Sådan vælger du den rigtige harddisk

Behovet for mere plads på sin computer er vokset de seneste år i kraft af, at vores digitale liv fylder mere mere. Fotografier og videoer med høje opløsninger fylder mere end for blot få år siden samtidig med, at programmer også kræver mere plads i forbindelse med nye funktioner og bedre teknologier. Alt sammen bidrager til, at harddiskene i vores computere bliver fyldt og mange investerer derfor i nye harddiske for at have plads til det hele. Samtidig er priserne på harddiske faldet, og man kan i dag få mange gange mere plads for den samme pris, som man kunne for få år siden. En ekstra harddisk er der mange, der har købt sig, men denne har fået nye konkurrenter, som byder på nye muligheder og forberede vilkår for opbevaring af sit data.

HDD og SSD

Når man snakker om harddisken, så refererer man som regel til den mekaniske harddisk med roterende dele i et kabinet. Denne form for harddisk er desværre meget sårbar for stød, tab og andre former for uheld. Derfor vælger mange, når de skal have ny computer, at gå efter en af de nyere forme for harddiske – en SSD. En SSD adskiller sig fra en normal mekanisk harddisk ved ikke at have mekanisk roterende dele, hvilket gør den mindre i både den fysiske størrelse men også angående strømforbruget. En anden ting er, at den er baseret på flashhukommelse. Det giver en meget større læse – og skrivehastighed, da der ikke er en fysisk mekanisk del i harddisken, der skal bevæges først for at finde det relevante data. Det gør SSD’en den ideelle løsning for mennesker, som har krav til, at computeren skal kunne læse og skrive data meget hurtigt. Og samtidig med, at den både er lettere og mindre strømkrævende er den ved at vinde ind på markedet som en harddisk, som mange vælger i deres nye computere. Ulempen er, at man må gå på kompromis med prisen pr. GB, man får – her har den mekaniske harddisk en klar prisfordel.

Online Harddisk – fremtiden?

Men udviklingen stopper ikke her. I og med at manges internethastigheder bliver hurtigere og hurtigere, takket være blandt lysteknologier, er spørgsmålet, om man overhovedet har brug for en fysisk disk at have sit data på. Derfor er der kommet endnu en type harddisk på markedet – en online harddisk (også kendt som ’cloud-storage’ eller ’cloud-computing’.) Denne type harddisk har naturligvis nogle klare fordele i forhold til de andre harddiske. Udover at sikkerheden ved en online harddisk, som administreres og sikres af et professionelt datacenter, så er den også meget fleksibel. Der er naturligt nok ingen kabler til dataoverførsler eller strømkabler, som skal kobles til – du har adgang til harddisken udelukkende via din internetforbindelse. Og det betyder, at du kan have den med dit overalt uden at tænke på, om du kommer til at tabe den på gulvet. Det er bare at tænde for computeren og forbinde til den, så har du dine filer med dig. Det er både smart, fleksibelt og en sikker måde at opbevare sit data på – og så behøver du ikke spekulere over, hvornår du skal ud at investere i endnu en harddisk, for du kan altid opgradere den online.

Der er naturligvis også ulemper ved denne type harddisk, men de er udelukkende tidsbegrænsede i og med, at nogen mennesker ikke ville kunne have sådan en harddisk på grund af, at deres internethastighed simpelthen er for langsom. Men dette er kun et spørgsmål om tid – og Danmark er hurtig hvad det angår. Mange mennesker har allerede fiberbredbånd (internetopkobling vha. lys) og det giver nogle helt nye muligheder. Nogle enkelte steder i landet tilbydes sågar så hurtige forbindelser til private, at man begynder at snakke om, at en online harddisk ville kunne erstatte den fysiske harddisk i computeren – for det er bestemt muligt og en del af fremtiden.

Danske leverandører

De fleste ved, hvor man kan få fat i en almindelige harddisk eller en SSD. Men online harddiske/cloud storage er en anden sag, for i mange tilfælde er det udenlandske leverandører, og hvis de er danske, er de dyre. Hvis du vil have en stor mængde plads (hvilket giver mening, hvis man skal have sine store filer på den) hos f.eks. Dropbox, iCloud eller Dansave, kan man hurtig komme op i et prisleje, hvor mange ikke synes det er attraktiv længere.

