Webshop CMS-systemer: Se hvilket der passer til dine behov

Hvis du har bestemt dig for, at du gerne vil til at prøve kræfter med at drive en webshop, så er første skridt naturligvis at finde ud af, hvad du gerne vil sælge og på hvilket marked. Der er mange, der begynder at lave en webshop først og derefter finder ud af, hvad de egentlig gerne vil sælge – enten af lyst eller fordi de ser en økonomisk mulighed i det. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at det er meget vigtigt, at du sørger for at vælge et produkt eller en produktgruppe, inden du går i gang med at lave din webshop, for i sidste ende er det meget vigtigt, at dit design på en eller anden vis underbygger det eller de produkter, du sælger i din webbutik. Derfor skal du altid lave produktudvælgelse først, hvorefter du kan begynde at lege med designet af din webshop – sådan er der i hvert fald mange, der tror, at det hænger sammen, men faktum er, at inden du kan begynde at designe din webshop (eller inden du kan begynde at hyre nogen til at gøre det), så er det en nødvendighed, at du sørger for at vælge hvilket system, du ønsker at basere din webshop på. Der findes et væld af forskellige webshop CMS-systemer (bliver ofte også kaldt for e-handelssystemer på dansk), hvorfor der med garanti også findes et system, der passer til dine behov og samtidig også lever op til de kriterier, du har, hvad end de fleste af dem er ‘need to have’ eller ‘nice to have’.

Lav en liste over, hvad du stiller af krav til dit system

Der er rigtig mange forskellige ting, du skal tage stilling til, inden du kan vælge det rette webshop CMS-system for dit vedkommende. Det er meget vigtigt, at du ikke bare springer over hvor gærdet er lavest, for det for du bestemt ikke noget ud af, da du enten meget hurtigt kommer til at vokse ud af dit system og ellers finder du ud af, at du har valgt et system, der reelt set er alt for komplekst til, hvad du skal bruge. Derfor er det meget vigtigt, at du sørger for at starte processen med at sætte dig ned og lave en liste over alle dine krav til dit kommende shopsystem. På den måde er du nemlig sikker på, at du har et godt overblik over, hvad du egentlig har af deciderede behov og hvad du derudover også stiller af mere ‘nice to have’-baserede krav – det kunne f.eks. være, at du gerne vil have muligheden for at integrere et GLS- og Post DK-modul. Det kan godt være, at det virker en anelse som om, at det er spild af din tid, men når du først begynder at lede, så finder du også hurtigt ud af, at det er en rigtig god idé, at du har brugt tid på at lave den respektive liste over krav og behov. Det er nemlig med til at gøre din eftersøgning meget nemmere, end hvis du bare sad og ledte lidt på må og få – det er udvalget og mulighederne ganske enkelt for store og komplekse til.

Shopify – simpelt, brugervenligt og nemt at komme i gang med

shopifyShopify er ikke ligefrem det ældste system på markedet, men det har dog ikke nogen relevans for dets popularitet. I dag er det nemlig ét af de absolut mest populære e-handelssystemer – og det er ikke kun her i Danmark, at det gør sig gældende, men det er derimod noget, der gør sig gældende på verdensplan. Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at det er e-handelssystem (eller et webshop CMS, alt afhængigt af, hvad man foretrækker at kalde det), der er uhyre simpelt, nemt at have med at gøre og så er det også dét system, der har det mest brugervenlige administrationspanel. Det er også dét, der er den primære årsag til, at der er så mange, der vælger at starte deres karriere indenfor e-handel ved at gøre brug af Shopify – og der er også rigtig mange, der bliver hos Shopify. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at systemet er meget begrænset sammenlignet med de andre webshop CMS-systemer, der findes på markedet. Det skyldes, at der er tale om en hosted løsning og derfor har du ikke mulighed for at rode med de bagvedliggende filer til selve systemet, og alle udvidelser (kaldes Apps til Shopify) skal også godkendes. Derfor er det et rigtig godt system, at starte ud, men hvis man har intentioner om at udvide sin forretning. Et godt eksempel er Elekcig.dk, der startede med Shopify, men i dag benytter Magento, der giver dem bedre muligheder for komplekse løsninger og samlet lagerstyring, så de nemt kan åbne i nye lande.

Link til Shopify: https://www.shopify.com/

WordPress (WooCommerce) – den nemme og billige løsning

WPWordPress er også et rigtig godt valg for dig, der skal i gang med en webshop. Det skal dog understreges, at WordPress i sig selv ikke er noget e-handelssystem og det er heller ikke dét, som er det primære fokusområde for dette system. Der er derimod tale om et CMS, der er lavet med henblik på, at skulle kunne bruges til at administrere diverse former for hjemmesider og blogs. Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at WordPress er vokset til at være ét af de største CMS-systemer til dags dato, og derfor er der naturligvis også flere, der har udviklet e-handelsmoduler til WordPress, som man har mulighed for at benytte sig af – kvit og frit, hvilket WordPress også er. Dog skal du være opmærksom på, at du langt fra får lige så mange muligheder med en WordPress-løsning, som hvis du valgte ét af de mere komplekse systemer, men det ændrer dog ikke på, at en WordPress (og WooCommerce, som er det mest anvendte og mest anbefalede e-handelsmodul til WP) er et rigtig godt sted at starte, hvis du bare gerne vil starte ud i de små og ikke stiller de store krav til hverken funktioner eller lignende. Endvidere, så er der også rigtig mange, der vælger at basere deres webshop på WooCommerce og WordPress, da det er den absolut billigste måde at komme i gang på, da udvikleren til disse systemer er billigere og du skal ikke betale et månedligt abonnement, som f.eks. er tilfældet ved Shopify.

