Sådan opdaterer du drivers til hardware på din PC

Du har sikkert prøvet at opdatere hardware drivers i Microsoft Windows adskillige gange – i de fleste tilfælde er det via Windows Update funktionen under Startknappen, der også opdaterer alle Microsofts egne programmer i Windows. Men når det kommer til at finde og opdatere drivers til hardware enheder som f. eks din printer, grafikkort, scanner, skærm osv. på din computer, så er Windows Update ikke særligt effektivt.

Problemet med Windows Update er, at Microsoft ikke rigtigt sørger for at tilføje de nyeste hardware drivers til sin database. Derfor er du som bruger tit overladt til dig selv, og Google, når du skal have opdateret drivers til de hardware enheder som er tilknyttet din computer. Fremgangsmåden med at bruge Google til at søge efter drivers er for så vidt effektiv nok, det tager bare meget lang tid at klare opgaven manuelt.

For at løse opgaven hurtigere har diverse softwareproducenten udviklet programmer, der automatisk kan scanne din computer og Microsoft Windows for forældede eller ligefrem manglende drivers til alle de hardware enheder som er installeret. Der findes et utal af programmer til formålet og hovedparten er intet værd og koster ofte en hel del penge inden du kan teste dem for alvor.

For at du kan undgå denne jungle af programmer, så vil vi anbefale at du prøver programmet Device Doctor. Fordelene ved Device Doctor er bla.:

  • Det er gratis at downloade og bruge
  • En scanning omfatter alle hardware enheder på din PC
  • Download af driveropdateringer sker fra producenternes egne, sikre servere

Device Doctor er godt nok på engelsk, men eftersom det er gratis at bruge og kræver meget lidt interaktion fra brugerens side så er det én af de bedste programmer i sin genre. For at du kan komme godt i gang med Device Doctor, så kan du her læse en kort gennemgang af programmet.

Opdatering af hardware drivers

Det første skridt er selvsagt at downloade Device Doctor. Du kan bruge følgende download-link som fører dig direkte til producentens hjemmeside:

Download Device Doctor

Der er nogle felter, hvor du kan oplyse navn og e-mail adresse, men det behøver du ikke for at kunne bruge Device Doctor – bare klik på den store knap “Download Device Doctor”. Når du har downloadet Device Doctor skal du installere programmet i Windows. Dobbelt-klik på den downloadede fil og følg anvisningerne i dialogvinduerne. Første gang du starter Device Doctor vil du se en enkel brugerflade, hvor der kun er en relevant knap – nemlig “Begin Scan”.

Klik på “Begin Scan” og Device Doctor vil påbegynde en scanning af din computer. Scanningen kortlægger de hardware enheder som er tilknyttet computeren og versionen på de installerede drivers undersøges.

 

device1

 

 

 

 

 

 

Finder Device Doctor f. eks forældede drivers til dit grafikkort eller netværkskort, så bliver resultatet listet under “Download driver updates”. Her kan du se alle de hardware enheder som har brug for en driveropdatering. Længst til højre er navnet på enheden og knappen “Download update” er et link til den nyeste version af de tilhørende drivers.

device2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er nu din opgave at klikke på “Download update” i de tilfælde du finder relevante, forhåbentlig alle sammen, og Device Doctor vil downloade driveropdateringen til skrivebordet. De driveropdateringer du downloader, er enten gemt som .EXE eller .ZIP filer – .EXE filer kan du afvikle som et normalt program, men .ZIP filer skal du udpakke først. Forvent også, at du vil blive bedt om at genstarte din computer ved nogle af driveropdateringerne.

DriverScanner som alternativ

Hvis du ønsker en endnu bedre hjælp til opdateringer af hardware drivers i Microsoft Windows end Device Doctor, så er DriverScanner et godt bud. DriverScanner er på dansk og, modsat Device Doctor, så klarer DriverScanner alt automatisk. Det betyder, at efter du har sat en scanning af din computer i gang så sørger programmet for at finde, downloade og installere alle driveropdateringer for dig uden du behøver at løfte en finger.

En anden stor fordel ved DriverScanner er, at programmets driver-database er væsentlig større end Device Doctors. Det kan have betydning for ældre drivers og meget nye drivers – f. eks til de nyeste grafikkort og printere. Ulempen, i forhold til Device Doctor er, at DriverScanner koster penge at registrere. e-Gear.dk kan som dansk distributør af DriverScanner forhandle licens til programmet langt under producentens pris. Læs mere om DriverScanner hos e-Gear.dk.

Billeder på lærred – design selv!