Så derfor – hvis du er på udkig efter lagerplads i skyen, bør du kigge nærmere på Onlime. Dette firma er dansk og sælger både online backup og online harddiske til priser, hvor alle kan være med – og det er uden at gå på kompromis med kapaciteten og kvaliteten. Som standart kan man få en 500GB online harddisk til 59 kr. om måneden eller 649 kr. om året. Og du kan naturligvis altid opgradere, hvis det bliver nødvendigt.

 

Selvom den traditionelle harddisk stadig er det mest populære alternativ til at anskaffe sig mere plads på sin computer, vil det være et spørgsmål om tid, før denne type harddisk vil være alment kendt. Men tidshorisonten er til at få øje på. Mulighederne er mange, og det bliver spændende at se, hvordan man i fremtiden vil tage i mod dette koncept – at have sit digitale liv i skyen.

Har du kommentarer? Så er du velkommen til at lægge en besked herunder.

Hvad kører biler på i fremtiden?

Vi taler ikke om brændstof men dæk. Mange bilejere tager for givet, at der findes vinterdæk og sommerdæk, og så er det det. I virkeligheden udvikles der enormt på fremtidens dæk og især reservehjulet. Det har betydning for vores komfort, sikkerhed og brændstofs forbrug – så hvad kan man lave andet end nye dækmønstre?

Vores byer udvikler sig så kraftigt, at det ofte er meget besværligt at punktere i centrum, eller hvis man tager til andre lande som Sydamerika, kan man blive kidnappet ved at punktere på den forkerte landevej. Ud over skal vi optimere vægten i vores køretøjer og mindste modstanden imellem dæk og vej, så bilerne hele tiden bliver mere energieffektive. Sidst men ikke mindst, sætter vi jo pris på god komfort og sikkerhed, når vi presser hastigheden op på den lokale fartgrænse.
Så hvordan ser fremtiden ud, når man skal tage hensyn til så mange ting, og kan man i det hele taget udvikle særlig meget på noget så simpelt som et dæk?

Det bliver anderledes
Vi hos Goodgrip er nødt til at følge udviklingen, hvis vi vil levere de rigtige dæk til de behov verden stiller. I den forbindelse har vi lyttet til Ford Motors chefingeniør David Rohweder, der fortæller:

”Fremtidens hjul vil ikke ligne det vi ser i dag,” kommenterer Rohweder, ”jeg er ikke sikker på, hvordan de endeligt vil se ud, men jeg har en vision om, at der skal bruges Smart Materials, der kan tillade et dæk at skifte funktionalitet – fra lav modstand på de åbne veje til maksimalt vejgreb ved opbremsning eller skarpe sving. Det vil så skifte ved hjælp af eletroniske input fra en computer.”

I takt med at befolknings tætheden stiger i byerne, vil man i større grad se biler der er special udviklet til hvad Rohweder kalder Urban Vehicles. De vil som udgangspunkt ikke skulle bruge reservehjul, men skulle klare sig med et slags nødkit eller have adgang til et værksted tæt på.

Brændstofforbrug og økonomi er også med til at præge udviklingen, og fremhæver ønsket om at afskaffe reservehjulet for at være med til at spare på bilens vægt.

Der er også mulighed for, at der bliver udviklet selv helende materialer – hvis den forskning får et gennembrud vil det definitivt være slut med reservehjulet.

De første eksempler fra virkeligheden
Hankook dæk har for nyligt demonstreret, hvad de tror, bliver fremtiden for deres dæk.
eMembrane Optional Friction Variable Thread:
Et af de første hybriddæk, der kan skifte imellem to forskellige former for vejgreb – Full Grib eller Fuel Efficiency. I Full Grip maksimerer dækket sit vejgreb og styrker sikkerheden og når køreforholdene er bedre, kan den skifte til Fuel Efficiency og mindske vejmodstanden og dermed brændstofforbruget.

Mag-Trac:
I sandhed et futuristisk dæk – der er ingen forbindelse mellem dækket og indre hjulkapsel. For at dækkene ikke ryger bruges magneter, der sikrer en enorm komfortabel og stille køreoplevelse. Denne teknologi gør det muligt at sidde i en bil der svæver på sine dæk.
Dette er bare et par eksempler på, hvad vi kan se i fremtiden. Se disse eksempler visualiseret og flere bud på fremtidens dæk i dette link.
Vi laver måske ikke flyvende biler om 10 år, men derfor kommer vores køretøjer stadig til at ligne noget, der lige nu føles som science fiction.

