Kom godt i gang med Bitcoin

Kom godt i gang med Bitcoin

Hvad er Bitcoin?

Bitcoin er en digital valuta, som blev lanceret i 2008 af den anonyme Satoshi Nakamoto. Eftersom at Bitcoin er en digital valuta, eksisterer Bitcoins ikke i fysisk form. Bitcoins opbevares derfor digitalt eller på elektroniske enheder, kaldet hardware wallets.

Ønsker du at betale med Bitcoins eller sende Bitcoins til en ven, gøres dette via internettet. Der er ikke nogen tredjepart, som eksempelvis en bank eller Paypal til at verificere transaktionen. Transaktionen bliver verificeret af Bitcoin systemet og noteret i den offentlige hovedbog. Det vil sige at alle transaktioner, som bliver foretaget kan ses af alle. Dog er du anonym, hvis du ønsker at være anonym, du skal blot lade være med at knytte din Bitcoin adresse til din identitet.

Hele Bitcoin systemet er baseret på kryptografiske algoritmer, hvilket gør, at systemet er nærmest umuligt at hacke. Flere af verdens dygtigste hackere har prøvet gentagne gange uden held.

Bitcoin er decentraliseret, hvilket vil sige, at der ikke er nogen stat eller virksomhed til at styre systemet. Bitcoin blev lagt ud som Open Source i 2009 af Satoshi Nakamoto.

Hvordan kommer du i gang med Bitcoin

For at du kan modtage og sende Bitcoins, skal du have en Bitcoin wallet. En Bitcoin Wallet giver dig mulighed for at få en såkaldt Bitcoin adresse, så du kan modtage dine Bitcoins og opbevare dem.

Der er flere forskellige muligheder, når det kommer til wallets:

  • Online Bitcoin wallet
  • Hardware wallet
  • Software wallet
  • Papir wallets

Skal du opbevare en stor mængde af Bitcoins, så er en papir- eller hardware wallet det bedste valg. Opbevare du en stor mængde Bitcoins online eller i en software wallet, så kan du i værste tilfælde blive hacket og miste alle dine Bitcoins.

En software wallet i form af en mobil applikation fungerer godt som din almindelige pung. Denne type wallet bør du bruge, når du er på farten, og ønsker at betale for varer med Bitcoins eller sende Bitcoins til dine venner.

Bitcoin kurs

Bitcoin kursen har gennem tiden vist store udsving. I 2010 kostede 1 Bitcoin på et tidspunkt blot 0,003 USD, og i skrivende stund er kursen næsten 5000 USD. De tidlige investorer har derfor scoret sig en god solid kursgevinst.

Vejen fra de 0,003 USD til de næsten 5000 USD har været meget volatil. Det har derfor været nødvendigt, at man har været i stand til at holde hovedet koldt gennem årene.

Bitcoin som investering

Bitcoin bliver af mange anset, som en yderst attraktiv investeringsmulighed. Specielt fordi at Bitcoin historisk har vist gode takter og generelt været opadgående på trods af til tider enorme fald i værdi.

Er du interesseret i at investere i Bitcoins? Så køb Bitcoins hos Unikoda. Unikoda er en dansk Bitcoin forhandler, som er specialiseret i forhandling af denne kryptovaluta.

De forskellige digitale valutaer

Bitcoin er den første velfungerende kryptovaluta. Efter lanceringen af Bitcoin i 2008, er der blevet lanceret en lang række af forskellige cryptocurrencies. Faktisk eksisterer der på nuværende tidspunkt over 1500 kryptovalutaer.

Efter Bitcoin og blockchain teknologien blev lanceret succesfuldt, har mange valgt at kopiere og bygge videre på teknologien.

Det har ført til kryptovalutaer så som Litecoin, Monero, Peercoin, Bytecoin og mange flere.

Speak Your Mind

*