Betal indkøb med din Facebook-konto

Inden længe lancerer Facebook muligheden for, at du kan benytte din Facebook-konto som ”betalingskort”, når du går på shopping.

Siden sin introduktion på børsen har analytikerne været efter Facebook for at få det sociale netværk til at finde på flere metoder til at tjene penge.

Nu kommer internetgiganten med et af de længe ventede bud, og det ser umiddelbart interessant ud.

De fleste flittige internetshoppere kender den internationale betalingstjeneste Paypal, der tillader overførsel af penge stort set ved hjælp af din e-mailkonto, og har du fulgt lidt med i debatten hen over sommeren, så er du sikkert også bekendt med Danske Bansk nylancerede MobilePay-app, der overfører penge mellem smartphones.

Det er dem Facebook nu vil gå i bedene.

Køb street wear med Facebook

Facebook begynder i løbet af september at teste sit nye betalingsprodukt, der gør det muligt at betale for varer udelukkende ved at logge ind på din Facebook-konto.

Som ved alle andre betalingsformer er det selvfølgelig nødvendigt, at modtagerne accepterer måden at betale på, og i testfasen har Facebook besluttet at begrænse sig at lade en butik høste erfaringerne.

Valget er faldet på JackThreads – en onlineshop, der sælger street wear og accessories til mænd, hvilket ikke lyder som en helt tosset målgruppe ift. lanceringen af en ny betalingsgadget.

Næste shop under Facebook-fanerne kunne nemt være Fab – en international forhandler af designervarer – der hidtil har haft et tæt samarbejde med Facebook. Derudover er det selvfølgelig nærliggende at forbinde lanceringen af betalingstjenesten med lanceringen af muligheden for at spille om rigtige penge på Facebook.

Planen er selvfølgelig at brede Facebook-betaling ud til alle andre butikker og platforme, hvis testen bliver en succes.

Vil du dele dine kortoplysninger med Facebook?

Akilleshælen for Facebook-betaling er kreditkortinformation. Du kan naturligvis ikke betale noget med din Facebook-konto alene, da den jo af natur ikke indeholder penge.

Den skal på en eller anden måde have adgang til dit betalingskort, og selv om en del brugere uden tvivl på et eller andet tidspunkt allerede har købt en traktor til Farmville eller måske har deltaget i Facebooks lidet succesfulde Credits-system (hvis du ikke har hørt om det, er du bestemt ikke den eneste), så kunne langt størstedelen af Facebook-brugerne ikke drømme om at dele deres kreditkortoplysninger med Zuckerberg og hans svende.

Sporene skræmmer trods alt fra internetmastodontens hidtidige lidt lemfældige omgang med brugernes personlige oplysninger.

Til teknologinyhedssitet All Things Digital har Paypal annonceret, at de byder konkurrencen velkommen, men at de ikke frygter Facebooks nye satsning. Facebook har kvitteret med at rose Paypal for deres gensidigt tilfredsstillende samarbejde og hurtigt gøre klart, at Facebook blot har i sinde at skabe en bedre shoppingoplevelse for sine brugere. Planen er på ingen måde at stjæle selve behandlingen af betalingsprocessen fra butikkernes nuværende leverandører.

3 tips til at spare penge på mobilt bredbånd

Mobilt bredbånd er populært blandt mange mennesker, da det giver mulighed for at tilkoble sig internettet nærmest ligemeget, hvor man befinder dig. Samtidig er det ikke en særlig dyr løsning, da man sagtens kan købe et mobilt bredbånd til en relativ lav pris, som stadig har nok datatrafik til, at man kan de mest simple ting (tjekke mails, Facebook, BT osv.).

Der er dog alligevel nogle metoder man kan anvende, hvis man vil spare lidt penge på sit mobile bredbånd, og disse vil vi komme ind på i denne artikel; i form af 3 tips.

Find en billigere forhandler

Det er ikke det mest innovative tip, men det er faktisk en af de bedste tip. Der findes i dag ret mange udbydere og det betyder, at de hele tiden konkurrerer om at tilbyde de laveste priser. Derfor kan det være en god ide at sammenligne de forskellige bredbånds udbyder, og se om der er en der er billigere alternativ end den du har nu – for det er der næsten altid.

