uden at røre den, hvilket giver højere værdi
- Kortene i skatten tæller med i melderens point ved opgørelsen
Om værdiberegningen: spillets værdi udregnes ud fra trumfkulørens grundværdi ganget med en faktor, der afhænger af, hvor mange knægte man har i træk fra klør knægt og nedefter. Beregningen er spillets vanskeligste del — og den, der kræver mest øvelse.
Farvespil. Melderen vælger en trumfkulør. De fire knægte plus hele kuløren er trumf.
Grand. Kun de fire knægte er trumf. Ingen kulør er trumf. Det gør spillet sværere og giver højere værdi.
Null. Melderen må ikke tage et eneste stik. Her er der ingen trumf overhovedet, og knægtene indgår i deres egen kulør på almindelig vis. Rangordenen ændres desuden til den sædvanlige med 10’eren mellem 9 og knægt.
Skatten og budgivningen
Alle får 10 kort. De sidste to lægges til side som skatten.
Budgivningen er en auktion om retten til at spille. Man byder i tal, der svarer til spillets beregnede værdi, og den, der byder højest, bliver melder.
Melderen må tage skatten op, bytte kort ud og lægge to fra.
Eller spille “hånd” — uden at røre skatten. Det giver højere værdi, men kræver en stærk hånd.
Kortene i skatten tæller med i melderens point ved opgørelsen, uanset om de blev taget op.
Om værdiberegningen
Dette er spillets vanskeligste del.
Spillets værdi udregnes ud fra trumfkulørens grundværdi ganget med en faktor, der afhænger af, hvor mange knægte man har i ubrudt række fra klør knægt og nedefter.
Har man klør knægt, siger man “med” et antal. Har man den ikke, siger man “uden”. Antallet tæller op, indtil rækken brydes.
Beregningen kræver øvelse, og de fleste bruger en oversigt de første mange gange. Det er ikke snyd — det er sådan spillet læres.
Om spillets baggrund
Skat opstod i Altenburg i Tyskland omkring 1810-1820 blandt medlemmer af byens tarokklub.
Det er en videreudvikling af Schafkopf med elementer fra tarok, tysk solo og l’hombre.
Altenburg regnes stadig som spillets hjemby og huser et skatmuseum.
I Tyskland er Skat et nationalspil med et organiseret forbund, officielle turneringsregler og internationale mesterskaber.
I Danmark spilles det i klubber, men er langt mindre udbredt end i Tyskland.
Vi gennemgår beslægtede spil med melding i artiklerne om whist og L’Hombre.
Sådan kommer du i gang
Lær rangordenen først. Knægtene og 10’erens placering er det, der forvirrer mest.
Begynd med farvespil. Grand og Null giver først mening, når grundformen sidder.
Hav en oversigt over kortpointene liggende de første gange.
Spil nogle spil uden at regne værdi. Bare for at få forløbet ind — værdiberegningen kan komme senere.
Regn med, at det tager tid. Skat er blandt de kortspil, der kræver mest af nye spillere. Til gengæld er det også blandt dem, der belønner øvelse mest.
Ansvarsfraskrivelse
Denne artikel er en faktuel gennemgang af grundreglerne til kortspillet Skat.
Skat har et omfattende regelsæt, herunder detaljerede regler for værdiberegning, kontrakter og særtilfælde, som ikke er dækket her. De officielle turneringsregler fastsættes af Deutscher Skatverband.
Der findes desuden lokale varianter, blandt andet Ramsch, som ikke indgår i det officielle regelsæt. Aftal reglerne, inden I begynder.
Kildehenvisninger
Oplysningerne i artiklen er kontrolleret mod følgende kilder.
- Pagat — Uafhængig dokumentation af Skat, rangorden, spiltyper og værdiberegning
- Deutscher Skatverband — Det tyske skatforbund og de officielle turneringsregler
- Wikipedia — Om spillets historie, opståen i Altenburg og internationale udbredelse
- Pagat — Om Schafkopf-familien, som Skat udspringer af
- Den Store Danske — Opslag om kortspil og deres oprindelse
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke kort er trumf i Skat?
De fire knægte er altid trumf — i rækkefølgen klør, spar, hjerter, ruder. Ved farvespil kommer trumfkulørens syv kort derudover.
Hvor står 10’eren i rangordenen?
Mellem esset og kongen. Rækkefølgen er es, 10, konge, dame, 9, 8, 7.
Hvor mange kort får hver spiller?
- De sidste to lægges til side som skatten.
Hvor mange point skal melderen have?
Mindst 61 af de 120 point, der er i spil.
Hvad er Grand?
En spiltype, hvor kun de fire knægte er trumf. Ingen kulør er trumf.
Hvad er Null?
En spiltype, hvor melderen ikke må tage et eneste stik. Her er der ingen trumf.
Spiller man i makkerpar?
Nej. Melderen spiller altid alene mod de to andre.