Er tiden ved at løbe fra USB-sticks?

I 1965 offentliggjorde computergiganten Intels medstifter Gordon Moore en videnskabelig artikel, hvor han for første gang i historien nævnte den tommelfingerregel om historisk udvikling indenfor integrerede kredsløb, som vi i dag kender som Moores lov. Helt kort forklaret beskriver den hvordan processorer og lignende teknologiske komponenter fordobler deres ydeevne cirka hvert andet år, og faktisk har den lov holdt ret godt stik lige siden. Det eneste som Moores lov ikke tager hensyn til er kvantespring i den teknologiske verden, hvor vi pludselig ændrer adfærd i forbindelse med at nye metoder og platforme udvikles. Og selvom USB-protokollen siden sin fødsel i 1994 har overperformet Moores lov helt indtil nu, tyder noget alligevel på at tiden måske er ved at løbe fra lagring af data på USB-sticks.
Internettet er blevet en reel konkurrent

I løbet af de seneste fem år er der sket noget ganske særligt med Internettet. Fra at være noget vi skulle opsøge med netværkskabler og bøvlede trådløse opkoblinger, er det blevet allestedsnærværende på en måde, vi aldrig før har set. Smartphones og tablets har nu konstant opkobling til Internettet via lynhurtigt mobilt bredbånd, og inden længe vil bærbare computere fungere på samme måde. Det er nu pludselig blevet en reel og funktionel løsning at gemme sine filer på Cloud-baserede tjenester, og det udgør en seriøs risiko for USB-sticks som lagringsmedie. Vi begynder allerede nu at se hvordan musiktjenester som Spotify og styresystemer som Google’s Chrome OS gør os stadigt mere uafhængige af at opbevare filer lokalt, og med løfter om evig hukommelse og høj sikkerhed vil det på sigt indsnævre markedet for lokale lagringsmedier radikalt. Men en ting er visionære tanker om fremtidens IT, noget helt andet er den udvikling, vi allerede har set indenfor afspilning af medier.
BluRay vandt over HD DVD – eller tabte de begge to?

Inden for forbrugerelektronik har nye teknologier altid fungeret som det bedste salgsargument, og da det i starten af nullerne pludselig kunne lade sig gøre at producere fjernsynsskærme med markant højere opløsning end før, det vi i dag betegner som HD-fjernsyn, begyndte kapløbet om den næste ’DVD’. En ny standard for optisk lagring med markant højere kapacitet på grund af den højere opløsning og bedre lyd. I de første år konkurrerede otte-ti forskellige nye teknologier om at erobre det dengang lukrative marked, og i slutningen af 2008 stod BluRay tilbage som den endelige vinder, efter udviklingen af Toshibas HD DVD blev lukket ned. Hurtigt blev den Sony-udviklede teknologi integreret i gigantens mange enheder, heriblandt PlayStation 3, men succesen kom bare aldrig rigtigt. Og det skyldes at BluRay led samme skæbne som USB-sticks kommer til i løbet af det næste årti – Internettet kom buldrende med begrebet streaming, hvor det nu på grund af ny bredbåndsteknologi kunne lade sig gøre at afspille indhold i næsten samme opløsning direkte fra Internettet, som med en af de meget dyre BluRay-skiver. Moores lov blev opfyldt til punkt og prikke, men en radikal ændring i forbrugernes behov og adfærd satte alligevel en effektiv stopper for optisk lagring som vi kendte det.
USB-sticks er smarte lidt endnu

Der går nogle år før den Cloud-teknologi, som på længere sigt vil vinde, kommer til at fungere så gnidningsløst, at den bliver accepteret og benyttet af den brede befolkning. USB-stickens æra er på ingen måde slut endnu. Der vil stadig være incitamenter for at udvikle USB-sticks med højere og højere kapacitet, og kombineret med den nye og lynhurtige USB 3.0-teknologi vil det give nogle helt andre og nye muligheder for at udnytte de små miniature-harddiske. Vi har allerede nu set hvordan blandt andet Linux-styresystemet og tunge programmer som Photoshop kan eksekveres direkte fra en USB-stick, og til dette formål findes der stadig ikke bedre medier end dette. Så for at opsummere kort her til slut, er USB-sticken langt fra død og begravet. Som alle andre teknologier har den bare en afgrænset æra, og det ved både udviklere, producenter og måske i virkeligheden også forbrugere.

