Spar tid med et telemarketingsystem med dialer

Som en technørd er det altid sjovt at se på sammenligninger af eksisterende programmer og finde nye programmer, som tager kampen op mod de store, gamle etablerede selskaber. Det er med til at skabe god konkurrence og dermed udvikling i et marked, som måske har stået lidt stille. De nye er ofte meget fleksible og agile, da de er små, men med tiden, som de vokser sig større mister de også deres fleksibilitet.

Men så længe virksomheden bag er unge, så er folkene bag ofte også meget motiverede og “sultne”, hvilket ofte giver dem evnen til at slå de store, i hvert fald på den korte bane. Det er ikke fordi de har udviklet noget der ikke findes i forvejen. Der kommer aldrig, eller i hvert fald meget sjældent, noget helt nyt og banebrydende. Men når der kommer noget nyt er det ofte opstået på baggrund af et behov. En mangel, eller et lille tweak, som ikke kunne opdrives andre steder og derfor skulle udvikles.

Når en virksomhed skal bruge nyt software eller udstyr, som medarbejderne skal benytte sig af, så er det ofte ledelsen i virksomheden, der beslutter hvilken løsning medarbejderne skal bruge. Det er ikke ret tit der tages højde for medarbejdernes ønsker eller behov i denne beslutningsproces. Dette resulterer så i at medarbejderne ikke er helt tilfredse med den valgte løsning.

Virksomhedernes valg er ikke altid baseret på fornuftige overvejelser eller en grundig analyse af behovet, men blot ud fra anbefalinger fra andre, selvom behovet ikke nødvendigvis er det samme i de to virksomheder.

Det kan ellers altid godt betale sig at lave en sammenligning på de kriterier man har til det program eller udstyr man ønsker, så man ikke skal skifte det ud igen efter en kort periode. Selvom det måske kan ligne den bedste og billigste løsning, så finder man først ud af hvor godt og omkostningstungt det er, når man har brugt det i et stykke tid.

Man skal altid se frem i tiden og se på hvilken løsning der er mest fremtidsorienteret. Ellers sidder man tilbage med en ubrugelig løsning efter meget kort tid, mens konkurrenterne overhaler en indenom.

Et typisk eksempel kunne være i telemarketingbranchen, hvor der bruges automatiske opkaldssystemer og CRM systemer til at holde styr på kunderne og ringe klienterne op. Nogle CRM systemer er helt skrabede og uden de features som efterspørges. Andre systemer tilbyder at det hele tilkøbes, men så koster det kassen.

 

Flere kald, flere salg

Som telemarketingmedarbejder har du brug for at kunne ringe til kunderne ligeså snart røret er lagt på hos den du lige har talt med. Det handler om at mindske spildtiden så meget som muligt for at få fat i så mange som muligt. ”Flere kald, flere salg” er mantraen i mange af disse virksomheder. Derfor går de også efter et telemarketing/CRM-system med dialer og optagefunktion.

Optagefunktionen skal bruges til efterfølgende at oplære medarbejderne i hvordan man skal gøre og hvordan man ikke skal gøre. Dialeren er den funktion, der gør det muligt at systemet selv ringer op til den næste på listen. Hvis der er dialer i systemet, så sparer man indtastningen af nummeret og sparer meget værdifuld tid.

Selve CRM delen i et opkaldssoftwaresystem er meget grundlæggende og er den højre hånd, når det gælder om at holde styr på kunderne og huske hvornår der skal ringes tilbage til dem og hvad man har talt med dem om. En kalenderfunktion med oversigt over kontakterne er uundværlig når du ringer så meget ud, som du gør i en telemarketingsvirksomhed.

Men noget som beslutningstagerne i telemarketingbureauerne ofte overser, er den måde hele systemet er sat op på. Der er mange af systemerne, der kræver en lang oplæringsperiode og da der er stor udskiftning i telemarketingbranchen, så kan det være en dyr fornøjelse med komplekse systemer med lange oplæringsperioder.

Derfor er det vigtigt at gå efter et system, der kan håndtere de vigtigste features og som har en simpel og overskuelig platform, som er let at sætte sig ind i og arbejde med. Så kan man altid tilkøbe flere features, hvis man har behov for det. I den sidste ende er det jo medarbejderne der skal bruge systemet, så det er først og fremmest funktioner der skal være tilpasset deres behov, man skal gå efter.

Da alle virksomheder er forskellige og har forskellige behov, så er det svært at sige hvilken løsning, der passer bedst til den enkelte virksomhed. Men hvis man går efter de fleksible producenter, så har du det bedste bud på et produkt der kan tilpasses til de fleste virksomheder.

 

Valget er svært men overvejelsen værd

Hvis du selv skulle vælge et CRM system/telemarketingsystem som passede til dit behov ville du så gå efter den simple løsning, som har mulighed for at udvides efter dit behov eller ville du vælge den færdige løsning, som ikke kan ændres, men som har alle features. Selv features du ikke har brug for…

Søg og du skal finde. Det kan godt være al tiden værd at undersøge sagen til bunds inden du kaster dig ud i at bruge mange penge på et system, som ikke er tilpasset din virksomhed. Den tid du bruger i undersøgelsesfasen er hurtigt tjent hjem når først du har fundet det rette system med den lave indlæringskurve og den fleksible tilpasning til din virksomhed.

Spyware test – hvad virker?

Er du storforbruger af de mange muligheder der findes på nettet, er der en stor chance for at ubudne gæster har fundet vej til din computer.

Mange brugere oplever til dagligt at deres computere kører langsomt, og der sker mistænksomme ting i browseren. Begge klassiske tegn på, at computeren er angrebet af spyware. Spyware er en samlet betegnelse for software som ønsker uberettiget adgang til din computer og dine filer.

De meste kendte former er malware, adware og den absolut farligste Ransomware. Hvor malware og adware ofte ønsker at få dig til at købe et produkt eller løsning forsaget af softwaren, så tager ransomware simpelthen din computer og dine filer som gidsler.

Heldigvis findes der en række programmer såkaldte antispywareprogrammer som kan være med til sikre din computer, og genskabe sikkerheden, hvis du har været udsat for spyware. Vi har undersøgt markedet og fundet et par programmer, som vi finder lette at anvende, er effektive og som lever op til industristandarden.

Bedst i test?

Vores første program vi tester er det danskudviklede Anti Explorator, som har fået mange rosende ord med på vejen online.

Vi henter hurtigt programmet fra deres hjemmeside, og efter endt installation opdateres databasen til at håndtere de nyeste trusler. Folkene bag Anti Explorator arbejder hele tiden på at tilføje redskaber mod de nyeste trusler, så programmet kan håndtere dem.

Programmet fremstår nemt og overskueligt, og vi får hurtigt scannet vores computer for uindbudte gæster. Det viser sig, at vi faktisk har mere end 10 mulige trusler på computeren i svingende trusselsniveau. Vi beder programmet om at fjerne det, og der går ikke mange sekunder før vores computer er ren igen.

Som ét af de eneste programmer på markedet tilbyder Anti Explorator telefonisk support, også i weekenderne. Vi testede for sjov om det virkelig kunne passe, og ganske rigtigt tog en flink supporter telefonen. Dét gav en ekstra stjerne hos os.

Samlet konklusion må være 6/6 – især telefonisk support vægter højt! Et virkeligt godt og brugervenligt program, som er skræddersyet til det danske marked.

Næste program i vores test er det amerikansk udviklede SUPERAntiSpyware som også har fået megen ros online. Programmet kører i version 6.0, så der er altså tale om et program med flere år på bagen.

Vi henter programmet via deres hjemmeside, som dog virker en smule rodet og lidt discountagtig. Vi installerer programmet, som også går hurtigt. SUPERAntiSpyware opdaterer også databasen som det første, og vi er dermed hurtigt klar til at scanne vores computer.

Vi prøver på en anden computer, og programmet finder en række trusler som hurtigt fjernes ved hjælp af den fulde version. Der er ikke telefonisk support hos SUPERAntiSpyware, men man kan skrive til en mail og få hjælp. Vi prøver at sende en mail og får svar ca. 36 timer senere – på engelsk.

Programmet bærer præg af, at være udviklet til det amerikanske marked, og ikke specifikt til ét område. Selve programmet virker dog ganske udmærket, men man kunne godt ønske sig lidt mere.

SUPERAntiSpyware får 5/6 stjerner, som gives på baggrund af, at programmet rent faktisk kan fjerne trusler fra dit system – men dog ikke har samme gode fornemmelse som ved Anti Explorator.

Begge programmer er oplagte, hvis du skal have et solidt antispywareprogram og vil være sikker på, at din computer ikke er fyldt med spyware.

Du kan gratis hente begge programmer herunder, husk at du skal købe de fulde versioner, hvis du ønsker adgang til alle funktioner.

Download Antispywareprogram Anti Explorator – vores favorit

Download Antispywareprogram SUPERAntiSpyware – nr. 2 i vores test

Din hjerne – Version 1.1

Opgrader din hjernekapacitet gennem dedikeret træning på dine yndlingsgadgets.

Computere, spillekonsoller, smartphones og andre tekniske gadgets opgraderer vi uafbrudt, og som inkarnerede teknik-freaks kunne vi ikke drømme om at blive set med hverken hard- eller software, der ikke lever fuldt op til tidens krav på alle parametre.

I vores iver efter at have teknisk kapacitet til selv de sværeste opgaver er der dog en væsentlig del af den samlede opgaveløsning, som vi (i hvert fald langt de fleste af os) forsømmer – og har forsømt siden vi gik ud af skolen.

Vores hjerner bliver aldrig opgraderet. Javist bliver de opdateret, efterhånden som vi tilegner os viden om nye gadgets og inspirerende programmer, men selve hjernekapaciteten får vi ikke gjort noget ved.

Det kan man jo slet ikke, vil mange argumentere med, men det er nu ikke helt rigtigt. Forskning har længe vist, at hjernen kontinuerligt danner nye hjernebaner hele livet, og at det er muligt at påvirke disse gennem målrettet træning.

En sådan træning udnyttes bevidst inden for genoptræning efter hjerneskader, hvor tabte færdigheder indøves påny, men hvis træningen målrettes anderledes, kan den også bruges til at udvikle splinternye tankebaner hos raske individer.

Heldigvis er der allerede udviklet forskellig software, der kan hjælpe os i denne proces, så vi kan fornøje os med vores yndlingsgadgets og samtidig forøge vores hjernekapacitet.

lumosity

Målrettet træning er vejen frem

Kan man ikke bare spille almindelige computerspil og opgradere sin hjerne på den måde? Svaret er utvivlsomt et rungende ja, da forskningen også gang på gang har vist glimrende forbedringer af hjernens ydeevne gennem almindeligt computerspil.

Forskellen er dog målrettetheden. Som ved al anden træning opnås de bedste resultater, når der trænes specifikt efter at opnå et eller flere forud definerede mål.

Spiller du f.eks. en solid omgang Grand Turismo, Diablo eller Call of Duty er der ingen tvivl om, at du samtidig ubevidst træner såvel koncentration som overblik, hukommelse og meget mere, men det foregår på en ustruktureret, ikke-målrettet facon lidt i stil med at dyrke brydning for at blive stærkere.

Selvfølgelig bliver du bedre, men du kunne bliver endnu bedre, endnu hurtigere ved specifikt at træne de egenskaber, du ønsker at forbedre.

Din personlige hjernetræner

Det er her, de dedikerede hjernetræningsprogrammer kommer ind i billedet. De er udviklet ud fra (i hvert fald de mest seriøse af dem) videnskabelige principper til specifikt at træne lige præcis den kognitive funktion, du ønsker, så du får mest muligt ud af din sparsomme tid til træningen.

Med andre ord fungerer hjernetræningsprogrammerne lidt som at have en personlig træner i styrketræningslokalet. De sikrer, at du mest effektivt opnår de mål, du har sat dig, ved at hjælpe dig i gang med de rigtige øvelser.

To af de bedste programmer på markedet p.t. er Cognifit og Lumosity. Begge programmer er tilgængelige på flere platforme, er udviklet af sundheds personale på baggrund af videnskabelige undersøgelser og har et hav af indstillingsmuligheder, så du kan indstille dem præcist efter dine aktuelle behov.

Samtidig er de til at komme i nærheden af for penge, da de koster fra ingenting op til, hvad der svarer til en god pizza, afhængig af, hvor mange muligheder, du er interesseret i.

cognifit

Sådan opdaterer du drivers til hardware på din PC

Du har sikkert prøvet at opdatere hardware drivers i Microsoft Windows adskillige gange – i de fleste tilfælde er det via Windows Update funktionen under Startknappen, der også opdaterer alle Microsofts egne programmer i Windows. Men når det kommer til at finde og opdatere drivers til hardware enheder som f. eks din printer, grafikkort, scanner, skærm osv. på din computer, så er Windows Update ikke særligt effektivt.

Problemet med Windows Update er, at Microsoft ikke rigtigt sørger for at tilføje de nyeste hardware drivers til sin database. Derfor er du som bruger tit overladt til dig selv, og Google, når du skal have opdateret drivers til de hardware enheder som er tilknyttet din computer. Fremgangsmåden med at bruge Google til at søge efter drivers er for så vidt effektiv nok, det tager bare meget lang tid at klare opgaven manuelt.

For at løse opgaven hurtigere har diverse softwareproducenten udviklet programmer, der automatisk kan scanne din computer og Microsoft Windows for forældede eller ligefrem manglende drivers til alle de hardware enheder som er installeret. Der findes et utal af programmer til formålet og hovedparten er intet værd og koster ofte en hel del penge inden du kan teste dem for alvor.

For at du kan undgå denne jungle af programmer, så vil vi anbefale at du prøver programmet Device Doctor. Fordelene ved Device Doctor er bla.:

  • Det er gratis at downloade og bruge
  • En scanning omfatter alle hardware enheder på din PC
  • Download af driveropdateringer sker fra producenternes egne, sikre servere

Device Doctor er godt nok på engelsk, men eftersom det er gratis at bruge og kræver meget lidt interaktion fra brugerens side så er det én af de bedste programmer i sin genre. For at du kan komme godt i gang med Device Doctor, så kan du her læse en kort gennemgang af programmet.

Opdatering af hardware drivers

Det første skridt er selvsagt at downloade Device Doctor. Du kan bruge følgende download-link som fører dig direkte til producentens hjemmeside:

Download Device Doctor

Der er nogle felter, hvor du kan oplyse navn og e-mail adresse, men det behøver du ikke for at kunne bruge Device Doctor – bare klik på den store knap “Download Device Doctor”. Når du har downloadet Device Doctor skal du installere programmet i Windows. Dobbelt-klik på den downloadede fil og følg anvisningerne i dialogvinduerne. Første gang du starter Device Doctor vil du se en enkel brugerflade, hvor der kun er en relevant knap – nemlig “Begin Scan”.

Klik på “Begin Scan” og Device Doctor vil påbegynde en scanning af din computer. Scanningen kortlægger de hardware enheder som er tilknyttet computeren og versionen på de installerede drivers undersøges.

 

device1

 

 

 

 

 

 

Finder Device Doctor f. eks forældede drivers til dit grafikkort eller netværkskort, så bliver resultatet listet under “Download driver updates”. Her kan du se alle de hardware enheder som har brug for en driveropdatering. Længst til højre er navnet på enheden og knappen “Download update” er et link til den nyeste version af de tilhørende drivers.

device2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er nu din opgave at klikke på “Download update” i de tilfælde du finder relevante, forhåbentlig alle sammen, og Device Doctor vil downloade driveropdateringen til skrivebordet. De driveropdateringer du downloader, er enten gemt som .EXE eller .ZIP filer – .EXE filer kan du afvikle som et normalt program, men .ZIP filer skal du udpakke først. Forvent også, at du vil blive bedt om at genstarte din computer ved nogle af driveropdateringerne.

DriverScanner som alternativ

Hvis du ønsker en endnu bedre hjælp til opdateringer af hardware drivers i Microsoft Windows end Device Doctor, så er DriverScanner et godt bud. DriverScanner er på dansk og, modsat Device Doctor, så klarer DriverScanner alt automatisk. Det betyder, at efter du har sat en scanning af din computer i gang så sørger programmet for at finde, downloade og installere alle driveropdateringer for dig uden du behøver at løfte en finger.

En anden stor fordel ved DriverScanner er, at programmets driver-database er væsentlig større end Device Doctors. Det kan have betydning for ældre drivers og meget nye drivers – f. eks til de nyeste grafikkort og printere. Ulempen, i forhold til Device Doctor er, at DriverScanner koster penge at registrere. e-Gear.dk kan som dansk distributør af DriverScanner forhandle licens til programmet langt under producentens pris. Læs mere om DriverScanner hos e-Gear.dk.