3 bud på fremtidens køleskab

3 bud på fremtidens køleskab

Køleskabet blev opfundet af Carl von Linde i 1876 til det ædle formål at køle øl. Men siden opfindelsen har det faktisk været småt med nyskabelser på det område. Noget tyder dog på, at køleskabet, som vi kender det, vil forandre sig meget i fremtiden.

Opfundet til et bryggeri

Da Carl Von Linde opfandt den mekaniske køling, man bruger i køleskabe, var det til et bryggeri i München. Målet var at kunne køle øl, så det kunne opbevares og sælges hele året. Han havde imidlertid ikke tænkt på, at køleskabet skulle blive hvermandseje, som det senere blev.

Udbredelse i 50erne

Det var først efter anden verdenskrig, at køleskabet blev mere udbredt. Og her fik køleskabet hurtigt det design, som vi stadig ser i dag. Skousen var den første hvidevareforhandler i Danmark. De åbnede deres første butik i 1957, men er i dag ejet af deres tidligere online konkurrent WhiteAway.com.

Fremtidens køleskab

Køleskabe i dag er blevet mange gange mere effektive, men er i sagen effektiviseringen af den gamle teknik. Noget tyder dog på, at køleskabet, som vi kender det, er ved at forandre sig. Og det vil du måske se af følgende eksempler:

1. Et stort grønt køleskab af gel

En russisk designer og innovator ved navn Yuriy Dmitriev er kommet med et vildt bud på fremtidens køleskab. Og det fornemmer man også bare ved et hurtigt kig. Hans Bio Robot Refrigerator, der kan hænges op på vægge og sågar lofter, består af en grøn gel. Denne gel klarer sådan set hele arbejdet med at køle og skulle kunne klare opgaven uden at få tilført energi. Man skal angiveligt bare proppe sine madvarer ind i den grønne gel, og så burde madvarerne sidde som de skal. Læs mere om det mærkværdige køleskab her:

http://inhabitat.com/zero-energy-bio-refrigerator-cools-your-food-with-future-gel/

 

2. Et køleskab uden dør

Hvis du ikke er så meget til grønt gel, kan det være, at et køleskab uden dør er noget for dig. En ung studerende ved navn Ben de la Roche har i hvert fald præsenteret sit bud. Og her er det påfaldende, at køleskabet ikke har nogen dør. I stedet for det traditionelle design et skab til madvarerne, består hans køleskab i stedet af en masse, små, sekskantede rum. Her kan man presse sine madvarer ind, som så bliver kølede. Men fordi, der kun køles lokalt på den enkelte vare i stedet for et helt skab, spares der en masse energi.

 

På bagsiden består køleskabet af en masse små kølerum. På forsiden ser man en masse sekskanter, så det til sammen kommer til at ligne et mindre bistade. Læs mere om det skøre køleskab her:

http://inhabitat.com/new-zealand-student-designs-doorless-refrigerator-that-saves-energy-and-reduces-food-spoilage/

 

3. Det intelligente køleskab

En ting er køleskabets design og energiforbrug, som er unikt ved de to første eksempler. Noget andet er køleskabets evne til proaktivt at hjælpe dig i hverdagen. Det internetbaserede supermarked Ocado og universitetet i Central Lancashire gik i 2010 sammen om at lave et intelligent køleskab. Det er meningen, at køleskabet skal kunne

  • rengøre sig selv
  • holde øje med, hvad der er på hylderne
  • planlægge hvad du skal have til aften
  • bestille nye varer online
  • skubbe ældre madvarer frem
  • og for gamle madvarer til siden
  • tage rester af din tallerken og regne ud, hvad der ikke bliver spist.

Desuden er det planen, at det intelligente køleskab skal kunne regne ud, hvad der er i skraldespanden og som derfor ikke er så vigtigt at bestille fremover.

 

Læs mere om det intelligente køleskab her:

http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-1341190/Revealed-The-hi-tech-fridge-future-tell-dinner.html

 

 

Det ser således ud til, at der er godt gang i innovationen, når vi taler køleskabe. Og det kommer til at få betydning for de køleskabe, vi ser i fremtiden. Så du kan godt begynde at forberede dig på enten den grønne gele, køleskab uden dør eller den intelligente model, der kan hjælpe dig i det daglige.

Speak Your Mind

*