Skrappe krav til bilfabrikanter – er hybriden løsningen?

Mens el-bilerne lader vente på sig, er mange bilfabrikanter fremme i skoene når det kommer til udviklingen af hybridbiler. Denne motor-type har vist sig at være noget billigere i forbrug, samt at den udfylder de skærpede krav, der sættes til fabrikationen af nye motorer.

Hybridbiler har som regel et lavere forbrug end tilsvarene normale biler, men uden at det går ud over køre evnen. Ved opstart, hvor benzinmotoren er mindst økonomisk, træder elmotoren til.  Batteriet lades derefter op ved bl.a. opbremsninger. Den varme der normalt går til spilde ved almindelige biler ved opbremsninger, bliver omdannet til elektricitet og ført tilbage til el-motoren. Et mindre brændstofforbrug er mest markant, når bilen bruges til at køre i byen og små køreture, dette er nemlig da el motoren er mest i brug. Foruden at spare på benzinen, er hybriderne også mere miljøvenlige, noget de flese fabrikanter prioriterer meget højt i disse dage.

Hybridbiler kan opdeles i 3 forskellige kategorier, der definerer hvordan forskellige hybrid-motorer fungerer: Seriehybrid, Parallelhybrid og Serie-parallelhybrid.  Den sidstnævnte er den mest avancerede, hvori at ligesom parallelhybriden, har den en forbrændingsmotor og en elmotor, men er udstyret med en ekstra generator der gør, at batterierne kan lade selv om elmotoren bliver brugt til fremdrift.

Med henblik på de skærpede krav EU stiller til udstødningens renhed i dieselmotorer, vil det blive endnu mere kostbart at fremstille disse. Dette kan betyde at dieselmotorer bliver et mere sjældent syn i de mindre modeller, og de ændrede regler EU sætter på dagsordenen kan betyde at denne motortype ikke bliver en økonomisk løsning for fabrikanter i fremtiden.

Derfor kan løsningen blive benzinhybridmotorer, der derfor ikke kun bliver billigere at producere i forhold til diesel motoren, men samtidig også leverer de udmærkede forbrugstal, som man opnår med dieselmotorer.

Honda er en af de fabrikanter der er langt fremme med hybrid-teknologi. En af deres nyere modeller er Honda Jazz hybrid. Denne model er en videreudvikling af den almindelige benzindrevne Jazz, der blev introduceret for noget tid siden. Foruden en måske økonomisk fordel, er denne model des mere skånsom mod miljøet.

Honda har arbejdet meget bevidst på at give deres kunder en mere eksklusiv oplevelse med Civic 5d modellen, men måske kommer der en hybrid udgave af modellen i en ikke så fjern fremtid. Alt tyder i hvert fald på, at vi kommer til at se flere og flere hybrider på vejene om ikke så længe.

Sådan har HDTV ændret måden vi ser tv på

Nogle teknologier er blot en design forbedring. Andre ændrer den måde, vi lever på.

Den store kasse, der stod og brummede over i et hjørne i stuen overalt i verden og som dominerede tv-salget i den anden halvdel af det 20. århundrede, var bestemt et fremskridt i forhold til sort/hvid, men High Definition Television (HDTV) har medført en større forandring.

HDTV-apparater har i hvert fald ændret vores dagligstuer. De har gjort smart og moderne design økonomisk. Deres design, udseende og størrelse har ændret den måde, seerne kan interagere med en skærm på. Billederne er behagelige, klare og skarpe. Alle detaljer, rynker, buler og skrammer forstørres af kameraet og vises på forbrugernes store skærme. Levende billeder har aldrig været så levende før.