Link til WordPress: https://wordpress.com/

Prestashop – mindre forretning, men med behov for stor funktionalitet

PrestashopPrestashop er et system, der er blevet født til brug i forbindelse med e-handel og derfor har det også alle de funktioner, du overhovedet kunne tænke, at du kommer til at få brug for. Det er ét af de mest foretrukne og ligeledes også ét af de mest anvendte e-handelssystemer på verdensplan og det er af mange betragtet som det eneste open-source-system (det betyder, at det er ikke-kommercielt og derfor kan downloades helt gratis fra deres hjemmeside), der kan tolkes som en værdig konkurrent til Magento. Der er naturligvis en række punkter, som de to systemer adskiller sig på og der er rigtig mange, der mener, at Magento lige er en tand mere professionelt end Prestashop, fordi det har en række andre funktioner og muligheder for yderligere tilknyt af moduler. Der er også mange, der mener, at Magento er en tand mere SEO-venligt end Prestashop, men i bund og grund, så er det noget, der er en smagssag, hvorvidt man ønsker at gøre brug af Prestashop eller man derimod er mere til Magento. Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at Prestashop er langt mere komplekst end både WordPress og Shopify, hvorfor det ikke er noget, som man bare lige kan kaste sig over, hvis man ikke har forhenværende erfaring med mere komplekse IT-systemer. Det skal dog ikke skræmme dig, for der er naturligvis mulighed for at købe sig til hjælp og hvis du har en forretning, der kræver, at du har et top-tunet e-handelssystem, så er det dumt at nøjes med mindre end dét.

Link til PrestaShop: https://www.prestashop.com/

Link til eksempel på Prestashop-webshop: https://www.dyrefoder.dk/

Magento – professionelt og komplekst e-handelssystem

MagentoHvis du har en forretning og en mentalitet, der gør, at du ganske enkelt ikke kan nøjes med andet end det bedste og det mest komplekse e-handelssystem på markedet, så er der ikke nogen tvivl om, at du skal vælge Magento. Hvis du gør det, så får du ganske vidst et system, der kræver, at du enten ansætter en mand eller kvinde, der har erfaring med systemet til at administrerer det eller du selv har mod på at investere en god mængde tid i, at blive mere ferm med brugen af systemet. Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at det er dét system på markedet, som har flest muligheder i forhold til moduler, som der er flest e-handelsspecialister, der har valgt at lægge deres fokus på og dertil er det også det system, der tillader din virksomhed at vokse mest, som du f.eks. kan se på eksemplet, der er nævnt længere oppe, hvor Elekcig.dk bruger Magento til at udvide til flere lande, men samtidig have samme lagerstyring o.lign. Her kan også nævnes andre større webshops som f.eks. Trendhim.dk, der også kører på en Magento-løsning, hvor de kører shoppen i mange lande. Det er sådanne funktionaliteter, der gør Magento til toppen af poppen og gør, at de andre systemer altid vil stå i skyggen af Magento. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at du absolut skal vælge at gøre brug af Magento, hvis du skal i gang med at drive en webshop, for det kan sagtens tænkes, at den størrelse af webbutik, som du har intentioner om at drive er langt mere passende til et system som f.eks. Shopify, der er nemt og det er noget, som du sagtens kan administrere selv uanset hvor ferm du er med computere (eller hvor ferm, du ikke er).

Link til Magento: http://magento.com/

Gå ikke på kompromis med dit valg – du kommer alligevel til at skifte

Det er meget vigtigt, at du ikke går på kompromis med dit valg af e-handelssystem, for hvis du har intentioner om, at din webshop skal blive til noget stort, så skal den også blive ved med at vokse og det betyder også, at du i sidste ende kommer til at få brug for flere og flere funktioner, så hvis din plan er, at du en dag skal stå med en stor, multinational webshop, så er det en god idé, at du starter ud med Magento allerede fra en start. Det er dog ikke ensbetydende med, at alle og enhver skal vælge Magento som deres webshop CMS-system, for det er slet ikke sikkert, at alle dem, der skal starte en webshop har intentioner om, at de skal stå med en stor webshop, der har spredt sig til fem lande om tre år. Det kan sagtens være, at visionen bare er, at opbygge en webshop, som kan give dig en sideindkomst ved siden af dit fuldtidsarbejde, så du har mulighed for at invitere familien ud og spise noget oftere eller booke et 4-stjernet fremfor et 3-stjernet hotel til ferien. Der er mange forskellige årsager til, at folk stifter en webshop og derfor er der også mange forskellige behov og krav til dét system, der skal drive den respektive webshop, hvilket naturligvis er årsagen til, at der i dag findes så mange forskellige shopsystemer, som du har mulighed for at vælge mellem – der findes endda også flere end de førnævnte, som blot er de fire mest velkendte og mest brugte systemer på det danske marked.

 

Husk også professionel og stabil hosting

Der er mange, det tror, at de får god succes med deres webshop, hvis bare de vælger det rette e-handelssystem og sørger for at få en rigtig dygtig webdesigner til at lave en webshop, der ikke bare ser rigtig godt ud, men samtidig også kan konverterer de besøgende til kunder. Det er også rigtig vigtigt, at det bliver gjort, men der skal dog ikke være nogen tvivl om, at der er et andet meget vigtigt parameter, som der er rigtig mange, der glemmer, og det er, at der bestemt ikke må spares på hosting af den respektive webbutik. Det kan i mange tilfælde ende med at koste rigtig mange penge i tabt omsætning, fordi webshoppen har nedetid eller fordi den er for langsom, og dine kunder derfor beslutter sig for at klikke sig videre til konkurrenten.