Solceller – Spar penge på grøn energi

Solceller – Spar penge på grøn energi

Med evigt stigende priser på el, er vores energi forbrug en evig trussel med vores privatøkonomi. Selvom mange energiselskaber lover lave priser til forbrugerne, hvis sindrige og indviklede abonnementer på el skrives under af forbrugeren.

Der findes alternativer til de almindelige elselskaber

windmill

Hvis man har pladsen kan opsætningen af en vindmølle være et godt alternativ, opsætningen er selvfølge en stor udgift, men de gratis kW kan hurtigt mærkes på det månedlige elforbrug.

Økonomien ser således ud:

11 kW vindmølle og opsætning 350.000 til 400.000 DKK

Møllen kan lave et sted mellem 35-40.000 kW, alt afhængig af landskab og placering.

Al strøm fra møllen er gratis, og man kan sælge den overskydende strøm tilbage til elselskabet, dog for man kun ca. 60 øre pr. kW hvor den købte strøm koster ca. 2,2 kr.
Der er god økonomi i private vindmøller, dog er investeringen stor, og man skal have pladsen. Typisk skal opsætningen også godkendes i en nabohøring.
Mere information om private vindmøller kan læses her: Danmarks Vindmølle forening

Solen er en evig kilde til energi, Solceller er teknologien

Med dine egne solceller på taget kan du lave din egen strøm, samtidig med at du skåner miljøet for Co2 udlejning, som følger med vores normale produktion af energi.
Solcelle teknologien er nået til et punkt hvor den almindelige husejer kan opsætte solceller på taget og samtidig økonomien til at hænge sammen.

Måden solceller virker på

Solceller virker ved at omsætte solens stråling til energi vha. den fotoelektriske effekt. Det betyder i praksis energi skab a solceller, ikke er baseret på varme som vi kender det fra solfangere. Langt de fleste solceller er lavet af grundstoffet Silicium, men andre stoffer bruger også til produktion af solceller, men Silicium er klart den billigste løsning. På hver side af Solcellen er der tilsat små mængder af grundstofferne fosfor og bor. Det betyder at der skabes et elektrisk felt på hver side af solcellen.

Resultatet bliver en lille spændingsforskel på 0,6 V på for- og bagside af cellen. Denne forskel betyder at solens stråling sender spændingen fra + til –
Ovenstående er en meget kortbeskrivelse af hvordan en Solcelle virker, hvis du vil læse mere om teknikken bag solceller er der god information her: Dansk solenergi

solcelle1

Hvordan kommer man igang med Solceller

Find en autoriseret leverandør! Der findes rigtig mange firmaer som tilbyder at installere et solcelle anlæg, men kan få er autoriseret til opsætning, som er alt andet end lige til, og tit bliver løsningen og tilslutningen til el-nettet individuel.

Endvidere er du nødt til at tænke på dit tag, kan det bære vægten af solcelle anlægget, og kan taget tørre op hurtigt nok til at svamp i tagkonstruktionen ikke opstår.
Når du har leverandøren på plads, er det tid til at kigge på selve anlægget. Som udgangspunkt er det vigtigt at du selv undersøger og finder det anlæg du ønsker, og ikke blot det solcelle anlæg som montøren tilbyder.
Overvej grundigt:

  • Hvor mange kW skal anslægget producere
  • Giver tilbagebetalings perioden på 10 år mening for dig
  • Hvor maget ydelse taber anlægget (normale celler taber 0,6 % pr. år)
  • Anlægget skal sidde skyggefrit i tidsrummet 7-19 i sommerhalvåret
  • ER din valgte montør med i KSO ordningen

Kan man købe Solcelle anlæg hos de store supermarkedskæder

Umiddelbart er der intet galt med de anlæg som sælges i Dansk supermarked eller COOP, du skal blot være opmærksom på fornævnte forholdsregler og sikre dig at hvis anlægget købes inklusiv opsætning, så har du måske ikke mulighed for at vælge montør, inverter osv.
Derfor er det altid en god idé af få vurderet tilbuddet af en fagmand du stoler på.
Her kan du købe solcelle anlæg:
Bilka – Har 8 forskellige anlæg
COOP Solcelleanlæg – har 7 forskellige anlæg

Har du erfaring med solcelle anlæg

Har du selv et anlæg på taget, eller har du en nabo som smiler hvergang solen skinner, er du meget velkommen til at berette om dine erfaringer i kommentarfeltet. Alle kommentarer er velkomne, også selvom du ikke er den store fan af Solceller

Opsummering: December måneds iPhone 5 nyheder

Siden iPhone 5 blev lanceret tilbage i september, har der hver måned været hundredvis af nyheder og rygter om Apple’s seneste gadget.