Men det er denne gengivelseskvalitet, der har forandret seeren. HDTV og de ledsagende digitale teknologier er kommet frem samtidig med at seerne begyndte at forlange mere interaktive oplevelser, end deres gamle tv-apparater kunne tilbyde dem. Det er ikke kun fordi High Definition ser bedre ud. Det er også fordi teknologien er mere virkelighedstro. Og hvis der findes en trend, som har redefineret hvad seerne vil have, er det underholdning, der føles ægte. Realityprogrammer er blevet mainstream, og barrieren mellem sociale medier og traditionelle programmer er ved at forsvinde, alt sammen på grund af det design, den kvalitet og de muligheder, som først blev mulige på grund af High Definition. For at sige det enkelt, har HDTV bragt seerne tættere på det de ser.

Mulighederne for at tjene penge på og styrke denne trend er først nu ved at blive forstået, og HDTV ser ud til fortsat at være det medium, som bedst kan opfylde seernes krav. Tv og internet bliver mere og mere forbundet, og dermed øges mulighederne hastigt for at interagere direkte med de programmer, man holder af. Med apparater, der både kan fungere som tv og computerskærm, ser det ud til at HDTV også vil ændre den måde, som folk bruger internettet på.

Så hvad vil fremtiden bringe? Vil 3D tage over fra HD som den nye standard i dagligstuerne? Er grænsen mellem seer og programindholdet forsvundet fuldstændigt? Den næste generation af skærme vil sikkert give os et fingerpeg.

3 bud på fremtidens køleskab

Køleskabet blev opfundet af Carl von Linde i 1876 til det ædle formål at køle øl. Men siden opfindelsen har det faktisk været småt med nyskabelser på det område. Noget tyder dog på, at køleskabet, som vi kender det, vil forandre sig meget i fremtiden.

Opfundet til et bryggeri

Da Carl Von Linde opfandt den mekaniske køling, man bruger i køleskabe, var det til et bryggeri i München. Målet var at kunne køle øl, så det kunne opbevares og sælges hele året. Han havde imidlertid ikke tænkt på, at køleskabet skulle blive hvermandseje, som det senere blev.

Udbredelse i 50erne

Det var først efter anden verdenskrig, at køleskabet blev mere udbredt. Og her fik køleskabet hurtigt det design, som vi stadig ser i dag. Skousen var den første hvidevareforhandler i Danmark. De åbnede deres første butik i 1957, men er i dag ejet af deres tidligere online konkurrent WhiteAway.com.

Fremtidens køleskab

Køleskabe i dag er blevet mange gange mere effektive, men er i sagen effektiviseringen af den gamle teknik. Noget tyder dog på, at køleskabet, som vi kender det, er ved at forandre sig. Og det vil du måske se af følgende eksempler:

1. Et stort grønt køleskab af gel

En russisk designer og innovator ved navn Yuriy Dmitriev er kommet med et vildt bud på fremtidens køleskab. Og det fornemmer man også bare ved et hurtigt kig. Hans Bio Robot Refrigerator, der kan hænges op på vægge og sågar lofter, består af en grøn gel. Denne gel klarer sådan set hele arbejdet med at køle og skulle kunne klare opgaven uden at få tilført energi. Man skal angiveligt bare proppe sine madvarer ind i den grønne gel, og så burde madvarerne sidde som de skal. Læs mere om det mærkværdige køleskab her:

http://inhabitat.com/zero-energy-bio-refrigerator-cools-your-food-with-future-gel/

 

2. Et køleskab uden dør

Hvis du ikke er så meget til grønt gel, kan det være, at et køleskab uden dør er noget for dig. En ung studerende ved navn Ben de la Roche har i hvert fald præsenteret sit bud. Og her er det påfaldende, at køleskabet ikke har nogen dør. I stedet for det traditionelle design et skab til madvarerne, består hans køleskab i stedet af en masse, små, sekskantede rum. Her kan man presse sine madvarer ind, som så bliver kølede. Men fordi, der kun køles lokalt på den enkelte vare i stedet for et helt skab, spares der en masse energi.

