Fisk — på engelsk Go Fish — er et samlespil, hvor man beder de andre spillere om kort for at samle sæt af fire ens.
Det er blandt de enkleste kortspil, der findes, og et af de få, hvor et barn på fem år kan spille på lige fod med voksne. Der er alligevel mere taktik i det, end reglerne antyder.
Kort om spillet
Antal spillere: to eller flere. Bedst med tre til seks.
Kort: et almindeligt kortspil uden jokere.
Varighed: 10-20 minutter.
Formålet: at samle flest sæt af fire ens kort.
Bemærk: Fisk er et samlespil, ikke et stikspil. Der tages ikke stik — man samler sæt.
Reglerne
Sådan forløber en tur
Et almindeligt kortspil uden jokere. Målet er at samle sæt af fire ens.
Opstilling
- 2-3 spillere: syv kort til hver
- 4 eller flere: fem kort til hver
- Resten lægges som fiskedam med billedsiden nedad
Turen
- Spørg en bestemt spiller om en bestemt værdi. “Har du nogen treere?”
- Du skal selv have mindst ét kort af den værdi. Ellers må du ikke spørge
- Har spilleren kortene, skal alle af den værdi udleveres — ikke kun ét
- Fik du kort, må du spørge igen. Turen fortsætter, så længe du har held
- Har spilleren ingen, siges “fisk”, og du trækker ét kort fra dammen. Var det netop det, du spurgte om, må du fortsætte — ellers går turen videre
Når du har fire ens
Læg sættet ned på bordet med billedsiden opad. Det tæller som ét sæt, uanset hvilken værdi kortene har — fire toere er lige så meget værd som fire esser.
Løber du tør for kort på hånden? Træk et nyt fra dammen, hvis der er kort tilbage. Er dammen tom, er du ude af spillet, men dine allerede lagte sæt tæller stadig med.
Uddeling
Ved to eller tre spillere: syv kort til hver.
Ved fire eller flere: fem kort til hver.
Resten lægges midt på bordet med billedsiden nedad. Det er fiskedammen.
Turen
Du spørger en bestemt spiller om en bestemt værdi: “Har du nogen treere?”
Du skal selv have mindst ét kort af den værdi. Uden det må du ikke spørge — og det er samtidig det, der gør spillet taktisk, fordi ethvert spørgsmål røber noget om din hånd.
Har spilleren kortene, skal alle udleveres. Har vedkommende tre treere, får du alle tre — ikke kun én.
Fik du kort, fortsætter din tur. Du må spørge igen, og gerne den samme spiller.
Har spilleren ingen, siges “fisk”, og du trækker ét kort fra dammen.
Trak du netop den værdi, du spurgte om, fortsætter din tur. Ellers går den videre.
Sæt
Fire ens lægges ned på bordet med billedsiden opad.
Alle sæt tæller lige meget. Fire toere er ét sæt, og fire esser er ét sæt.
Når hånden er tom
Træk et nyt kort fra dammen, hvis der er kort tilbage.
Er dammen tom, er du ude af spillet — men dine lagte sæt tæller stadig.
Spillets slutning
Spillet slutter, når alle 13 sæt er samlet, eller når ingen har kort tilbage.
Den med flest sæt vinder. Har flere lige mange, deler de sejren.
Taktik
Taktik og spil med børn
Den vigtigste taktik
Hør efter, hvad de andre spørger om. Spørger nogen efter niere, ved du med sikkerhed, at de har mindst én nier — for det er en betingelse for at måtte spørge.
- Notér det. Ved længere spil kan et stykke papir gøre en mærkbar forskel
- Spørg efter det, andre har efterspurgt, når du selv har kortet. Du ved, hvor det er
- Du må spørge samme spiller flere gange i træk. Har de mange af en værdi, er det ofte klogest
- Vær opmærksom på, hvad du selv røber. Hvert spørgsmål fortæller de andre, hvad du har
Med mindre børn
- Fra omkring fire-fem år kan de fleste være med. Talgenkendelse er nok — kulørerne betyder intet i dette spil
- Spil med par i stedet for fire ens hos de yngste. Sættene bliver færdige hurtigere, og spillet holder opmærksomheden
- Læg kortene åbent frem foran de mindste, hvis de har svært ved at holde en vifte
- Særlige børnesæt med dyremotiver i stedet for tal fungerer efter nøjagtig samme regler
Varianter
- Spørg efter et bestemt kort — for eksempel “har du spar dame?” i stedet for alle damer. Gør spillet sværere
- Hold — ved fire eller seks spillere kan man spille to mod to. Holdets samlede sæt tæller
- Med point — nogle giver point efter kortværdi frem for antal sæt. Aftal det inden
Her ligger det, der gør spillet bedre, end det ser ud.