Det kan dog tage sin tid at gå alle udbyderne igennem, og derfor kan det være hensigtsmæssigt at anvende en såkaldt sammenlignings hjemmeside som fx Billigste-Internet.dk. Der kan du på forsiden trykke på Mobilt Bredbånd ikonet, også sortere i de forskellige udbyder efter kriterier som pris, hastighed og forbrug. Indstil dine kriterier og tryk herefter “Pris pr. måned” i tabellen, så vil den automatisk sortere udbyderne efter den med laveste pris.

Og man kan blive ret overrasket over, hvor mange penge man kan spare. Fx fremgår det, at TDC tilbyder 1 GB med hastigheden 20/4 mbit/s til 99 kr., mens Oister tilbyder samme hastighed, men med 3 GB, og så kun til 69 kr. Altså med 3 gange så meget dataforbrug også 30 kr. billigere om måneden.

Reducer dit dataforbrug

Som du nok ved, er data forbruget på mobilt bredbånd begrænset. Så derfor kan det være en god ide at begrænse det, så du måske vil kunne få en billigere løsning. Der findes forskellige måder at reducere det, her er nogle af dem:

  • Sidder du en café, lufthavnen eller andet sted, hvor der er gratis Wi-Fi – så brug det. Ved at bruge det, sparer du forbrug som du i stedet vil have brugt på dit mobile bredbånd.
  • Skal du streame HD film, spille online spil, downloade store filer eller lignende, kan det være en god ide (hvis det er muligt) at vente med det, indtil du er koblet på en Wi-Fi forbindelse, da disse ting har et meget højt dataforbrug.
  • Deaktiver dine automatiske opdatering, da det bruger datatrafik når en af dine programmer skal opdatere. Det gælder bl.a. antivirus programmer, dropbox og lign. Opdater dem i stedet, når du er tilkoblet Wi-Fi.

Har du for meget data?

Der er faktisk rigtig mange der har langt mere data i deres abonnement end de egentlig bruger, og det er jo lidt spild af penge, da du ikke gør brug af de penge, som du bruger på dit abonnement. Det kan derfor være en god ide at finde ud af, hvor meget data du har i dit abonnement, og herefter finde ud om du bruger det hele.

Du kan i de fleste tilfælde logge ind på din udbyders hjemmeside og der se, hvor meget datatrafik du har brugt. Find fx gennemsnit af dit månedlige forbrug de seneste 3 måneder, og se om det passer meget godt til den data du har i dit abonnement. Har du langt over hvad du egentlig bruger, skal du nok overveje enten at tage en billigere løsning hos din nuværende udbyder, eller finde en anden fx vha. Billigste-Internet.

Har du ikke brugt mobilt bredbånd før, og er lidt tvivl om hvor meget data du skal have. Så kan du bruge denne databeregner – de fleste udbyder har også en, hvis du føler dig mere tryg ved det – med den kan du få estimeret bud på, hvor meget datatrafik du skal have. Du skal indstille parametrene efter bl.a. hvor meget du fx streamer film om dagen (ca.), hvor meget du surfer osv.

Digital affektionsværdi

Digital affektionsværdi
At miste noget man har kært er noget vi alle kender til, det er en virkelig kedelig oplevelse, også selvom det ”blot” er Bits og Bytes.
Man kan næste ikke høre det, men har man haft computer i mange år, så ved man, at det lille klonk eller klik, der pludselig kommer fra computeren, kan betyde at katastrofen er sket, og harddisk defekten er en realitet, eller sagt på en anden måde, din data er tabt.
harddisk
Tab af data kan ske på mange måder, typisk er det en virus eller andet der ødelægger filsystemet på din harddisk. Dette er ikke nødvendigvis den store katastrofe, men det kræver at du besøger en computer sagkyndig, som kan genoprette dine filer og redde alle de ting du har kært på din computer.