 

På bagsiden består køleskabet af en masse små kølerum. På forsiden ser man en masse sekskanter, så det til sammen kommer til at ligne et mindre bistade. Læs mere om det skøre køleskab her:

http://inhabitat.com/new-zealand-student-designs-doorless-refrigerator-that-saves-energy-and-reduces-food-spoilage/

 

3. Det intelligente køleskab

En ting er køleskabets design og energiforbrug, som er unikt ved de to første eksempler. Noget andet er køleskabets evne til proaktivt at hjælpe dig i hverdagen. Det internetbaserede supermarked Ocado og universitetet i Central Lancashire gik i 2010 sammen om at lave et intelligent køleskab. Det er meningen, at køleskabet skal kunne

  • rengøre sig selv
  • holde øje med, hvad der er på hylderne
  • planlægge hvad du skal have til aften
  • bestille nye varer online
  • skubbe ældre madvarer frem
  • og for gamle madvarer til siden
  • tage rester af din tallerken og regne ud, hvad der ikke bliver spist.

Desuden er det planen, at det intelligente køleskab skal kunne regne ud, hvad der er i skraldespanden og som derfor ikke er så vigtigt at bestille fremover.

 

Læs mere om det intelligente køleskab her:

http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-1341190/Revealed-The-hi-tech-fridge-future-tell-dinner.html

 

 

Det ser således ud til, at der er godt gang i innovationen, når vi taler køleskabe. Og det kommer til at få betydning for de køleskabe, vi ser i fremtiden. Så du kan godt begynde at forberede dig på enten den grønne gele, køleskab uden dør eller den intelligente model, der kan hjælpe dig i det daglige.

Rigtige mænd tager faktisk backup!

Backupblog er en blog der er dedikeret til os der godt kan lide vores data. Før vi kan svare hvad vores formål er, må vi først spørge: ”Hvad er backup?”

En backup er en måde hvor du med forskellige metoder sikkerhedskopierer dine vigtige informationer til en ekstern placering som en server. Der findes utallige metoder afhængig af hvilket medie og hvilke type data du skal have sikkerhedskopieret.

Binary

Backup for det er før sent

Hvorfor er det vigtigt at have styr på det der med backup?

Hvis du aldrig har taget backup eller sikkerhedskopieret dine data før kan det være svært at se hvorfor man skal bekymre sig så meget om det. Måske har du aldrig prøvet at miste data før. Hvis det er tilfældet ville jeg betegne dig som yderst heldig.
Langt de fleste oplever på et tidspunkt at miste deres data eller vigtige informationer – det kan være at man mister sin mobiltelefon med alle ens familiebilleder på til en fest, eller måske er man uheldig og ens computer brænder uhjælpeligt sammen.
Det er her backup kommer ind i billedet. På trods af de uheldige situationer jeg har nævnt, vil det altid være muligt, via backup, at genskabe de data der er vigtigst for dig.

Backup er en billig forsikring af dine data

At have en backup til computer eller smartphone svarer lidt til at forsikre sit indbo eller bil. Skulle uheldet være ude kan man hurtigt hente sine vigtige informationer igen. Det behøver ikke koste en formue. Der findes et utal af gratis systemer som tilbyder dig at backe flere gigabyte af dine data op.
Skulle man have lyst til en tjeneste der kan lidt mere og har lidt mere plads koster et fint abonnement under 100 kr. Om måneden.

BackupBlog.dk – Vi forklarer backup!

Nu hvor du forstår hvorfor backup er vigtigt og hvad det betyder, kan du besøge backupblog. Her kan du læse alt om forskellige teknikker, systemer og løsninger til backup. Du får også de bedste guides, ebooks og tips og tricks der gør dine data sikrere.

Alienware m17x – Kom nu hjem

Ventetid kan være lang, især hvis man venter på noget godt, hvilket jeg håber jeg gør. Efter ca. 5 år uden en privat laptop, var det  tid til at investerer i ny hardware.

