Selvom din Mac kan stort set alt, hvad du har brug for, kan der opstå situationer, hvor du har brug for at bruge programmer fra Microsoft. Det kan både være i arbejdsøjemed du skal bruge nogle specifikke programmer eller i fritiden, når du gamer eller arbejder kreativt på din computer. Nogle mennesker har flere computere, fordi de gerne vil bruge forskellige styresystemer. Hvis du har en Mac, er der imidlertid ingen grund til det. Hvis du installerer Windows 10 på din Mac, er du fri for at købe en separat computer med dette styresystem, og du slipper for at bære rundt på to computere.
Du kan installere Windows 10 på de fleste Macs fra 2012 og derefter. Det vil sige, at de fleste mennesker, som har en Mac, let kan få et ekstra styresystem. Der er to forskellige måder, du kan installere Windows 10 Professional på din Mac. Det ene er ved hjælp af det, som hedder dual-boot. Når du benytter DualBoot, deler du simpelthen din Mac op i to dele, hvor den ene kører OS X, og den anden kører Windows 10.
Når du tænder for din Mac, kan du beslutte hvilken af de to styresystemer, du gerne vil logge ind på. Det fungerer lidt på samme måde som på eksempelvis arbejdscomputere, hvor der er forskellige brugere. Her er du brugeren men vælger på samme måde hvilket styresystem, du vil benytte.
Boot Camp Assistant
Apple har udviklet det, der hedder Boot Camp Assistant, som hjælper dig med denne process. Programmet laver det, der hedder en partition, som er det tekniske ord for at dele din harddisk op i flere dele. Det vil give mest mening at gøre din primære partition til OS X og den sekundære til Windows 10. Du kan vælge hvilken af partitionerne, du vil bruge, når du tænder din computer og trykker på Alt knappen under opstart. Læs en guide til hvordan du installerer Windows 10 på din Mac på dansk.
Når du kører Windows på Mac på denne måde, fungerer den helt som enhver anden Windows computer. Her bliver alt computerkraft brugt på den aktive partition, og derfor kan du køre tungere programmer til spil eller billedbehandling, når du benytter denne metode. Ulempen ved at gøre det på denne måde er, at du ikke har adgang til dine normale OS X programmer, når du kører Windows. Din Mac bliver simpelthen forvandlet til en Windows PC, når du gør det på denne måde.
Virtuel computer
Der er også en anden metode, der bliver kaldt virtualisering. I stedet for at dele din computer op i to forskellige dele, når du bruger Boot Camp Assistant, kan du bruge et såkaldt virtualiseringsprogram. Det er et program, der kan lave en virtuel Windows computer, der kører på selve din Mac. Her er altså ikke tale om, at du skal ind og pille i harddiske og indstillinger, men at du skal installere et program, der gør arbejdet for dig. Når du bruger dette program, skal du ikke vælge hvilket styresystem, du vil bruge, når du starter din computer. Du starter den som du plejer og får adgang til begge styresystemer på samme tid.
På din virtuelle Windows 10 Professional maskine kan du installere de programmer, du har brug for og bruge dem på samme måde som alle dine andre programmer. Udfordringen ved at benytte denne metode er, at al computerkraft ikke bliver rettet mod ét styresystem, som det gør, når du bruger forskellige partitioner. Det betyder helt konkret, at du kører to styresystemer på samme tid, og det kræver meget regnekraft for computeren at gøre dette. Hvad du vælger skal især afhænge af, hvad du gerne vil bruge Windows 10 Professional til på din Mac, hvor ny din Mac er, hvor mange GB ram du har, samt hvilken processor du benytter.
Se denne YouTube video som viser hvordan du anvender gratisprogrammet VirtualBox til at installere Windows 10 på en Mac:
Wine
Hvis du gerne bare vil benytte enkelte programmer fra Windows på din Mac, kan du benytte det program, der hedder Wine. Wine bliver især benyttet af personer, der bruger det gratis open source styresystem Linux. Linux og Os X har en lang række ligheder, blandt andet er begge unix systemer og den måde, man benytter terminalen og programmerer i de to systemer er meget ens. Det er også derfor, du kan benytte Wine til begge.
Wine er et simpelt program, som du gratis kan installere og bruge til at åbne dine Windows programmer med. Det kan anbefales, hvis der blot er tale om få applikationer, som du gerne vil benytte.
Vælg den rette løsning
Skal du bruge Windows 10 Pro i arbejdsøjemed og samtidig gerne vil bruge din Mac, når du har fri, er partitionen nok den bedste løsning. Det er også den mest fordelagtige løsning, hvis du bruger Mac til arbejde og godt kan lide at spille spil på Windows i fritiden. Det skyldes, at mange spil kræver meget processorkraft, og at du sparer mest muligt på computerkræfterne ved at have to forskellige partitioner til de forskellige ting. Det er den vej, du skal gå, hvis du gerne vil adskille dine arbejdsprocesser og have mest muligt ud af systemerne. Det bør nævnes, at du godt kan have en ekstra partition, der er harddisk for både Windows 10 partitionen og Mac partitionen.
Det er en god feature, da det betyder, at du kan gemme dit arbejde fra den ene partition og åbne det i den anden. Det er irriterende, at skulle genstarte en computer bare fordi man gerne vil åbne et pdf dokument eller høre en sang fra dit musikbibliotek.
Du kan finde guides til at bruge Boot Camp Assistant på Apples egen hjemmeside, og der er en lang række af artikler og videoer på nettet, der kan guide dig gennem installationen og opsætning af partitioner. Det samme gælder for opsætningen af en virtuel maskine, som der findes mange forskellige programmer til at få til at køre. Den virtuelle maskine er smart, hvis du ikke kører meget tunge programmer og gerne vil have adgang til det hele på én gang. Hvorvidt man synes, at det ene er lettere end det andet kommer meget an på ens baggrund og temperament. Nogle synes, det er lettest at gå ind og pille i maskinrummet og lave partitioner, mens andre bedst kan lide at installere et enkelt program og få det til at gøre arbejdet for sig.
Ud over det faktum, at meget tunge programmer til eksempelvis grafisk arbejde helst skal køre på sin egen partition, er det primært en smagssag, hvilken måde du skal vælge at køre Windows 10 Professional på din Mac.
Ønsker du at købe en billig licensnøgle til Windows 10, så kan du finde dem i den danske webshop SikkerWindows.dk: