TV 2 vejr

Photo of author

By Amanda Chimbonda

Hvis du gerne vil holde dig opdateret om vejret, så kan du få opdateringer og nyheder på TV 2 Vejr. Det er især nyttigt med de daglige vejrudsigter, hvor du kan se med time for time. Du kan holde øje med de nyeste prognoser, så du kan opdage vigtige ændringer i vejret i tide. Her er et overblik over, hvilke funktioner både deres app og webversion indeholder.

Hvad er TV2 Vejr?

TV 2 Vejr er tv-kanalen TV 2s samlede nyheder om vejret. Du kan finde vejrudsigter mere lokalt, nationalt og endda også globalt på deres hjemmeside og tilhørende app. Det gør det nemmere for dig at planlægge din dag, da vejrudsigter, en vejrradar og meget andet er samlet ét sted.

Hvis du foretrækker at se vejrudsigten i videoformat, så er der også altid lagt den nyeste vejrudsigt op på deres side. TV 2 Vejr har også samtidig oplysninger om meget andet, og det gælder blandt andet strømpriser, grøn strøm og badevandstemperaturer.

Få opdaterede vejrudsigter

Du kan finde frem til de nyeste vejrudsigter på enten TV 2 Vejrs hjemmeside eller på appen. Vejrudsigterne er altid opdaterede, så du kan få et godt indblik i vejret time for time. Hvis du vælger app-versionen, så kan du få opdateringer om skiftende vejr i løbet af dagen som notifikationer på din mobil helt uden at åbne appen. Denne funktion er mange brugere glade for, da det eksempelvis kan være rart at vide, om man skal huske at pakke paraplyen, inden man tager hjemmefra.

Hvordan fungerer TV2 Vejrs app?

Når du går ind på både webside og app, finder du dagens vejrudsigt øverst. Den giver typisk et generelt billede af vejret, men du kan også søge efter og vælge din ønskede placering, så du er helt sikker på, at du får en nøjagtig opdatering. I de andre faner finder du oplysninger om dagens UV-indeks, nedbør og vind.

Dagens vejrudsigt

TV 2 Vejrs tilhørende app er god, når du har brug for hurtige vejropdateringer i din dagligdag. Du kan downloade den gratis app på både App Store og Google Play Butik. Mange brugere er især glade for appen, da den har en særlig funktion, der lader dig gemme flere favoritplaceringer. 

Dermed kan du få en opdateret vejrudsigt ud fra lige der, uanset om det er derhjemme, på arbejdet eller et andet sted, du ofte besøger. Hvis du eksempelvis pendler mellem to byer, så kan du også gemme begge steder som favoritsteder. 

Appen lader dig også vælge personliggjorte beskeder, og dette kan f.eks. være varsler før nedbør, hvis der er farligt vejr eller endda få en daglig morgennotifikation med dagens vejr.

Se langtidsprognoser

Hvis du leder efter vejret de næste 9 dage, kan du finde den under dagens vejrudsigt i fanen “kommende dage”. Hvis du derimod leder efter langtidsprognoser, der strækker sig endnu længere end det, så er der ofte noget at finde under deres vejrnyheder. 

De nyeste tal for de kommende måneder er baseret på TV 2s meteorologers ekspertviden og tidligere data, og det kan hjælpe dig med bedre at kunne f.eks. planlægge ferier eller aktiviteter i den kommende årstid.

Live vejrudsigter på TV2 Vejr

Det er også muligt at få live-kommentarer fra en ekspert om dagens vejr. Du kan finde dagens vejrudsigt præsenteret af en meteorolog på enten TV 2 Vejrs hjemmeside eller app’en. På TV 2 News kan du enten se dagens vejrudsigt direkte kl. 11 eller online, hvor det altid bliver lagt på efterfølgende.

Vejrkort og radar

Noget der adskiller appen og hjemmesiden fra andre lignende tjenester er, at der er et særligt kort, som viser den daglige udvikling af vejr, badevand og lyn. Du kan vælge et specifikt tidspunkt på kortet og se, hvordan vejret vil udvikle sig frem til det tidspunkt. Denne radar er baseret på data fra DMI, og det giver dig derfor et meget nøjagtigt og opdateret overblik over dagens vejr. 

Du kan finde denne radar på enten app-versionen eller hjemmesiden, og kortet viser udviklingen i hele Danmark. Radaren bliver opdateret hver 10. minut, så du ved, at det er de nyeste tal, du bliver fremvist.

TV2 Vejr i din TV2 Play app

Hvis du allerede abonnerer på streamingtjenesten TV 2 Play, så kan du også se vejret gennem app’en. Du kan her streame TV 2 News, som også er den kanal, der sender nyheder om dagens vejr. Med TV 2 Play kan du streame på tværs af mange enheder, så du kan følge vejret, uanset hvor du er. Du skal dog have et aktivt abonnement på streamingtjenesten, der omfatter livekanalen TV 2 News, for at kunne benytte dig af dette.