Valget stod med en MPB (Mac Book Pro), eller at bruge de samme penge på et windows system. Skal jeg være helt ærlig havde MBP nok aldrig en chance for at blive valgt. Men fordi jeg til daglig går op og ned at nogen Mac tosser, var den alligevel med i mine overvejelser. Hvis man dertil tillægger at jeg gennem tiden nok har samlet, 10-15 gaming PC’er til mig selv, havde jeg det lidt svært med at vælge blandt Apples faste produkter, uden mulighed for at kunne rigtig vælge og vrage.

Efter at have læst på diverse fora, stødte jeg pludselig på en laptop, som fik rigtig gode resultater i mange bruger test; AlienWare m17x.

AlienWare m17x

Køn er det ikke, eller det kommer nok an på CPR nummer, men hvis man er +30 så syntes man nok ikke at Alienware m17x er verdens kønneste teknologiske skabning, men vil det er den. Penge er jo som alle ved ALT, og man kan da også konfigurere en m17x, så meget at dankortet flygter ubemærket fra pungen, så det undlod jeg at gøre, men inklusiv mormor, blev den en lille smule dyre end en MBP. På den anden side så er MBP’en nu slået både på pris, hardware og helt sikkert også , perfomance!

Men nu er der så bare vente tiden tilbage

DELL (GYS!) som forhandler AlienWare i Danmark, skriver ikke nogen om leverings tid før man har “kørt kortet igennem”, og av! 3 ugers leveringstid, er noget jeg ville have overvejet, hvis jeg havde fået chancen, men sådan skulle det ikke være.  Trods alt glæder jeg mig som en 16 årige, der skal til at spille seneste udvidelse af WoW, hvilket jeg ikke skal, til at DELL pakke post ankommer. Når jeg herefter har haft tid sammen med husets nye beboer, vil jeg poste min mening om AlienWare’s m17x laptop.

Specifikationer på min AlienWare m17x:

Alienware M17x Stealth Black, Original Windows® 7 Home Premium, 64-bit, Dansk
Alienware M17x Stealth Black
Hukommelse 8192 MB Dual Channel DDR3 SDRAM på 1333 MHz [2 x 4096]
Tastatur
Integreret tastatur – flere nordiske sprog
Grafikkort
2 GB GDDR5 AMD® Radeon™ HD 6990M
Harddisk
750 GB Seriel ATA-harddisk (7.200 omdr./min.)
Microsoft-operativsystem
Original Windows® 7 Home Premium, 64-bit, Dansk
Optiske enheder
Blu-Ray rom-kombidrev (læser Blu-Ray, læser og skriver dvd/cd)
Højttalere
Højttalere kræves ikke
Trådløst netværk
Intel trådløst LAN 6300 3×3 (802.11a/b/g/n) kort – EUR
Cables
Ekstra dansk 220 V AC-adapter med netledning
Følgesedler
Nordisk dokumentation
Gedis Bundle Reference
N11W7V01
Standard Warranty
1 års hardwaresupport næste arbejdsdag følger med pc’en
Supportservices
1 års hardwaresupport næste arbejdsdag følger med pc’en
Bluetooth
Dell Wireless 375 Bluetooth-modul
Ordreoplysninger
Bestil Alienware M17x R3 – Dansk
Primært batteri
Primært 9-cellet litium-ion-batteri
Carrying Cases
Uden bæretaske
Processor
Intel® Core™ i7 processor 2670QM (2,20 GHz, 6 MB, 4C)
Dell System Media Kit
Alienware-ressource-dvd
Camera
Integreret 3,0 megapixel-HD-kamera
Avatar
Alienware Logo
TimeZone
(GMT + 00.00) Dublin, Edinburgh, Lissabon, London
AlienFx Colour
Quasar Blue
Hændeligt uheldsservice
1 år Hændeligt skyttelse
Pre Installed Software
Steam® Client and Portal™-spil – fabriksinstalleret
LCD
44 cm(17,3″) WideFHD (1920 x 1080) WLED LCD-skærm
Hidden NamePlate Engraving
Generisk gravering af navneskilt
Beskyt din nye pc
Uden antivirus-/sikkerhedssoftware
Power Supply
240 watt AC-adapter

 

Elbiler

Der findes efterhånden flere elbiler på det danske marked, men er de virkelig kommet for at blive en fast del af vores fremtidige gade billede. De næste ca. 1000 ord vil give dig et overblik over hvilke muligheder du har som kommende elbil kunde, hvilke fordele, men også hvilke vaner du er nødt til at kvitte, hvis di i fremtiden vil være elbil bilist.

