I 1965 offentliggjorde computergiganten Intels medstifter Gordon Moore en videnskabelig artikel, hvor han for første gang i historien nævnte den tommelfingerregel om historisk udvikling indenfor integrerede kredsløb, som vi i dag kender som Moores lov. Helt kort forklaret beskriver den hvordan processorer og lignende teknologiske komponenter fordobler deres ydeevne cirka hvert andet år, og faktisk har den lov holdt ret godt stik lige siden.
Det eneste som Moores lov ikke tager hensyn til er kvantespring i den teknologiske verden, hvor vi pludselig ændrer adfærd i forbindelse med at nye metoder og platforme udvikles. Og selvom USB-protokollen siden sin fødsel i 1994 har overperformet Moores lov helt indtil nu, tyder noget alligevel på at tiden måske er ved at løbe fra lagring af data på USB-sticks.
Internettet er blevet en reel konkurrent
I løbet af de seneste fem år er der sket noget ganske særligt med Internettet. Fra at være noget vi skulle opsøge med netværkskabler og bøvlede trådløse opkoblinger, er det blevet allestedsnærværende på en måde, vi aldrig før har set. Smartphones og tablets har nu konstant opkobling til Internettet via lynhurtigt mobilt bredbånd, og inden længe vil bærbare computere fungere på samme måde. Det er nu pludselig blevet en reel og funktionel løsning at gemme sine filer på Cloud-baserede tjenester, og det udgør en seriøs risiko for USB-sticks som lagringsmedie. Vi begynder allerede nu at se hvordan musiktjenester som Spotify og styresystemer som Google’s Chrome OS gør os stadigt mere uafhængige af at opbevare filer lokalt, og med løfter om evig hukommelse og høj sikkerhed vil det på sigt indsnævre markedet for lokale lagringsmedier radikalt. Men en ting er visionære tanker om fremtidens IT, noget helt andet er den udvikling, vi allerede har set indenfor afspilning af medier.
BluRay vandt over HD DVD – eller tabte de begge to?
Inden for forbrugerelektronik har nye teknologier altid fungeret som det bedste salgsargument, og da det i starten af nullerne pludselig kunne lade sig gøre at producere fjernsynsskærme med markant højere opløsning end før, det vi i dag betegner som HD-fjernsyn, begyndte kapløbet om den næste ’DVD’. En ny standard for optisk lagring med markant højere kapacitet på grund af den højere opløsning og bedre lyd. I de første år konkurrerede otte-ti forskellige nye teknologier om at erobre det dengang lukrative marked, og i slutningen af 2008 stod BluRay tilbage som den endelige vinder, efter udviklingen af Toshibas HD DVD blev lukket ned. Hurtigt blev den Sony-udviklede teknologi integreret i gigantens mange enheder, heriblandt PlayStation 3, men succesen kom bare aldrig rigtigt. Og det skyldes at BluRay led samme skæbne som USB-sticks kommer til i løbet af det næste årti – Internettet kom buldrende med begrebet streaming, hvor det nu på grund af ny bredbåndsteknologi kunne lade sig gøre at afspille indhold i næsten samme opløsning direkte fra Internettet, som med en af de meget dyre BluRay-skiver. Moores lov blev opfyldt til punkt og prikke, men en radikal ændring i forbrugernes behov og adfærd satte alligevel en effektiv stopper for optisk lagring som vi kendte det.
USB-sticks er smarte lidt endnu
Der går nogle år før den Cloud-teknologi, som på længere sigt vil vinde, kommer til at fungere så gnidningsløst, at den bliver accepteret og benyttet af den brede befolkning. USB-stickens æra er på ingen måde slut endnu. Der vil stadig være incitamenter for at udvikle USB-sticks med højere og højere kapacitet, og kombineret med den nye og lynhurtige USB 3.0-teknologi vil det give nogle helt andre og nye muligheder for at udnytte de små miniature-harddiske. Vi har allerede nu set hvordan blandt andet Linux-styresystemet og tunge programmer som Photoshop kan eksekveres direkte fra en USB-stick, og til dette formål findes der stadig ikke bedre medier end dette. Så for at opsummere kort her til slut, er USB-sticken langt fra død og begravet. Som alle andre teknologier har den bare en afgrænset æra, og det ved både udviklere, producenter og måske i virkeligheden også forbrugere.