For at du slipper for at trævle hele nettet igennem efter de seneste iPhone 5 nyheder, har vi samlet december måneds nyt her.

Siri på dansk

9to5mac.com har opsnuset et job opslag fra Apple, hvor der søges efter en ny medarbejder, som skal være med til at udvikle Siri på 9 sprog: Arabisk, Kinesisk, Dansk, Tysk, Finsk, Fransk, Koreansk, Norsk, Svensk og Engelsk.

Ud fra overstående liste må vi derfor antage er Apple arbejder på en dansk version af Siri, hvilket helt sikkert vil glæde mange. Personligt har jeg deaktiveret Siri igen da jeg har problemer med at få Siri til at forstå danske navne, hvilket gør det ubrugeligt for mig.

iPhone 5 på lager i Danmark

Iphonecentral.dk rapporterer desuden at om at Telenor, som den første forhandler siden lanceringen nu har iPhone 5 på lager. Du kan se deres udvalg af iPhone 5 her.

Hos Telenor kan iPhone 5(16 GB) købes for 0 kr. i udbetaling og med mobilbetaling på 190 kr. i 24 måneder. Dette kan selvfølgelig skues op alt efter hvor meget du vil afdrage på din iPhone 5 om måneden.

Abonnementsmæssigt har Telenor selvfølgelig flere at vælge imellem, men skal der være plads til, vil et godt abonnement være 5 timers tale + fri surf (op til 3 GB). Det koster 180 kr. pr måned.

Ny Reklame for iPad Mini og Ny iPad

Selvom vi ikke ser dem på fjernsynet i Danmark, så producerer og lancere Apple faktisk regelmæssigt TV reklamer for deres produkter. Her i december blev det til en ny reklame for iPad og iPad mini, som går under navnet ”I’ll be home”.

Er tiden ved at løbe fra USB-sticks?

I 1965 offentliggjorde computergiganten Intels medstifter Gordon Moore en videnskabelig artikel, hvor han for første gang i historien nævnte den tommelfingerregel om historisk udvikling indenfor integrerede kredsløb, som vi i dag kender som Moores lov. Helt kort forklaret beskriver den hvordan processorer og lignende teknologiske komponenter fordobler deres ydeevne cirka hvert andet år, og faktisk har den lov holdt ret godt stik lige siden. Det eneste som Moores lov ikke tager hensyn til er kvantespring i den teknologiske verden, hvor vi pludselig ændrer adfærd i forbindelse med at nye metoder og platforme udvikles. Og selvom USB-protokollen siden sin fødsel i 1994 har overperformet Moores lov helt indtil nu, tyder noget alligevel på at tiden måske er ved at løbe fra lagring af data på USB-sticks.
Internettet er blevet en reel konkurrent

I løbet af de seneste fem år er der sket noget ganske særligt med Internettet. Fra at være noget vi skulle opsøge med netværkskabler og bøvlede trådløse opkoblinger, er det blevet allestedsnærværende på en måde, vi aldrig før har set. Smartphones og tablets har nu konstant opkobling til Internettet via lynhurtigt mobilt bredbånd, og inden længe vil bærbare computere fungere på samme måde. Det er nu pludselig blevet en reel og funktionel løsning at gemme sine filer på Cloud-baserede tjenester, og det udgør en seriøs risiko for USB-sticks som lagringsmedie. Vi begynder allerede nu at se hvordan musiktjenester som Spotify og styresystemer som Google’s Chrome OS gør os stadigt mere uafhængige af at opbevare filer lokalt, og med løfter om evig hukommelse og høj sikkerhed vil det på sigt indsnævre markedet for lokale lagringsmedier radikalt. Men en ting er visionære tanker om fremtidens IT, noget helt andet er den udvikling, vi allerede har set indenfor afspilning af medier.
BluRay vandt over HD DVD – eller tabte de begge to?