VDSL og ADSL – hvad er forskellen?

Hvis du kigger efter bredbåndsforbindelse, så er du måske stødt på begrebet VDSL, som flere af forhandlerne er begyndt at reklamere med. Som om vi ikke havde nok forkortelser at forhold os til i forvejen. Hvad er forskellen på VDSL og ADSL, tænker du? Her kommer en introduktion til de to teknologier.

ADSL – en gammel teknologi

ADSL står for Asymmetric Digital Subscriber Line, og er en i internet-sammenhænge gammel teknologi i forbindelse med internet-forbindelser. Den blev således opfundet helt tilbage i 1989. Før ADSL var man afhængig af modems, der overtog telefonlinjen, mens man var på nettet. Det vil sige at telefonen var optaget, mens man surfede eller skrev e-mail, hvilket både var upraktisk og dyrt. Blandt andet derfor opfandt man ADSL’en, hvor man på samme fysiske telefonlinje kunne gå på nettet uden det forstyrrede telefonlinjen. Samtidig blev hastigheden og forbedret i høj grad med indførslen af ADSL.

Hvad er VDSL så?

VDSL står for Very High Bitrate Digital Subscriber Line, og er en videreudvikling af teknologien bag ADSL. Det vil altså sige at VDSL er en nyere teknologi end ADSL. De to teknologier er implementeret på forskellige måder og kræver derfor forskellig hardware. Det vil sige at du skal bruge en VDSL-router til en VDSL-linje og en ADSL-router til en ADSL-linje. VDSL kører lige som ADSL over telefonkabler.

Den umiddelbare forskel på ADSL og VDSL for dig som forbruger er hastigheden, som navnet også så fint lægger op til.

Teknologi Max. download Max. upload
ADSL 8 mbps 1 mbps
VDSL 52 mbps 16 mbps

Som denne tabel viser, så er VDSL seks en halv gange hurtigere ved download og hele 16 gange hurtigere ved download end fætteren ADSL.

Mbps står for megabit pr. sekund. Megabit er en enhed som de fleste almindelige computerbrugere ikke kender, men det er ikke så kompliceret endda. Der går 8 bit på en byte. Det vil sige at 1 MB er det sammen som 8 mbit og dermed kan du med en 52 mbps VDSL-forbindelse hente 6,5 MB i sekundet.

Hvis vi skal bringe alle disse tal og enheder over i noget, de fleste kan forholde sig til, så kan man ikke med en ADSL-forbindelse se HDTV på sin computer eller enhed, det kan man med VDSL. Det samme gælder for IP-telefoni. Du kan godt streame f.eks. YouTube-videoer over en ADSL-linje, men så snart du har brug for noget i HD-kvalitet, så kommer 8 mbps til kort og hakker. Det samme gælder hvis I er en familie, hvor flere ofte er på nettet samtidig fra forskellige enheder, samt hvis der er en gamer i husstanden. De fleste nye computerspil kræver ret hurtige internetforbindelser for at køre optimalt.

Ulempen ved VDSL

Nye teknologier kom sjældent uden ulemper, og det er da heller ikke tilfældet med VDSL. For at få det fulde udbytte af en VDSL-forbindelse, skal man bo tæt på den nærmeste såkaldte DSLAM. Tænk på en DSLAM som en lille fremskudt telefoncentral, der sidder ud i de grå teknikskabe, då måske har set rundt på på gader og villaveje.

Hvis du bor længere end 300 meter fra den nærmeste DSLAM, så vil du opleve at hastigheden på VDSL-linjer begynder at dale ret kraftigt. Kommer du for langt væk, kan det bedre betale sig at have en ADSL-linje, der ikke har samme problem. Du kan spørge din udbyder om hvor langt du bor fra en DSLAM.

Hvad er der af alternativer?

Hvis du ikke synes at hverken ADSL eller VDSL lever op til dine behov og til de krav du har til en bredbåndsforbindelse så er fibernet pt. det eneste alternativ du har. DSL-teknologierne kører over de gamle kobberledninger, som før i tiden blev brugt til analoge telefonlinjer, og som de fleste af os har ført ind i vores boliger. Fibernet er helt anden sag, da data bliver sendt med lysimpulser gennem fiberoptiske kabler og altså bogstaveligt talt kommer frem med lysets hastighed. Problemet med fibernettet er at der skal graves helt nye kabler ned, både i vejen og ind til din bopæl. Det er altså langt fra alle steder i landet man kan få fibernet endnu, og der er endevidere en udgift forbundet med at få det etableret. Har du ikke mulighed for at få fibernet, der hvor du bor, så er VDSL en glimrende løsning mens du venter på det allerhurtigste internet.

Denne guide er skrevet af www.billigtbredbåndguide.dk hvor du kan lære meget mere om bredbånd og internetforbindelser, samt sammenligne priser fra de danske udbydere.

Sådan vælger du den rigtige harddisk

Behovet for mere plads på sin computer er vokset de seneste år i kraft af, at vores digitale liv fylder mere mere. Fotografier og videoer med høje opløsninger fylder mere end for blot få år siden samtidig med, at programmer også kræver mere plads i forbindelse med nye funktioner og bedre teknologier. Alt sammen bidrager til, at harddiskene i vores computere bliver fyldt og mange investerer derfor i nye harddiske for at have plads til det hele. Samtidig er priserne på harddiske faldet, og man kan i dag få mange gange mere plads for den samme pris, som man kunne for få år siden. En ekstra harddisk er der mange, der har købt sig, men denne har fået nye konkurrenter, som byder på nye muligheder og forberede vilkår for opbevaring af sit data.