Hør efter, hvad de andre spørger om.
Spørger nogen efter niere, ved du med sikkerhed, at de har mindst én nier — ellers måtte de ikke spørge. Det er ren information, du får gratis.
Notér det. Ved længere spil gør et stykke papir en mærkbar forskel. Mange voksne taber til børn i dette spil netop ved ikke at lytte efter.
Spørg efter det, andre har efterspurgt, når du selv har kortet. Du ved allerede, hvor det er.
Spørg samme spiller flere gange. Der er ingen regel imod det, og har de mange af en værdi, er det ofte det klogeste.
Vær opmærksom på, hvad du selv røber. Hvert spørgsmål fortæller de andre, hvad du har på hånden. Der findes ingen måde at skjule det på — men man kan tænke over rækkefølgen.
Læg sæt ned, så snart de er færdige. Beholder du dem på hånden, kan de tages fra dig.
Med mindre børn
Fra omkring fire-fem år kan de fleste være med.
Talgenkendelse er nok. Kulørerne betyder intet i dette spil, hvilket gør det lettere end de fleste kortspil.
Spil med par i stedet for fire ens hos de yngste. Sættene bliver færdige hurtigere, og spillet holder opmærksomheden bedre.
Lad de mindste lægge kortene åbent frem, hvis de har svært ved at holde en vifte. Det ødelægger noget af taktikken, men gør spillet muligt.
Særlige børnesæt med dyremotiver i stedet for tal findes og følger nøjagtig samme regler.
Vi gennemgår andre spil til familien i artiklerne om UNO og Sorteper.
Varianter
Spørg efter et bestemt kort — “har du spar dame?” i stedet for alle damer. Gør spillet betydeligt sværere og velegnet til ældre børn og voksne.
Hold. Ved fire eller seks spillere kan man spille to mod to. Holdets samlede sæt tæller.
Med point efter kortværdi frem for antal sæt.
Uden kravet om selv at have kortet. Fjerner det taktiske lag, men gør spillet lettere for helt små børn.
Aftal reglerne, inden I begynder.
Om oprindelsen
Fisk hører til en familie af samlespil, der på engelsk kaldes quartet games — spil, hvor man beder hinanden om kort for at samle sæt.
Beslægtede spil findes over hele Europa, blandt andet det tyske Quartett og det franske Jeu des sept familles.
Den amerikanske form kendes fra 1800-tallet, og det er den, der har givet navnet Go Fish.
Spillet har fået fornyet opmærksomhed som pædagogisk redskab, fordi det træner både talgenkendelse, hukommelse og turtagning.
Ansvarsfraskrivelse
Denne artikel er en faktuel gennemgang af reglerne til kortspillet Fisk.
Spillet har flere udbredte varianter — antallet af kort ved uddeling, om der spilles med par eller fire ens, og om man må spørge uden selv at have kortet. Aftal reglerne, inden I begynder.
Fisk er et selskabskortspil. Artiklen omhandler ikke spil om penge.
Kildehenvisninger
Oplysningerne i artiklen er kontrolleret mod følgende kilder.
- Pagat — Uafhængig dokumentation af Go Fish, reglerne og varianterne
- Pagat — Om gruppen af samlespil, hvor man beder hinanden om kort
- Wikipedia — Om spillets oprindelse, udbredelse og beslægtede spil
- HjerterEs — Dansk regelgennemgang af kortspillet Fisk
- Kortspil.org — Dansk gennemgang med varianter og husregler
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange kort får hver spiller?
Syv ved to-tre spillere, fem ved fire eller flere.
Må jeg spørge om hvad som helst?
Nej. Du skal selv have mindst ét kort af den værdi, du spørger om.
Får jeg kun ét kort, hvis spilleren har flere?
Nej. Alle kort af den værdi skal udleveres.
Hvad sker der, hvis jeg får det kort, jeg beder om?
Din tur fortsætter. Du må spørge igen — gerne den samme spiller.
Hvad sker der ved “fisk”?
Du trækker ét kort fra dammen. Var det netop den værdi, du spurgte om, fortsætter din tur.
Hvad gør jeg, hvis jeg løber tør for kort?
Træk ét nyt fra dammen. Er dammen tom, er du ude — men dine sæt tæller stadig.
Fra hvilken alder kan børn være med?
Fra omkring fire-fem år. Kulørerne betyder intet, så talgenkendelse er nok.