Inden for forbrugerelektronik har nye teknologier altid fungeret som det bedste salgsargument, og da det i starten af nullerne pludselig kunne lade sig gøre at producere fjernsynsskærme med markant højere opløsning end før, det vi i dag betegner som HD-fjernsyn, begyndte kapløbet om den næste ’DVD’. En ny standard for optisk lagring med markant højere kapacitet på grund af den højere opløsning og bedre lyd. I de første år konkurrerede otte-ti forskellige nye teknologier om at erobre det dengang lukrative marked, og i slutningen af 2008 stod BluRay tilbage som den endelige vinder, efter udviklingen af Toshibas HD DVD blev lukket ned. Hurtigt blev den Sony-udviklede teknologi integreret i gigantens mange enheder, heriblandt PlayStation 3, men succesen kom bare aldrig rigtigt. Og det skyldes at BluRay led samme skæbne som USB-sticks kommer til i løbet af det næste årti – Internettet kom buldrende med begrebet streaming, hvor det nu på grund af ny bredbåndsteknologi kunne lade sig gøre at afspille indhold i næsten samme opløsning direkte fra Internettet, som med en af de meget dyre BluRay-skiver. Moores lov blev opfyldt til punkt og prikke, men en radikal ændring i forbrugernes behov og adfærd satte alligevel en effektiv stopper for optisk lagring som vi kendte det.
USB-sticks er smarte lidt endnu

Der går nogle år før den Cloud-teknologi, som på længere sigt vil vinde, kommer til at fungere så gnidningsløst, at den bliver accepteret og benyttet af den brede befolkning. USB-stickens æra er på ingen måde slut endnu. Der vil stadig være incitamenter for at udvikle USB-sticks med højere og højere kapacitet, og kombineret med den nye og lynhurtige USB 3.0-teknologi vil det give nogle helt andre og nye muligheder for at udnytte de små miniature-harddiske. Vi har allerede nu set hvordan blandt andet Linux-styresystemet og tunge programmer som Photoshop kan eksekveres direkte fra en USB-stick, og til dette formål findes der stadig ikke bedre medier end dette. Så for at opsummere kort her til slut, er USB-sticken langt fra død og begravet. Som alle andre teknologier har den bare en afgrænset æra, og det ved både udviklere, producenter og måske i virkeligheden også forbrugere.

Skrappe krav til bilfabrikanter – er hybriden løsningen?

Mens el-bilerne lader vente på sig, er mange bilfabrikanter fremme i skoene når det kommer til udviklingen af hybridbiler. Denne motor-type har vist sig at være noget billigere i forbrug, samt at den udfylder de skærpede krav, der sættes til fabrikationen af nye motorer.

Hybridbiler har som regel et lavere forbrug end tilsvarene normale biler, men uden at det går ud over køre evnen. Ved opstart, hvor benzinmotoren er mindst økonomisk, træder elmotoren til.  Batteriet lades derefter op ved bl.a. opbremsninger. Den varme der normalt går til spilde ved almindelige biler ved opbremsninger, bliver omdannet til elektricitet og ført tilbage til el-motoren. Et mindre brændstofforbrug er mest markant, når bilen bruges til at køre i byen og små køreture, dette er nemlig da el motoren er mest i brug. Foruden at spare på benzinen, er hybriderne også mere miljøvenlige, noget de flese fabrikanter prioriterer meget højt i disse dage.

Hybridbiler kan opdeles i 3 forskellige kategorier, der definerer hvordan forskellige hybrid-motorer fungerer: Seriehybrid, Parallelhybrid og Serie-parallelhybrid.  Den sidstnævnte er den mest avancerede, hvori at ligesom parallelhybriden, har den en forbrændingsmotor og en elmotor, men er udstyret med en ekstra generator der gør, at batterierne kan lade selv om elmotoren bliver brugt til fremdrift.

Med henblik på de skærpede krav EU stiller til udstødningens renhed i dieselmotorer, vil det blive endnu mere kostbart at fremstille disse. Dette kan betyde at dieselmotorer bliver et mere sjældent syn i de mindre modeller, og de ændrede regler EU sætter på dagsordenen kan betyde at denne motortype ikke bliver en økonomisk løsning for fabrikanter i fremtiden.

Derfor kan løsningen blive benzinhybridmotorer, der derfor ikke kun bliver billigere at producere i forhold til diesel motoren, men samtidig også leverer de udmærkede forbrugstal, som man opnår med dieselmotorer.

Honda er en af de fabrikanter der er langt fremme med hybrid-teknologi. En af deres nyere modeller er Honda Jazz hybrid. Denne model er en videreudvikling af den almindelige benzindrevne Jazz, der blev introduceret for noget tid siden. Foruden en måske økonomisk fordel, er denne model des mere skånsom mod miljøet.