HDD og SSD

Når man snakker om harddisken, så refererer man som regel til den mekaniske harddisk med roterende dele i et kabinet. Denne form for harddisk er desværre meget sårbar for stød, tab og andre former for uheld. Derfor vælger mange, når de skal have ny computer, at gå efter en af de nyere forme for harddiske – en SSD. En SSD adskiller sig fra en normal mekanisk harddisk ved ikke at have mekanisk roterende dele, hvilket gør den mindre i både den fysiske størrelse men også angående strømforbruget. En anden ting er, at den er baseret på flashhukommelse. Det giver en meget større læse – og skrivehastighed, da der ikke er en fysisk mekanisk del i harddisken, der skal bevæges først for at finde det relevante data. Det gør SSD’en den ideelle løsning for mennesker, som har krav til, at computeren skal kunne læse og skrive data meget hurtigt. Og samtidig med, at den både er lettere og mindre strømkrævende er den ved at vinde ind på markedet som en harddisk, som mange vælger i deres nye computere. Ulempen er, at man må gå på kompromis med prisen pr. GB, man får – her har den mekaniske harddisk en klar prisfordel.

Online Harddisk – fremtiden?

Men udviklingen stopper ikke her. I og med at manges internethastigheder bliver hurtigere og hurtigere, takket være blandt lysteknologier, er spørgsmålet, om man overhovedet har brug for en fysisk disk at have sit data på. Derfor er der kommet endnu en type harddisk på markedet – en online harddisk (også kendt som ’cloud-storage’ eller ’cloud-computing’.) Denne type harddisk har naturligvis nogle klare fordele i forhold til de andre harddiske. Udover at sikkerheden ved en online harddisk, som administreres og sikres af et professionelt datacenter, så er den også meget fleksibel. Der er naturligt nok ingen kabler til dataoverførsler eller strømkabler, som skal kobles til – du har adgang til harddisken udelukkende via din internetforbindelse. Og det betyder, at du kan have den med dit overalt uden at tænke på, om du kommer til at tabe den på gulvet. Det er bare at tænde for computeren og forbinde til den, så har du dine filer med dig. Det er både smart, fleksibelt og en sikker måde at opbevare sit data på – og så behøver du ikke spekulere over, hvornår du skal ud at investere i endnu en harddisk, for du kan altid opgradere den online.

Der er naturligvis også ulemper ved denne type harddisk, men de er udelukkende tidsbegrænsede i og med, at nogen mennesker ikke ville kunne have sådan en harddisk på grund af, at deres internethastighed simpelthen er for langsom. Men dette er kun et spørgsmål om tid – og Danmark er hurtig hvad det angår. Mange mennesker har allerede fiberbredbånd (internetopkobling vha. lys) og det giver nogle helt nye muligheder. Nogle enkelte steder i landet tilbydes sågar så hurtige forbindelser til private, at man begynder at snakke om, at en online harddisk ville kunne erstatte den fysiske harddisk i computeren – for det er bestemt muligt og en del af fremtiden.

Danske leverandører

De fleste ved, hvor man kan få fat i en almindelige harddisk eller en SSD. Men online harddiske/cloud storage er en anden sag, for i mange tilfælde er det udenlandske leverandører, og hvis de er danske, er de dyre. Hvis du vil have en stor mængde plads (hvilket giver mening, hvis man skal have sine store filer på den) hos f.eks. Dropbox, iCloud eller Dansave, kan man hurtig komme op i et prisleje, hvor mange ikke synes det er attraktiv længere.

Så derfor – hvis du er på udkig efter lagerplads i skyen, bør du kigge nærmere på Onlime. Dette firma er dansk og sælger både online backup og online harddiske til priser, hvor alle kan være med – og det er uden at gå på kompromis med kapaciteten og kvaliteten. Som standart kan man få en 500GB online harddisk til 59 kr. om måneden eller 649 kr. om året. Og du kan naturligvis altid opgradere, hvis det bliver nødvendigt.

 

Selvom den traditionelle harddisk stadig er det mest populære alternativ til at anskaffe sig mere plads på sin computer, vil det være et spørgsmål om tid, før denne type harddisk vil være alment kendt. Men tidshorisonten er til at få øje på. Mulighederne er mange, og det bliver spændende at se, hvordan man i fremtiden vil tage i mod dette koncept – at have sit digitale liv i skyen.

Har du kommentarer? Så er du velkommen til at lægge en besked herunder.

Hvad kører biler på i fremtiden?

Vi taler ikke om brændstof men dæk. Mange bilejere tager for givet, at der findes vinterdæk og sommerdæk, og så er det det. I virkeligheden udvikles der enormt på fremtidens dæk og især reservehjulet. Det har betydning for vores komfort, sikkerhed og brændstofs forbrug – så hvad kan man lave andet end nye dækmønstre?

Vores byer udvikler sig så kraftigt, at det ofte er meget besværligt at punktere i centrum, eller hvis man tager til andre lande som Sydamerika, kan man blive kidnappet ved at punktere på den forkerte landevej. Ud over skal vi optimere vægten i vores køretøjer og mindste modstanden imellem dæk og vej, så bilerne hele tiden bliver mere energieffektive. Sidst men ikke mindst, sætter vi jo pris på god komfort og sikkerhed, når vi presser hastigheden op på den lokale fartgrænse.
Så hvordan ser fremtiden ud, når man skal tage hensyn til så mange ting, og kan man i det hele taget udvikle særlig meget på noget så simpelt som et dæk?

