Piger til Søs

Piger til Søs er en dansk folkekomedie fra 1977, der efterfulgte filmene Piger i Trøjen 1 (1975) og Piger i Trøjen 2 (1976). Filmtrilogien er skrevet og instrueret af Finn Henriksen, og den er produceret af Merry Film.

I 1970’erne var det blevet muligt for kvinder at søge ind som konstabler, og filmtrilogien omhandler derfor de romantiske forviklinger mellem ambitiøse kvindelige konstabler og de mænd, der stadig ynder at hylde de traditionelle kønsmønstre.

Filmserien var også et forsøg på at genopleve den klassiske feel good-stil, som publikummet allerede elskede fra Soldaterkammerater lanceret i årene 1958-1968.  

Filmens handling

Filmen handler om de tre kvindelige konstabler ”Vibsen”, Magda og Irmgard, der sendes på kursus hos marinen, hvor de bliver en del af det mandsdominerede domæne på Holmen. Her bliver de udelukkende vurderet på deres udseende frem for deres egentlige viden. Den klassiske bemærkning er, at ”Svin og kvindfolk ikke må forefindes ombord på flådens skibe. Det skulle da lige være som galionsfigurer med skum på barmen”.

Kvinderne inviteres dog alligevel med ombord på en minelægger med navnet Falster af de ivrige matroser, naturligvis uden at indvie kaptajnen og løjtnanten. Nu begynder forviklingerne for alvor: Minelæggeren Falster bliver inddraget i en pludselig øvelse over flere dage.

Matroserne skal således være ekstra kreative for at skjule de blinde passagerer på orlogsfartøjet, mens det lidt efter lidt går op for ”Vibsen”, at løjtnanten er én, hun kender særdeles godt, men som tidligere har gjort grin med hendes karriere som konstabel. Vil han mon blive klogere? 

Karakterer og skuespillere

Rollen som de tre kvindelige konstabler udfyldes af Helle Merete Sørensen, Ulla Jessen og Marianne Tønsberg, der også var med i de to første film i serien. Dirch Passer genoptager ligeledes rollen som Vasby, og det blev i øvrigt hans næstsidste rolle på filmlærredet inden hans død i 1980. 

Rollen som Vasby er mindre i Piger til Søs, men den er stadig spækket med mindeværdige øjeblikke og karakteristiske citater som ”ikke noget fjas med marinen, ellers kommer far med hammeren”.

Matroser, løjtnanter og kaptajn spilles af kendte navne som Finn Nielsen, Karl Stegger, Henning Jensen og Torben Jensen. Den komplette liste over skuespillere kan findes hos Det Danske Filminstitut, hvor det også er muligt at indhente flere oplysninger om folkekomedierne fra samme tidsrum.

Filmens stil og humor

Piger til Søs er en klassisk dansk folkekomedie fra 1957, og ligesom andre folkekomedier fra perioden bygger filmen på humoristiske optrin og forviklinger, ofte med udgangspunkt i tidens traditionelle kønsroller, romantiske misforståelser og lette konflikter. Humoren bruges som et gennemgående virkemiddel til at løsne op for konflikterne, og filmen ender, tro mod folkekomedie-genren, med forsoning, romantik og en harmonisk afslutning.

Tidsbillede og kønsroller 

En film som Piger til Søs er i høj grad god underholdning for dig, der elsker de danske filmklassikere. Den stiller dog også nogle vigtige spørgsmål til eksempelvis 70’ernes frisind, Me Too-debatten, kvindernes plads i forsvaret og de almene kønsroller, hvis man vælger at fortolke den i en mere nutidig kontekst.   

Modtagelse og betydning

Piger i Trøjen-filmtrilogien kan stadig ses som en vigtig brik i den danske filmskat, ikke mindst fordi pigerne/kvinderne her træder frem i mere toneangivende roller. Filmene var netop et forsøg på at skabe en modpol til de populære Soldaterkammerater-film, naturligvis med et komisk twist.

Plotmæssigt minder Piger til Søs en del om Sømand i Knibe og Flådens Friske Fyre med Ghita Nørby, idet der i begge film indkaldes til uventede øvelser til søs, hvilket skaber adskillige komplikationer for hovedpersonerne.

Piger i Trøjen-serien sendes stadig flittigt på de danske TV-kanaler. Den fik en god modtagelse i 1970’erne, om end kultstatussen aldrig nåede de helt samme højder som Soldaterkammerater. 

Afslutning

De danske folkekomedier som Piger i Trøjen bygger på let underholdning, klassisk dansk humor og stærke skuespillerpræstationer. De er derfor altid et gensyn værd, ligesom de kan være et vigtigt vidnesbyrd for nye generationer, der vil have et bedre indblik i den danske kulturarv og det tidstypiske billede.

Ofte stillede spørgsmål