Honda har arbejdet meget bevidst på at give deres kunder en mere eksklusiv oplevelse med Civic 5d modellen, men måske kommer der en hybrid udgave af modellen i en ikke så fjern fremtid. Alt tyder i hvert fald på, at vi kommer til at se flere og flere hybrider på vejene om ikke så længe.

Sådan har HDTV ændret måden vi ser tv på

Nogle teknologier er blot en design forbedring. Andre ændrer den måde, vi lever på.

Den store kasse, der stod og brummede over i et hjørne i stuen overalt i verden og som dominerede tv-salget i den anden halvdel af det 20. århundrede, var bestemt et fremskridt i forhold til sort/hvid, men High Definition Television (HDTV) har medført en større forandring.

HDTV-apparater har i hvert fald ændret vores dagligstuer. De har gjort smart og moderne design økonomisk. Deres design, udseende og størrelse har ændret den måde, seerne kan interagere med en skærm på. Billederne er behagelige, klare og skarpe. Alle detaljer, rynker, buler og skrammer forstørres af kameraet og vises på forbrugernes store skærme. Levende billeder har aldrig været så levende før.

Men det er denne gengivelseskvalitet, der har forandret seeren. HDTV og de ledsagende digitale teknologier er kommet frem samtidig med at seerne begyndte at forlange mere interaktive oplevelser, end deres gamle tv-apparater kunne tilbyde dem. Det er ikke kun fordi High Definition ser bedre ud. Det er også fordi teknologien er mere virkelighedstro. Og hvis der findes en trend, som har redefineret hvad seerne vil have, er det underholdning, der føles ægte. Realityprogrammer er blevet mainstream, og barrieren mellem sociale medier og traditionelle programmer er ved at forsvinde, alt sammen på grund af det design, den kvalitet og de muligheder, som først blev mulige på grund af High Definition. For at sige det enkelt, har HDTV bragt seerne tættere på det de ser.

Mulighederne for at tjene penge på og styrke denne trend er først nu ved at blive forstået, og HDTV ser ud til fortsat at være det medium, som bedst kan opfylde seernes krav. Tv og internet bliver mere og mere forbundet, og dermed øges mulighederne hastigt for at interagere direkte med de programmer, man holder af. Med apparater, der både kan fungere som tv og computerskærm, ser det ud til at HDTV også vil ændre den måde, som folk bruger internettet på.

Så hvad vil fremtiden bringe? Vil 3D tage over fra HD som den nye standard i dagligstuerne? Er grænsen mellem seer og programindholdet forsvundet fuldstændigt? Den næste generation af skærme vil sikkert give os et fingerpeg.

3 bud på fremtidens køleskab

Køleskabet blev opfundet af Carl von Linde i 1876 til det ædle formål at køle øl. Men siden opfindelsen har det faktisk været småt med nyskabelser på det område. Noget tyder dog på, at køleskabet, som vi kender det, vil forandre sig meget i fremtiden.

Opfundet til et bryggeri

Da Carl Von Linde opfandt den mekaniske køling, man bruger i køleskabe, var det til et bryggeri i München. Målet var at kunne køle øl, så det kunne opbevares og sælges hele året. Han havde imidlertid ikke tænkt på, at køleskabet skulle blive hvermandseje, som det senere blev.

Udbredelse i 50erne

Det var først efter anden verdenskrig, at køleskabet blev mere udbredt. Og her fik køleskabet hurtigt det design, som vi stadig ser i dag. Skousen var den første hvidevareforhandler i Danmark. De åbnede deres første butik i 1957, men er i dag ejet af deres tidligere online konkurrent WhiteAway.com.

Fremtidens køleskab

Køleskabe i dag er blevet mange gange mere effektive, men er i sagen effektiviseringen af den gamle teknik. Noget tyder dog på, at køleskabet, som vi kender det, er ved at forandre sig. Og det vil du måske se af følgende eksempler:

1. Et stort grønt køleskab af gel

En russisk designer og innovator ved navn Yuriy Dmitriev er kommet med et vildt bud på fremtidens køleskab. Og det fornemmer man også bare ved et hurtigt kig. Hans Bio Robot Refrigerator, der kan hænges op på vægge og sågar lofter, består af en grøn gel. Denne gel klarer sådan set hele arbejdet med at køle og skulle kunne klare opgaven uden at få tilført energi. Man skal angiveligt bare proppe sine madvarer ind i den grønne gel, og så burde madvarerne sidde som de skal. Læs mere om det mærkværdige køleskab her:

http://inhabitat.com/zero-energy-bio-refrigerator-cools-your-food-with-future-gel/