Total tab af data kan du aldrig 100 % sikre dig i mod
Tyveri af din computer resulterer selvfølgelig i 100 % datatab, og der er intet du kan gøre ved det. Alle dine billeder, filer, savegames osv. er væk!
Mekanisk effekt er en anden stor synder, når 100 % datatab bliver virkelighed. Det lille klik er lyden af den ”arm” som læser skiven i din harddisk, der knækker og denne kan ikke umiddelbart sættes på igen.

Du kan gøre rigtig mange ting, for at undgå at dine data bliver tabt. Eksempelvis kan du købe en Desktop computer med to hardiske som ”Spejles”. Du kan også vælge at lægge alle dine billeder, dokumenter m.m. ud på DVD’er og gemme dem i skuffen, indtil disse også forsvinder eller bliver ridset.
En sidste løsning som fungere rimelig godt er DropBox, Google Drive mfl., som alle er online tjenester hvor du får noget gratis plads, som kan tilgås lidt ligesom en webmail, blot med filer.
Dette er en ok løsning, men det er op til dig selv at huske hvornår du sidst har uploadede de seneste billeder, taget en sikkerheds kopi osv. Intet er som bekendt gratis, det er DropBox heller ikke. Som udgangs punkt er de første 1.5Gb gratis, men derefter skal du enten betale for hver ekstra udvidelse eller skaffe nye kunder til DropBox, for at få mere plads. Dog findes dog en lille finte: Fiverr.com så har jeg ikke sagt for meget.

Den nemme løsning
Der findes en helt anden løsning som er 1000 gange lettere end alle ovenstående. Du kan lade andre passe på det vigtige data! Der findes 100-vis af online tjenester som kan lave online back, jeg har testet en af de danske leverandører: www.onlime.dk

Det er så nemt at det næsten ikke kan gå galt, det eneste du skal gøre er at:

• Oprette en konto, du kan teste gratis i 10 dage
• Logge ind på din konto ditnavn.onlime.dk
• Download et lille desktop program
• Installere det på din computer
• Markere de filer som der skal tages backup
Herefter vil programmet sende de filer som du har valgt, der skal tages backup af, til onlime.dk mens du arbejder på din computer. Det er virkelig simpelt, og alle burde kunne finde ud af det.cloud

Interfacet på kontoen er nemt og lige til, og det er selvfølgelig på dansk, hvilket er vigtigt for mig, når det drejer sig om mine vigtige filer, kræver der at man har tillid til sin udbyder.

Du kan læse mere om Onlime.dk her: http://onlime.dk/

Opret dig her: http://onlime.dk/kob-backup/

Onlime.dk har flere tjenester blandt andet online storage, som er en service, hvor du kan gemme filer og dele det mellem forskellige computere. Det vil jeg teste en anden gang.

Hvad bruger du selv til backup?
• Ingen ting
• DVD’er
• Ekstern Harddsisk

Guide til dit eget domæne

Nem guide til at købe dit eget domæne
Har du fået lyst til at starte din egen hjemmeside, blog eller lignende, så skal du købe et domæne. Der findes flere sider, hvor det kan lade sig gøre. Vi viser dig, hvordan du kommer i gang.

Af Anne-Sophie Rasmussen

Vælg et godt domænenavn

At få valgt et godt domænenavn er bestemt ikke en ligegyldig proces. Der findes mange sider på nettet, der giver gode råd til valg af domænenavn. Vi vil blot give dig en række af de basale tips til valget, så du kan foretage et kvalificeret køb og dermed mindsker risikoen for at spilde dine penge på et dårligt navn.

Der er mange grunde til, at man skal tænke sig godt om inden man vælger det endelige domænenavn. Hvis du har planer om at lancere en virksomhed, er et godt navn naturligvis ekstra vigtigt. For det er trods alt navnet du skal markedsføre og som folk skal huske efterfølgende.

