Når graderne så småt begynder at blive højere, betyder det også, at haverne rundt i det danske land inden længe trænger til en lille kærlig hånd. Det er dog ikke alle, der nyder havearbejdet lige meget. Mens græsslåning, plantning af blomster og pasning af køkkenhaven for nogle er en måde at koble af på, er det for andre mennesker en sur tjans, som hurtigt skal overstås. I en travl og hektisk hverdag, er der ikke altid tid til at kæle for detaljerne ved havepasningen, og den bliver derfor også ofte nedprioriteret. Det er dog vigtigt at huske på fordelene ved at passe godt på din have, inden du bestemmer dig for at give helt op og lade ukrudtet gro. Når foråret og sommeren inden for de næste par måneder melder deres ankomst, kan din have nemlig danne rammerne for alverdens arrangementer og hyggelige stunder sammen med din familie.
Det vigtigste ved anlægning og pasning af din have er, at den passer til dine præferencer og behov. Havearbejde er dog ikke altid lige nemt, men du kan med fordel drage inspiration af nedenstående råd, inden du investerer i alverdens haveredskaber- og maskiner.
Klipning af græsplænen – en langsommelig proces
En flot græsplæne er for mange det første trin til en pæn og velsoigneret have. De fleste haver har en græsplane, og den skal gerne klippes jævnligt. Jævnlig klipning af græsplanen er altså næsten et uundgåeligt gøremål i enhver have. Når foråret og sommeren begynder, betyder det også, at særligt græsplænen trænger til en kærlig hånd. Dette skal gerne gøres ca. 1 gang ugentligt.
For mange er netop klipning af græsset en sur tjans, som ofte gerne bliver udskudt så lang tid som overhovedet muligt. Vi lever dog heldigvis i en verden, hvor nye teknologier og smarte gadgets er med til at gøre vores hverdag en smule lettere – og dette gælder også for havearbejdet. Her kan du særligt få stor gavn af at investere i en robotplæneklipper. Denne smarte opfindelse sparer dig for tid ved vedligeholdelsen af haven, så du kan bruge mere tid på noget andet. Robotplæneklipperen klipper græsset nemlig for dig, så den bliver pæn og jævn.
Keep it simple
Hvis man ikke har grønne fingre, så er det ofte bedst holde sin have helt simpel. Hvis du er vild med blomster, eller har en lille drøm om at anlægge din egen køkkenhave, så start småt ud. Det giver dig et bedre overblik, når du skal luge og vande dine planter. Det er vigtigt at have et par forskellige planter i sin have, så du undgår dannelse af ukrudt, hvilket på længere sigt sparer dig for tid. Det er dog ikke sikkert, at alle typer planter passer netop til jorden i din have. Hvis du er i tvivl, kan du med stor fordel hente professionel hjælp ude fra, hvor en anlægsgartner typisk vil have styr på, hvilke planter og blomster, der passer til dine præferencer og muligheder.
Sæt plads af til et terrasseområde
Selvom græs, planter, og blomster fylder meget i de fleste haver, betyder det ikke, at der kan skabes hygge på andre måder. For at skabe en ultimativ hyggestemning i din have, er det en rigtig god idé at investere i nogle terrassemøbler. Disse vil være med til at skabe de fysiske rammer for familiesammenkomster, grillaftener eller afslapning efter en lang arbejdsdag.
En flot have kan se ud på mange forskellige måder. Det vigtigste er, at du føler dig godt tilpas.
Vi håber, at du med denne artikel har fået lidt inspiration til, hvordan du effektivt kan holde din have ren og pæn, selvom du har grønne fingre.