 

2. Et køleskab uden dør

Hvis du ikke er så meget til grønt gel, kan det være, at et køleskab uden dør er noget for dig. En ung studerende ved navn Ben de la Roche har i hvert fald præsenteret sit bud. Og her er det påfaldende, at køleskabet ikke har nogen dør. I stedet for det traditionelle design et skab til madvarerne, består hans køleskab i stedet af en masse, små, sekskantede rum. Her kan man presse sine madvarer ind, som så bliver kølede. Men fordi, der kun køles lokalt på den enkelte vare i stedet for et helt skab, spares der en masse energi.

 

På bagsiden består køleskabet af en masse små kølerum. På forsiden ser man en masse sekskanter, så det til sammen kommer til at ligne et mindre bistade. Læs mere om det skøre køleskab her:

http://inhabitat.com/new-zealand-student-designs-doorless-refrigerator-that-saves-energy-and-reduces-food-spoilage/

 

3. Det intelligente køleskab

En ting er køleskabets design og energiforbrug, som er unikt ved de to første eksempler. Noget andet er køleskabets evne til proaktivt at hjælpe dig i hverdagen. Det internetbaserede supermarked Ocado og universitetet i Central Lancashire gik i 2010 sammen om at lave et intelligent køleskab. Det er meningen, at køleskabet skal kunne

  • rengøre sig selv
  • holde øje med, hvad der er på hylderne
  • planlægge hvad du skal have til aften
  • bestille nye varer online
  • skubbe ældre madvarer frem
  • og for gamle madvarer til siden
  • tage rester af din tallerken og regne ud, hvad der ikke bliver spist.

Desuden er det planen, at det intelligente køleskab skal kunne regne ud, hvad der er i skraldespanden og som derfor ikke er så vigtigt at bestille fremover.

 

Læs mere om det intelligente køleskab her:

http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-1341190/Revealed-The-hi-tech-fridge-future-tell-dinner.html

 

 

Det ser således ud til, at der er godt gang i innovationen, når vi taler køleskabe. Og det kommer til at få betydning for de køleskabe, vi ser i fremtiden. Så du kan godt begynde at forberede dig på enten den grønne gele, køleskab uden dør eller den intelligente model, der kan hjælpe dig i det daglige.

Rigtige mænd tager faktisk backup!

Backupblog er en blog der er dedikeret til os der godt kan lide vores data. Før vi kan svare hvad vores formål er, må vi først spørge: ”Hvad er backup?”

En backup er en måde hvor du med forskellige metoder sikkerhedskopierer dine vigtige informationer til en ekstern placering som en server. Der findes utallige metoder afhængig af hvilket medie og hvilke type data du skal have sikkerhedskopieret.

Binary

Backup for det er før sent

Hvorfor er det vigtigt at have styr på det der med backup?

Hvis du aldrig har taget backup eller sikkerhedskopieret dine data før kan det være svært at se hvorfor man skal bekymre sig så meget om det. Måske har du aldrig prøvet at miste data før. Hvis det er tilfældet ville jeg betegne dig som yderst heldig.
Langt de fleste oplever på et tidspunkt at miste deres data eller vigtige informationer – det kan være at man mister sin mobiltelefon med alle ens familiebilleder på til en fest, eller måske er man uheldig og ens computer brænder uhjælpeligt sammen.
Det er her backup kommer ind i billedet. På trods af de uheldige situationer jeg har nævnt, vil det altid være muligt, via backup, at genskabe de data der er vigtigst for dig.

Backup er en billig forsikring af dine data

At have en backup til computer eller smartphone svarer lidt til at forsikre sit indbo eller bil. Skulle uheldet være ude kan man hurtigt hente sine vigtige informationer igen. Det behøver ikke koste en formue. Der findes et utal af gratis systemer som tilbyder dig at backe flere gigabyte af dine data op.
Skulle man have lyst til en tjeneste der kan lidt mere og har lidt mere plads koster et fint abonnement under 100 kr. Om måneden.

BackupBlog.dk – Vi forklarer backup!

Nu hvor du forstår hvorfor backup er vigtigt og hvad det betyder, kan du besøge backupblog. Her kan du læse alt om forskellige teknikker, systemer og løsninger til backup. Du får også de bedste guides, ebooks og tips og tricks der gør dine data sikrere.