I Danmark har vi en tradition for at være med på noderne når det gælder klimavenlige energiløsninger, og elbiler er ikke nogen undtagelse. Faktisk startede Danmarks elbil eventyr tilbage i 1985, de da første ellerter blev introduceret i “biler i Bella”. Projektet hed oprindeligt U36, men blev hurtigt til “Ellert” i folkemunde, og lige siden har navnet hængt ved.

Ellert

Siden Ellerten fødsel tilbage i 1985, er der sket meget, Ellerten gennemgik flere opdateringer inden produktionen helt stoppede i Danmark, produktionen blev herefter flyttet til Tyskland, hvor der i dag stadig produceres et begrænset antal af “Ellerter”.

Siden da er det gået stærkt efter som mange private “opfindere” tog ideen om el-drevet transport til sig, og udviklede mange forskellige transport midler som alle brugte el som driv kraft.

Ideen med elbiler blev først rigtig kickstartet på globalt plan, da snakken om globalopvarmning og begrænset ressourcer af kul, olie og gas, for alvor tag ført i slutning at 90’erne. Læs mere om ellerten på http://www.ellert.info/

I dag findes der flere aktører på det danske elbil marked, herhjemme i Danmark. Store bil producenter som Nissan, Renualt og Citroen, har alle lanceret deres 100% el-drevne biler, men vigtigst af alt er at det ikke er protyper, men serieproduceret biler, der nu kommer i handlen, og skal konkurrerer med de konventionelle brændstof drevne biler.

Det offentlige Dannmark har været de første til at tage elbilen til sig. Mange kommuner, har udstyret hjemmeplejen med elbiler fra leverandøren Choosev, der ombygger den kendte Citroen C1 til at køre 100% på el.choosev elbil

Elbiler i det offentlige rum er selvfølgelig afhængige af ladestandere, der skyder op over alt i hovedstaden. Problemet er dog et en fuld ladning tager ca. 100 gange så lang tid som der er afsat til hvert enkelt besøg i hjemmeplejen. Det betyder at alle Choosev elbiler skal lades der hvor de parkere for natten, hvilket har givet udfordringer i forhold til opsætning af ladestandere.

Den private løsning, er en realitet i 2012, når Renualt sender deres første serieproduceret elbil på markedet, kaldet Renualt Fluenze Z.E. Denne bil ligner en normal bil i modsætning til den lille elbil fra Choosev, og har da også en markant længere funktions radius.  Det betyder dog ikke at denne model kan køre ubegrænset.

Renault har hængt deres hat på det israelske selskab Better Place, som har specialiseret sig i at opbygge elbil infrastruktur, og Danmark er pilotland. For at bruge Better Place løsningen skal du tegne et medlemsskab hos Better Place, hvorefter du har adgang til alle Better Place batteriskiftestationer, (i skrivende stund findes der én station), men planen er at der i løbet af 2012 skal opføres 20 stationer fordelt i Danmark. Når infrastrukturen er på plads, betyder det at man som dansker kan køre i hele Danmark, uden at løbetør for el.

Renault Fluence Z.E.Det er altså stadig rimelig begrænset hvad du har af muligheder som forbruger, hvis du ønsker at køre elbil i Danmark. Kun tiden vil vise hvilken løsning, som bliver fast standard. Det virker ihvertfald usandsynligt at vi i Danmark vil benytte flere forskellige infrastruktur modeller til drift af elbiler.