Ellers er disse råd gode at have i baghovedet, når du undersøger mulige domænenavne:

• Hold det enkelt og let at stave – helst ikke mere end max. to ord
• Det skal være let for brugerne at huske
• SEO-mæssigt er det godt at vælge et domænenavn der er beskrivende for din side
• Vælger du et meget specielt (ikke-beskrivende) navn, kræver det mere af dig og din markedsføring
• Undgå bindestreg i navnet, det er ikke let at huske
• Registrér flere kombinationer og eventuelle alternative stavemåder, når du har valgt dit endelige domænenavn

Hjælp til at finde det helt rigtige domænenavn

For at komme i gang med at finde et domænenavn, er det en god idé at sætte dig med et hvidt papir og en kuglepen.køb domæne

Nu skal du brainstorme over alt der kan have noget med din hjemmeside at gøre. Stort som småt.

Herefter kan du highlight de centrale ord, som i højere grad beskriver sidens indhold. Hvis du har svært ved at komme på egentlige domænenavne ud fra stikordslisten, kan du anvende flere hjemmesider, der hjælper dig med at generere mulige kombinationer.

Jeg har selv med succes benyttet bustaname.com. En side hvor du kan indtaste dine nøgleord, hvorefter siden genererer de ledige kombinationer for dig. Der er også nogle andre værktøjer tilknyttet siden, som i høj grad kan være en genvej til at se om dit favoritnavn er ledigt, eller åbne dine øjne for en domænenavns mulighed du måske havde overset.

Når du har valgt dit ønskede domænenavn (eller domænenavne), så er det med at teste om det overhovedet er ledigt. Hvis du ikke allerede har gjort det. Det kan være rigtig svært at finde et godt, ledigt navn og valget af domænenavn kræver sin tid.

Hvis ikke .dk (eller .com) er ledigt, så tjek efter andre endelser. Fx .net, .nu, .me mm.

Sådan registrerer og køber du dit domænenavn

Når du har undersøgt, at dit favoritnavn er ledigt, er selve registrerings- og købsprocessen enkel.

Du kan registrere dit domænenavn hos DK Hostmaster, som står for registreringen af .dk-domænenavne. Det koster et årlig gebyr på 45 kr. at have et .dk-domæne. Det er altså hér du køber selve rettigheden til domænenavnet.

Det er også DK Hostmaster, der opbevarer alle kontaktoplysninger på dem, der har købt domænenavne. Du kan fx søge på et givent domænenavn gennem deres Whois-database og hvis domænenavnet allerede er optaget, vil du kunne se kontaktoplysninger på ejeren af navnet.

Vælg webhotel

Det mest almindelige er dog, at du vælger en webhoteludbyder, som udbyder selve den lagerplads du har behov for i forbindelse med din kommende hjemmeside.

Hér kan du samlet betale de 45 kr. for domænenavnsregistreringen og hvad lagerpladsen nu engang koster hos webhoteludbyderen.

Der findes adskillige webhotelleverandører, men de tre største i Danmark er:

• One.com
• Surftown.dk
• Dandomain.dk

Er du i tvivl om, hvem du skal vælge, kan du lade måneds- eller årsprisen være afgørende, eller se på deres bruger-omdømme på Trustpilot.dk. Naturligvis skal du også se på, hvad du rent faktisk får for pengene. Der kan være tale om mere mindre omfattende support og kundeservice, lagerpladsmængde, Google Adwords-beløb, tilknyttede e-mail-konti, antivirus, daglig backup mm.

Når først du har købt og registreret dit domænenavn og webhotel, er det bare med at komme i gang med selve hjemmesiden. Er du i tvivl om, hvordan du skal gribe det an, kan du se på de gode guides, der findes på de store udbyderes sider. Melder der sig stadig spørgsmål hen ad vejen, kan du kontakte deres support for hjælp til opsætning.

Herefter modtager du en årlig e-mail eller et brev, hvor du bliver bedt om at betale årsgebyret på de 45 kr. for dit domænenavn. Det er vigtigt, at du betaler dette beløb, da dit domænenavn ellers vil blive udbudt til offentligt salg igen.

Dette indlæg er skrevet af Anne-Sophie Rasmussen. Anne-Sophie er til daglig skribent på Bredbåndsluppen.dk, hvor du kan finde flere gode tips og tricks til bredbånd, tablets og computere. Få helt opdaterede oversigter over priser på bredbånd og priser på mobilt bredbånd.