Det bliver anderledes
Vi hos Goodgrip er nødt til at følge udviklingen, hvis vi vil levere de rigtige dæk til de behov verden stiller. I den forbindelse har vi lyttet til Ford Motors chefingeniør David Rohweder, der fortæller:

”Fremtidens hjul vil ikke ligne det vi ser i dag,” kommenterer Rohweder, ”jeg er ikke sikker på, hvordan de endeligt vil se ud, men jeg har en vision om, at der skal bruges Smart Materials, der kan tillade et dæk at skifte funktionalitet – fra lav modstand på de åbne veje til maksimalt vejgreb ved opbremsning eller skarpe sving. Det vil så skifte ved hjælp af eletroniske input fra en computer.”

I takt med at befolknings tætheden stiger i byerne, vil man i større grad se biler der er special udviklet til hvad Rohweder kalder Urban Vehicles. De vil som udgangspunkt ikke skulle bruge reservehjul, men skulle klare sig med et slags nødkit eller have adgang til et værksted tæt på.

Brændstofforbrug og økonomi er også med til at præge udviklingen, og fremhæver ønsket om at afskaffe reservehjulet for at være med til at spare på bilens vægt.

Der er også mulighed for, at der bliver udviklet selv helende materialer – hvis den forskning får et gennembrud vil det definitivt være slut med reservehjulet.

De første eksempler fra virkeligheden
Hankook dæk har for nyligt demonstreret, hvad de tror, bliver fremtiden for deres dæk.
eMembrane Optional Friction Variable Thread:
Et af de første hybriddæk, der kan skifte imellem to forskellige former for vejgreb – Full Grib eller Fuel Efficiency. I Full Grip maksimerer dækket sit vejgreb og styrker sikkerheden og når køreforholdene er bedre, kan den skifte til Fuel Efficiency og mindske vejmodstanden og dermed brændstofforbruget.

Mag-Trac:
I sandhed et futuristisk dæk – der er ingen forbindelse mellem dækket og indre hjulkapsel. For at dækkene ikke ryger bruges magneter, der sikrer en enorm komfortabel og stille køreoplevelse. Denne teknologi gør det muligt at sidde i en bil der svæver på sine dæk.
Dette er bare et par eksempler på, hvad vi kan se i fremtiden. Se disse eksempler visualiseret og flere bud på fremtidens dæk i dette link.
Vi laver måske ikke flyvende biler om 10 år, men derfor kommer vores køretøjer stadig til at ligne noget, der lige nu føles som science fiction.

Solceller – Spar penge på grøn energi

Solceller – Spar penge på grøn energi

Med evigt stigende priser på el, er vores energi forbrug en evig trussel med vores privatøkonomi. Selvom mange energiselskaber lover lave priser til forbrugerne, hvis sindrige og indviklede abonnementer på el skrives under af forbrugeren.

Der findes alternativer til de almindelige elselskaber

windmill

Hvis man har pladsen kan opsætningen af en vindmølle være et godt alternativ, opsætningen er selvfølge en stor udgift, men de gratis kW kan hurtigt mærkes på det månedlige elforbrug.

Økonomien ser således ud:

11 kW vindmølle og opsætning 350.000 til 400.000 DKK

Møllen kan lave et sted mellem 35-40.000 kW, alt afhængig af landskab og placering.

Al strøm fra møllen er gratis, og man kan sælge den overskydende strøm tilbage til elselskabet, dog for man kun ca. 60 øre pr. kW hvor den købte strøm koster ca. 2,2 kr.
Der er god økonomi i private vindmøller, dog er investeringen stor, og man skal have pladsen. Typisk skal opsætningen også godkendes i en nabohøring.
Mere information om private vindmøller kan læses her: Danmarks Vindmølle forening

Solen er en evig kilde til energi, Solceller er teknologien

Med dine egne solceller på taget kan du lave din egen strøm, samtidig med at du skåner miljøet for Co2 udlejning, som følger med vores normale produktion af energi.
Solcelle teknologien er nået til et punkt hvor den almindelige husejer kan opsætte solceller på taget og samtidig økonomien til at hænge sammen.

Måden solceller virker på

Solceller virker ved at omsætte solens stråling til energi vha. den fotoelektriske effekt. Det betyder i praksis energi skab a solceller, ikke er baseret på varme som vi kender det fra solfangere. Langt de fleste solceller er lavet af grundstoffet Silicium, men andre stoffer bruger også til produktion af solceller, men Silicium er klart den billigste løsning. På hver side af Solcellen er der tilsat små mængder af grundstofferne fosfor og bor. Det betyder at der skabes et elektrisk felt på hver side af solcellen.

Resultatet bliver en lille spændingsforskel på 0,6 V på for- og bagside af cellen. Denne forskel betyder at solens stråling sender spændingen fra + til –
Ovenstående er en meget kortbeskrivelse af hvordan en Solcelle virker, hvis du vil læse mere om teknikken bag solceller er der god information her: Dansk solenergi

solcelle1

Hvordan kommer man igang med Solceller

Find en autoriseret leverandør! Der findes rigtig mange firmaer som tilbyder at installere et solcelle anlæg, men kan få er autoriseret til opsætning, som er alt andet end lige til, og tit bliver løsningen og tilslutningen til el-nettet individuel.