Har du nogle tomme vægge, så er der mulighed for selv at designe og lave fotokunst med billeder på lærred til dem. Du kan bruge dine egne billeder fra rejser og lignende, og lave noget som passer præcist til dine vægge. Hjemmesiden hedder SUMOpix, og når du har fundet dine bedste billeder, så kan du uploade dem og beskære dem til de mål der passer dig bedst. Konceptet er at du er designeren, og det er dig der selv sidder hjemme i sofaen og leger med billedet indtil der er som du ønsker det.

SUMOpix har selv udviklet bestillingssoftwaren til billeder på lærred, hvor du beskærer og arbejder med dit foto, og det er et værktøj du ikke finder mangen til andre steder. Når du har lagt bestillingen ind, så tjekkes alt af en grafiker hos SUMOpix, og hvis der er forslag til forandringer så tager de kontakt. Det kan være opløsningen af billedet, eller det kan være at dit foto er sløret eller andet. Når der så er helt styr på design og grafik klargører de fotoet til print i deres storformat-lab.

opdelte-laerred

Printprocessen er ret imponerende. HP plotterne, som i virkeligheden bare er bordprintere i meget meget stor størrelse (2 meter) kan printe med over 2000 dråber blæk pr tomme, og farven skydes ud af 8 forskellige dysser. Det vil sige der olaceres ca. 16.000 små blækklatter pr 2,5 cm! Dette giver en unik dybde og farvegengivelse i det færdige print på billedet. Lærred er godt til at tage imod denne proces, da lærredet har en ujævn overflade, og dermed kaster lyset i mange retninger – og farvegengivelse er jo som bekendt bestemt af den måde lyset tilbagereflekteres til beskueren.

Her er siden hvor du kan læse mere om processen, og se hvordan du får dit billed på lærred:

www.sumopix.com/da/foto_paa_laerred

Processen tager lidt tid, da blæk og lærred lige skal gennemtørre og færdigbehandles, men det tager ikke mange dage fra bestilling til levering. Typisk sendes billedet allerede næste dag eller indenfor 2-3 dage.

Flere muligheder
Det er også muligt at få indlagt lydabsorberende materiale i dit billed på lærred, så rumklangen dæmpes i din stue fx. Det er ofte smart til fx. åbne kontorfællesskaber, hvor der er meget larm, og det kan være godt i åbne alrum, hvor der er børn og støj fra køkkenmaskiner etc. På den måde kan du gemme lydabsorberende materiale indeni et billede, og på den måde få en æstetisk løsning på den irriterende efterklang.

Det er ofte en god ide i fx. køkkenalrum og stuer, hvor der er hårde gulve og store glasflader, og hvor lyden rigtig kan kastes rundt. Det er her familien ønsker at opholde sig, og børnene har lyst at lege og støje, og det passer ikke lige ind med et støjdæmpende gulvtæppe. Så er det en god mulighed for at få dæmpet støjen at sætte nogle lyddæmpende lærredsbilleder op, og på den måde få løst de akustiske problemer i rummet.

Optag professionelle billeder og lyd med din iPhone

Opgrader din iPhone med nye apps og tilføjelses-gadgets og slip for besværlige, klodsede digitalkameraer.

Kameraet i vores smartphones er en integreret del af vores dagligdag, og i takt med den teknologiske udvikling har billeder og lyd efterhånden opnået en kvalitet, der kan tilfredsstille langt de fleste.
De helt knivskarpe optagelser, der normalt kun ses ved brug af professionelt, dedikeret optageudstyr, har dog hidtil ligget et niveau over, hvad selv de bedste smartphone-kameraer har kunnet præstere.
Introduktionen af en række nye apps og gadgets har imidlertid vendt op og ned på det faktum, og en iPhone 4S udstyret med nedenstående opgraderinger har angiveligt. formået at tage lige så gode billeder som Canons C300 og bedre billeder end Sonys FS100 bedømt ved en blindtest.
Hvis du vil læse mere om udstyret i brug – bl.a. hos en professionel fotograf, så finder du en god begyndelse her.

FiLMiC Pro

Først og fremmest skal du have fat i FiLMiC Pro. FiLMiC Pro er en app, der udvider den indbyggede brugerflade for foto- og videooptagelse i iPhonen ganske betydeligt. Med de mange nye, spændende muligheder, der bliver tilgængelige for at tilpasse alt, hvad du har lyst til i dine optagelser, føles det lidt på samme måde som, når man inden for tekstbehandling går fra at bruge Notesblok til at bruge OpenOffice Writer eller Microsoft Word.
FiLMiC Pro er fuld af forskellige indstillingsmuligheder, der selvfølgelig kræver, at du har en lille smule forstand på fotografering for at give optimalt udbytte, men så får du også fuld frihed og kontrol over alt fra zoom, fokus, lydoptagelser og frame rates til eksponering og meget, meget mere.
FiLMiC Pro købes i App Store for 32,- kr.