Alienware m17x – Kom nu hjem

Ventetid kan være lang, især hvis man venter på noget godt, hvilket jeg håber jeg gør. Efter ca. 5 år uden en privat laptop, var det  tid til at investerer i ny hardware.

Valget stod med en MPB (Mac Book Pro), eller at bruge de samme penge på et windows system. Skal jeg være helt ærlig havde MBP nok aldrig en chance for at blive valgt. Men fordi jeg til daglig går op og ned at nogen Mac tosser, var den alligevel med i mine overvejelser. Hvis man dertil tillægger at jeg gennem tiden nok har samlet, 10-15 gaming PC’er til mig selv, havde jeg det lidt svært med at vælge blandt Apples faste produkter, uden mulighed for at kunne rigtig vælge og vrage.

Efter at have læst på diverse fora, stødte jeg pludselig på en laptop, som fik rigtig gode resultater i mange bruger test; AlienWare m17x.

AlienWare m17x

Køn er det ikke, eller det kommer nok an på CPR nummer, men hvis man er +30 så syntes man nok ikke at Alienware m17x er verdens kønneste teknologiske skabning, men vil det er den. Penge er jo som alle ved ALT, og man kan da også konfigurere en m17x, så meget at dankortet flygter ubemærket fra pungen, så det undlod jeg at gøre, men inklusiv mormor, blev den en lille smule dyre end en MBP. På den anden side så er MBP’en nu slået både på pris, hardware og helt sikkert også , perfomance!

Men nu er der så bare vente tiden tilbage

DELL (GYS!) som forhandler AlienWare i Danmark, skriver ikke nogen om leverings tid før man har “kørt kortet igennem”, og av! 3 ugers leveringstid, er noget jeg ville have overvejet, hvis jeg havde fået chancen, men sådan skulle det ikke være.  Trods alt glæder jeg mig som en 16 årige, der skal til at spille seneste udvidelse af WoW, hvilket jeg ikke skal, til at DELL pakke post ankommer. Når jeg herefter har haft tid sammen med husets nye beboer, vil jeg poste min mening om AlienWare’s m17x laptop.

Specifikationer på min AlienWare m17x:

Alienware M17x Stealth Black, Original Windows® 7 Home Premium, 64-bit, Dansk
Alienware M17x Stealth Black
Hukommelse 8192 MB Dual Channel DDR3 SDRAM på 1333 MHz [2 x 4096]
Tastatur
Integreret tastatur – flere nordiske sprog
Grafikkort
2 GB GDDR5 AMD® Radeon™ HD 6990M
Harddisk
750 GB Seriel ATA-harddisk (7.200 omdr./min.)
Microsoft-operativsystem
Original Windows® 7 Home Premium, 64-bit, Dansk
Optiske enheder
Blu-Ray rom-kombidrev (læser Blu-Ray, læser og skriver dvd/cd)
Højttalere
Højttalere kræves ikke
Trådløst netværk
Intel trådløst LAN 6300 3×3 (802.11a/b/g/n) kort – EUR
Cables
Ekstra dansk 220 V AC-adapter med netledning
Følgesedler
Nordisk dokumentation
Gedis Bundle Reference
N11W7V01
Standard Warranty
1 års hardwaresupport næste arbejdsdag følger med pc’en
Supportservices
1 års hardwaresupport næste arbejdsdag følger med pc’en
Bluetooth
Dell Wireless 375 Bluetooth-modul
Ordreoplysninger
Bestil Alienware M17x R3 – Dansk
Primært batteri
Primært 9-cellet litium-ion-batteri
Carrying Cases
Uden bæretaske
Processor
Intel® Core™ i7 processor 2670QM (2,20 GHz, 6 MB, 4C)
Dell System Media Kit
Alienware-ressource-dvd
Camera
Integreret 3,0 megapixel-HD-kamera
Avatar
Alienware Logo
TimeZone
(GMT + 00.00) Dublin, Edinburgh, Lissabon, London
AlienFx Colour
Quasar Blue
Hændeligt uheldsservice
1 år Hændeligt skyttelse
Pre Installed Software
Steam® Client and Portal™-spil – fabriksinstalleret
LCD
44 cm(17,3″) WideFHD (1920 x 1080) WLED LCD-skærm
Hidden NamePlate Engraving
Generisk gravering af navneskilt
Beskyt din nye pc
Uden antivirus-/sikkerhedssoftware
Power Supply
240 watt AC-adapter