Endvidere er du nødt til at tænke på dit tag, kan det bære vægten af solcelle anlægget, og kan taget tørre op hurtigt nok til at svamp i tagkonstruktionen ikke opstår.
Når du har leverandøren på plads, er det tid til at kigge på selve anlægget. Som udgangspunkt er det vigtigt at du selv undersøger og finder det anlæg du ønsker, og ikke blot det solcelle anlæg som montøren tilbyder.
Overvej grundigt:

  • Hvor mange kW skal anslægget producere
  • Giver tilbagebetalings perioden på 10 år mening for dig
  • Hvor maget ydelse taber anlægget (normale celler taber 0,6 % pr. år)
  • Anlægget skal sidde skyggefrit i tidsrummet 7-19 i sommerhalvåret
  • ER din valgte montør med i KSO ordningen

Kan man købe Solcelle anlæg hos de store supermarkedskæder

Umiddelbart er der intet galt med de anlæg som sælges i Dansk supermarked eller COOP, du skal blot være opmærksom på fornævnte forholdsregler og sikre dig at hvis anlægget købes inklusiv opsætning, så har du måske ikke mulighed for at vælge montør, inverter osv.
Derfor er det altid en god idé af få vurderet tilbuddet af en fagmand du stoler på.
Her kan du købe solcelle anlæg:
Bilka – Har 8 forskellige anlæg
COOP Solcelleanlæg – har 7 forskellige anlæg

Har du erfaring med solcelle anlæg

Har du selv et anlæg på taget, eller har du en nabo som smiler hvergang solen skinner, er du meget velkommen til at berette om dine erfaringer i kommentarfeltet. Alle kommentarer er velkomne, også selvom du ikke er den store fan af Solceller

Opsummering: December måneds iPhone 5 nyheder

Siden iPhone 5 blev lanceret tilbage i september, har der hver måned været hundredvis af nyheder og rygter om Apple’s seneste gadget.

For at du slipper for at trævle hele nettet igennem efter de seneste iPhone 5 nyheder, har vi samlet december måneds nyt her.

Siri på dansk

9to5mac.com har opsnuset et job opslag fra Apple, hvor der søges efter en ny medarbejder, som skal være med til at udvikle Siri på 9 sprog: Arabisk, Kinesisk, Dansk, Tysk, Finsk, Fransk, Koreansk, Norsk, Svensk og Engelsk.

Ud fra overstående liste må vi derfor antage er Apple arbejder på en dansk version af Siri, hvilket helt sikkert vil glæde mange. Personligt har jeg deaktiveret Siri igen da jeg har problemer med at få Siri til at forstå danske navne, hvilket gør det ubrugeligt for mig.

iPhone 5 på lager i Danmark

Iphonecentral.dk rapporterer desuden at om at Telenor, som den første forhandler siden lanceringen nu har iPhone 5 på lager. Du kan se deres udvalg af iPhone 5 her.

Hos Telenor kan iPhone 5(16 GB) købes for 0 kr. i udbetaling og med mobilbetaling på 190 kr. i 24 måneder. Dette kan selvfølgelig skues op alt efter hvor meget du vil afdrage på din iPhone 5 om måneden.

Abonnementsmæssigt har Telenor selvfølgelig flere at vælge imellem, men skal der være plads til, vil et godt abonnement være 5 timers tale + fri surf (op til 3 GB). Det koster 180 kr. pr måned.

Ny Reklame for iPad Mini og Ny iPad

Selvom vi ikke ser dem på fjernsynet i Danmark, så producerer og lancere Apple faktisk regelmæssigt TV reklamer for deres produkter. Her i december blev det til en ny reklame for iPad og iPad mini, som går under navnet ”I’ll be home”.

Er tiden ved at løbe fra USB-sticks?

I 1965 offentliggjorde computergiganten Intels medstifter Gordon Moore en videnskabelig artikel, hvor han for første gang i historien nævnte den tommelfingerregel om historisk udvikling indenfor integrerede kredsløb, som vi i dag kender som Moores lov. Helt kort forklaret beskriver den hvordan processorer og lignende teknologiske komponenter fordobler deres ydeevne cirka hvert andet år, og faktisk har den lov holdt ret godt stik lige siden. Det eneste som Moores lov ikke tager hensyn til er kvantespring i den teknologiske verden, hvor vi pludselig ændrer adfærd i forbindelse med at nye metoder og platforme udvikles. Og selvom USB-protokollen siden sin fødsel i 1994 har overperformet Moores lov helt indtil nu, tyder noget alligevel på at tiden måske er ved at løbe fra lagring af data på USB-sticks.
Internettet er blevet en reel konkurrent

I løbet af de seneste fem år er der sket noget ganske særligt med Internettet. Fra at være noget vi skulle opsøge med netværkskabler og bøvlede trådløse opkoblinger, er det blevet allestedsnærværende på en måde, vi aldrig før har set. Smartphones og tablets har nu konstant opkobling til Internettet via lynhurtigt mobilt bredbånd, og inden længe vil bærbare computere fungere på samme måde. Det er nu pludselig blevet en reel og funktionel løsning at gemme sine filer på Cloud-baserede tjenester, og det udgør en seriøs risiko for USB-sticks som lagringsmedie. Vi begynder allerede nu at se hvordan musiktjenester som Spotify og styresystemer som Google’s Chrome OS gør os stadigt mere uafhængige af at opbevare filer lokalt, og med løfter om evig hukommelse og høj sikkerhed vil det på sigt indsnævre markedet for lokale lagringsmedier radikalt. Men en ting er visionære tanker om fremtidens IT, noget helt andet er den udvikling, vi allerede har set indenfor afspilning af medier.
BluRay vandt over HD DVD – eller tabte de begge to?

