VDSL og ADSL – hvad er forskellen?

Hvis du kigger efter bredbåndsforbindelse, så er du måske stødt på begrebet VDSL, som flere af forhandlerne er begyndt at reklamere med. Som om vi ikke havde nok forkortelser at forhold os til i forvejen. Hvad er forskellen på VDSL og ADSL, tænker du? Her kommer en introduktion til de to teknologier.

ADSL – en gammel teknologi

ADSL står for Asymmetric Digital Subscriber Line, og er en i internet-sammenhænge gammel teknologi i forbindelse med internet-forbindelser. Den blev således opfundet helt tilbage i 1989. Før ADSL var man afhængig af modems, der overtog telefonlinjen, mens man var på nettet. Det vil sige at telefonen var optaget, mens man surfede eller skrev e-mail, hvilket både var upraktisk og dyrt. Blandt andet derfor opfandt man ADSL’en, hvor man på samme fysiske telefonlinje kunne gå på nettet uden det forstyrrede telefonlinjen. Samtidig blev hastigheden og forbedret i høj grad med indførslen af ADSL.

Hvad er VDSL så?

VDSL står for Very High Bitrate Digital Subscriber Line, og er en videreudvikling af teknologien bag ADSL. Det vil altså sige at VDSL er en nyere teknologi end ADSL. De to teknologier er implementeret på forskellige måder og kræver derfor forskellig hardware. Det vil sige at du skal bruge en VDSL-router til en VDSL-linje og en ADSL-router til en ADSL-linje. VDSL kører lige som ADSL over telefonkabler.

Den umiddelbare forskel på ADSL og VDSL for dig som forbruger er hastigheden, som navnet også så fint lægger op til.

Teknologi Max. download Max. upload
ADSL 8 mbps 1 mbps
VDSL 52 mbps 16 mbps

Som denne tabel viser, så er VDSL seks en halv gange hurtigere ved download og hele 16 gange hurtigere ved download end fætteren ADSL.

Mbps står for megabit pr. sekund. Megabit er en enhed som de fleste almindelige computerbrugere ikke kender, men det er ikke så kompliceret endda. Der går 8 bit på en byte. Det vil sige at 1 MB er det sammen som 8 mbit og dermed kan du med en 52 mbps VDSL-forbindelse hente 6,5 MB i sekundet.

Hvis vi skal bringe alle disse tal og enheder over i noget, de fleste kan forholde sig til, så kan man ikke med en ADSL-forbindelse se HDTV på sin computer eller enhed, det kan man med VDSL. Det samme gælder for IP-telefoni. Du kan godt streame f.eks. YouTube-videoer over en ADSL-linje, men så snart du har brug for noget i HD-kvalitet, så kommer 8 mbps til kort og hakker. Det samme gælder hvis I er en familie, hvor flere ofte er på nettet samtidig fra forskellige enheder, samt hvis der er en gamer i husstanden. De fleste nye computerspil kræver ret hurtige internetforbindelser for at køre optimalt.

Ulempen ved VDSL

Nye teknologier kom sjældent uden ulemper, og det er da heller ikke tilfældet med VDSL. For at få det fulde udbytte af en VDSL-forbindelse, skal man bo tæt på den nærmeste såkaldte DSLAM. Tænk på en DSLAM som en lille fremskudt telefoncentral, der sidder ud i de grå teknikskabe, då måske har set rundt på på gader og villaveje.

Hvis du bor længere end 300 meter fra den nærmeste DSLAM, så vil du opleve at hastigheden på VDSL-linjer begynder at dale ret kraftigt. Kommer du for langt væk, kan det bedre betale sig at have en ADSL-linje, der ikke har samme problem. Du kan spørge din udbyder om hvor langt du bor fra en DSLAM.

Hvad er der af alternativer?

Hvis du ikke synes at hverken ADSL eller VDSL lever op til dine behov og til de krav du har til en bredbåndsforbindelse så er fibernet pt. det eneste alternativ du har. DSL-teknologierne kører over de gamle kobberledninger, som før i tiden blev brugt til analoge telefonlinjer, og som de fleste af os har ført ind i vores boliger. Fibernet er helt anden sag, da data bliver sendt med lysimpulser gennem fiberoptiske kabler og altså bogstaveligt talt kommer frem med lysets hastighed. Problemet med fibernettet er at der skal graves helt nye kabler ned, både i vejen og ind til din bopæl. Det er altså langt fra alle steder i landet man kan få fibernet endnu, og der er endevidere en udgift forbundet med at få det etableret. Har du ikke mulighed for at få fibernet, der hvor du bor, så er VDSL en glimrende løsning mens du venter på det allerhurtigste internet.

Denne guide er skrevet af www.billigtbredbåndguide.dk hvor du kan lære meget mere om bredbånd og internetforbindelser, samt sammenligne priser fra de danske udbydere.

Comments

  1. Mange tak for forklaringen omkring ADSL og VDSL. Under alternativer glemmer artiklen at nævne at det trådløse 4G-bredbåndsnetværk har bedre dækning og højere kapacitet end begge.

    Har man ikke adgang til fiber der hvor man bor, er det værd at overveje at anskaffe sig en 4G-router. Abonnementet kan også kombineres med mobilabonnementet, da de nyeste telefoner snart alle understøtter 4G.

    • henrik says:

      Jeg er helt enig i at 4/5 G via mobilmaster kan være hurtigere og dække mange it behov. Dog er pingtingen for langsom og ustabil til spil,tv, film og musik.

Speak Your Mind

*