Inden for forbrugerelektronik har nye teknologier altid fungeret som det bedste salgsargument, og da det i starten af nullerne pludselig kunne lade sig gøre at producere fjernsynsskærme med markant højere opløsning end før, det vi i dag betegner som HD-fjernsyn, begyndte kapløbet om den næste ’DVD’. En ny standard for optisk lagring med markant højere kapacitet på grund af den højere opløsning og bedre lyd. I de første år konkurrerede otte-ti forskellige nye teknologier om at erobre det dengang lukrative marked, og i slutningen af 2008 stod BluRay tilbage som den endelige vinder, efter udviklingen af Toshibas HD DVD blev lukket ned. Hurtigt blev den Sony-udviklede teknologi integreret i gigantens mange enheder, heriblandt PlayStation 3, men succesen kom bare aldrig rigtigt. Og det skyldes at BluRay led samme skæbne som USB-sticks kommer til i løbet af det næste årti – Internettet kom buldrende med begrebet streaming, hvor det nu på grund af ny bredbåndsteknologi kunne lade sig gøre at afspille indhold i næsten samme opløsning direkte fra Internettet, som med en af de meget dyre BluRay-skiver. Moores lov blev opfyldt til punkt og prikke, men en radikal ændring i forbrugernes behov og adfærd satte alligevel en effektiv stopper for optisk lagring som vi kendte det.
USB-sticks er smarte lidt endnu

Der går nogle år før den Cloud-teknologi, som på længere sigt vil vinde, kommer til at fungere så gnidningsløst, at den bliver accepteret og benyttet af den brede befolkning. USB-stickens æra er på ingen måde slut endnu. Der vil stadig være incitamenter for at udvikle USB-sticks med højere og højere kapacitet, og kombineret med den nye og lynhurtige USB 3.0-teknologi vil det give nogle helt andre og nye muligheder for at udnytte de små miniature-harddiske. Vi har allerede nu set hvordan blandt andet Linux-styresystemet og tunge programmer som Photoshop kan eksekveres direkte fra en USB-stick, og til dette formål findes der stadig ikke bedre medier end dette. Så for at opsummere kort her til slut, er USB-sticken langt fra død og begravet. Som alle andre teknologier har den bare en afgrænset æra, og det ved både udviklere, producenter og måske i virkeligheden også forbrugere.

Skrappe krav til bilfabrikanter – er hybriden løsningen?

Mens el-bilerne lader vente på sig, er mange bilfabrikanter fremme i skoene når det kommer til udviklingen af hybridbiler. Denne motor-type har vist sig at være noget billigere i forbrug, samt at den udfylder de skærpede krav, der sættes til fabrikationen af nye motorer.

Hybridbiler har som regel et lavere forbrug end tilsvarene normale biler, men uden at det går ud over køre evnen. Ved opstart, hvor benzinmotoren er mindst økonomisk, træder elmotoren til.  Batteriet lades derefter op ved bl.a. opbremsninger. Den varme der normalt går til spilde ved almindelige biler ved opbremsninger, bliver omdannet til elektricitet og ført tilbage til el-motoren. Et mindre brændstofforbrug er mest markant, når bilen bruges til at køre i byen og små køreture, dette er nemlig da el motoren er mest i brug. Foruden at spare på benzinen, er hybriderne også mere miljøvenlige, noget de flese fabrikanter prioriterer meget højt i disse dage.

Hybridbiler kan opdeles i 3 forskellige kategorier, der definerer hvordan forskellige hybrid-motorer fungerer: Seriehybrid, Parallelhybrid og Serie-parallelhybrid.  Den sidstnævnte er den mest avancerede, hvori at ligesom parallelhybriden, har den en forbrændingsmotor og en elmotor, men er udstyret med en ekstra generator der gør, at batterierne kan lade selv om elmotoren bliver brugt til fremdrift.

Med henblik på de skærpede krav EU stiller til udstødningens renhed i dieselmotorer, vil det blive endnu mere kostbart at fremstille disse. Dette kan betyde at dieselmotorer bliver et mere sjældent syn i de mindre modeller, og de ændrede regler EU sætter på dagsordenen kan betyde at denne motortype ikke bliver en økonomisk løsning for fabrikanter i fremtiden.

Derfor kan løsningen blive benzinhybridmotorer, der derfor ikke kun bliver billigere at producere i forhold til diesel motoren, men samtidig også leverer de udmærkede forbrugstal, som man opnår med dieselmotorer.

Honda er en af de fabrikanter der er langt fremme med hybrid-teknologi. En af deres nyere modeller er Honda Jazz hybrid. Denne model er en videreudvikling af den almindelige benzindrevne Jazz, der blev introduceret for noget tid siden. Foruden en måske økonomisk fordel, er denne model des mere skånsom mod miljøet.

Honda har arbejdet meget bevidst på at give deres kunder en mere eksklusiv oplevelse med Civic 5d modellen, men måske kommer der en hybrid udgave af modellen i en ikke så fjern fremtid. Alt tyder i hvert fald på, at vi kommer til at se flere og flere hybrider på vejene om ikke så længe.

Sådan har HDTV ændret måden vi ser tv på

Nogle teknologier er blot en design forbedring. Andre ændrer den måde, vi lever på.

Den store kasse, der stod og brummede over i et hjørne i stuen overalt i verden og som dominerede tv-salget i den anden halvdel af det 20. århundrede, var bestemt et fremskridt i forhold til sort/hvid, men High Definition Television (HDTV) har medført en større forandring.

HDTV-apparater har i hvert fald ændret vores dagligstuer. De har gjort smart og moderne design økonomisk. Deres design, udseende og størrelse har ændret den måde, seerne kan interagere med en skærm på. Billederne er behagelige, klare og skarpe. Alle detaljer, rynker, buler og skrammer forstørres af kameraet og vises på forbrugernes store skærme. Levende billeder har aldrig været så levende før.

Men det er denne gengivelseskvalitet, der har forandret seeren. HDTV og de ledsagende digitale teknologier er kommet frem samtidig med at seerne begyndte at forlange mere interaktive oplevelser, end deres gamle tv-apparater kunne tilbyde dem. Det er ikke kun fordi High Definition ser bedre ud. Det er også fordi teknologien er mere virkelighedstro. Og hvis der findes en trend, som har redefineret hvad seerne vil have, er det underholdning, der føles ægte. Realityprogrammer er blevet mainstream, og barrieren mellem sociale medier og traditionelle programmer er ved at forsvinde, alt sammen på grund af det design, den kvalitet og de muligheder, som først blev mulige på grund af High Definition. For at sige det enkelt, har HDTV bragt seerne tættere på det de ser.

Mulighederne for at tjene penge på og styrke denne trend er først nu ved at blive forstået, og HDTV ser ud til fortsat at være det medium, som bedst kan opfylde seernes krav. Tv og internet bliver mere og mere forbundet, og dermed øges mulighederne hastigt for at interagere direkte med de programmer, man holder af. Med apparater, der både kan fungere som tv og computerskærm, ser det ud til at HDTV også vil ændre den måde, som folk bruger internettet på.

Så hvad vil fremtiden bringe? Vil 3D tage over fra HD som den nye standard i dagligstuerne? Er grænsen mellem seer og programindholdet forsvundet fuldstændigt? Den næste generation af skærme vil sikkert give os et fingerpeg.

3 bud på fremtidens køleskab

Køleskabet blev opfundet af Carl von Linde i 1876 til det ædle formål at køle øl. Men siden opfindelsen har det faktisk været småt med nyskabelser på det område. Noget tyder dog på, at køleskabet, som vi kender det, vil forandre sig meget i fremtiden.

Opfundet til et bryggeri

Da Carl Von Linde opfandt den mekaniske køling, man bruger i køleskabe, var det til et bryggeri i München. Målet var at kunne køle øl, så det kunne opbevares og sælges hele året. Han havde imidlertid ikke tænkt på, at køleskabet skulle blive hvermandseje, som det senere blev.

Udbredelse i 50erne

Det var først efter anden verdenskrig, at køleskabet blev mere udbredt. Og her fik køleskabet hurtigt det design, som vi stadig ser i dag. Skousen var den første hvidevareforhandler i Danmark. De åbnede deres første butik i 1957, men er i dag ejet af deres tidligere online konkurrent WhiteAway.com.

Fremtidens køleskab

Køleskabe i dag er blevet mange gange mere effektive, men er i sagen effektiviseringen af den gamle teknik. Noget tyder dog på, at køleskabet, som vi kender det, er ved at forandre sig. Og det vil du måske se af følgende eksempler:

1. Et stort grønt køleskab af gel

En russisk designer og innovator ved navn Yuriy Dmitriev er kommet med et vildt bud på fremtidens køleskab. Og det fornemmer man også bare ved et hurtigt kig. Hans Bio Robot Refrigerator, der kan hænges op på vægge og sågar lofter, består af en grøn gel. Denne gel klarer sådan set hele arbejdet med at køle og skulle kunne klare opgaven uden at få tilført energi. Man skal angiveligt bare proppe sine madvarer ind i den grønne gel, og så burde madvarerne sidde som de skal. Læs mere om det mærkværdige køleskab her:

http://inhabitat.com/zero-energy-bio-refrigerator-cools-your-food-with-future-gel/

 

2. Et køleskab uden dør

Hvis du ikke er så meget til grønt gel, kan det være, at et køleskab uden dør er noget for dig. En ung studerende ved navn Ben de la Roche har i hvert fald præsenteret sit bud. Og her er det påfaldende, at køleskabet ikke har nogen dør. I stedet for det traditionelle design et skab til madvarerne, består hans køleskab i stedet af en masse, små, sekskantede rum. Her kan man presse sine madvarer ind, som så bliver kølede. Men fordi, der kun køles lokalt på den enkelte vare i stedet for et helt skab, spares der en masse energi.

 

På bagsiden består køleskabet af en masse små kølerum. På forsiden ser man en masse sekskanter, så det til sammen kommer til at ligne et mindre bistade. Læs mere om det skøre køleskab her:

http://inhabitat.com/new-zealand-student-designs-doorless-refrigerator-that-saves-energy-and-reduces-food-spoilage/

 

3. Det intelligente køleskab

En ting er køleskabets design og energiforbrug, som er unikt ved de to første eksempler. Noget andet er køleskabets evne til proaktivt at hjælpe dig i hverdagen. Det internetbaserede supermarked Ocado og universitetet i Central Lancashire gik i 2010 sammen om at lave et intelligent køleskab. Det er meningen, at køleskabet skal kunne

  • rengøre sig selv
  • holde øje med, hvad der er på hylderne
  • planlægge hvad du skal have til aften
  • bestille nye varer online
  • skubbe ældre madvarer frem
  • og for gamle madvarer til siden
  • tage rester af din tallerken og regne ud, hvad der ikke bliver spist.

Desuden er det planen, at det intelligente køleskab skal kunne regne ud, hvad der er i skraldespanden og som derfor ikke er så vigtigt at bestille fremover.

 

Læs mere om det intelligente køleskab her:

http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-1341190/Revealed-The-hi-tech-fridge-future-tell-dinner.html

 

 

Det ser således ud til, at der er godt gang i innovationen, når vi taler køleskabe. Og det kommer til at få betydning for de køleskabe, vi ser i fremtiden. Så du kan godt begynde at forberede dig på enten den grønne gele, køleskab uden dør eller den intelligente model, der kan hjælpe dig i det daglige.