filmic-pro

iRig Mic

iRig Mic er en ekstern mikrofon i en facon, som den kendes fra f.eks. klassisk stand-up. iRig Mic forbindes direkte til din iPhone, der så afspiller og optager lyd i professionel kvalitet enkelt og brugervenligt ved hjælp af de medfølgende apps.
En lille sjov feature er, at iRig Mic bl.a. kan indstilles til optagelse på virtuelle old school-kassettebånd.
iRig Mic købes i velassorterede gadget-butikker for omkring 400,- kr.

iRig-Mic

Fostex AR4i

Bliver iRic Mic for traditionel til dig, kan du i stedet vælge Fostex AR4i som din foretrukne mikrofon. Fostex AR4i udstyrer din iPhone med et lille håndtag, så den lettere kan manøvreres derhen, hvor lyden er bedst, samt to små drejelige mikrofoner, der er i stand til at optage stereolyd.
Tillige byder Fostex AR4i på et eksternt LED-meter til styring af lyden, så alt i alt kommer lydoptagelser optaget med  Fostex AR4i nok til at ligge en lille smule over, hvad iRig Mic kan præstere.
Alligevel bliver det dog nok en smagssag, om man foretrækker den ene aller den anden mikrofon, og hvis man ofte optager lyd i forskellige sammenhænge og situationer, så kan der endda være god fornuft i at erhverve sig begge typer og så benytte den bedst kvalificerede i den givne situation.
Især når man tager de absolut tilforladelige priser på udstyret med i betragtning.
Fostex AR4i må du også i gode gadget-butikker efter, og for den kommer du til at slippe omkring 1200 kr. i Danmark.

fostex

Manfrotto KLYP

Manfrotto er en af branchens mest anerkendte selskaber inden for design og fremstilling af professionelt fotoudstyr, og de har naturligvis også et sortiment udelukkende beregnet for iPhone. Navnet er KLYP, og det består som udgangspunkt af et særligt cover, der går det muligt at fastgøre diverse ekstraudstyr til iPhonen på forsvarlig vis.
Monter f.eks. din iPhone på et fast trefodet fotostativ og/eller udstyr den med eksternt LED-lys i en lang række forskellige versioner.
Manfrotto Klyp er naturligvis kun for den virkelige seriøse iPhone-fotograf, men alligevel er priserne bestemt ikke uoverkommelige.
Selve KLYP-coveret koster i omegnen af 300 kr., mens den billigste LED-lyskilde kommer med i købet for omkring 300 kr. ekstra.
Sortimentet indeholder en hel del forskellige muligheder tilpasset lige præcis den type af fotooptagelser, der skal udføres, så hvis du er interesseret i den slags, så anbefales det at kigge nærmere på Manfrottos egen hjemmeside.

klyp

Hele baduljen kan være i inderlommen

Udstyret med ovenstående kommer du ganske sikkert ikke til at savne dit ofte ganske voluminøse normale fotoudstyr, for ud over pris og kvalitet, har en opgraderet fotografi-iPhone den store fordel, at det hele kan være i et par solide inderlommer.

Hvad kører biler på i fremtiden?

Vi taler ikke om brændstof men dæk. Mange bilejere tager for givet, at der findes vinterdæk og sommerdæk, og så er det det. I virkeligheden udvikles der enormt på fremtidens dæk og især reservehjulet. Det har betydning for vores komfort, sikkerhed og brændstofs forbrug – så hvad kan man lave andet end nye dækmønstre?

Vores byer udvikler sig så kraftigt, at det ofte er meget besværligt at punktere i centrum, eller hvis man tager til andre lande som Sydamerika, kan man blive kidnappet ved at punktere på den forkerte landevej. Ud over skal vi optimere vægten i vores køretøjer og mindste modstanden imellem dæk og vej, så bilerne hele tiden bliver mere energieffektive. Sidst men ikke mindst, sætter vi jo pris på god komfort og sikkerhed, når vi presser hastigheden op på den lokale fartgrænse.
Så hvordan ser fremtiden ud, når man skal tage hensyn til så mange ting, og kan man i det hele taget udvikle særlig meget på noget så simpelt som et dæk?

Det bliver anderledes
Vi hos Goodgrip er nødt til at følge udviklingen, hvis vi vil levere de rigtige dæk til de behov verden stiller. I den forbindelse har vi lyttet til Ford Motors chefingeniør David Rohweder, der fortæller:

”Fremtidens hjul vil ikke ligne det vi ser i dag,” kommenterer Rohweder, ”jeg er ikke sikker på, hvordan de endeligt vil se ud, men jeg har en vision om, at der skal bruges Smart Materials, der kan tillade et dæk at skifte funktionalitet – fra lav modstand på de åbne veje til maksimalt vejgreb ved opbremsning eller skarpe sving. Det vil så skifte ved hjælp af eletroniske input fra en computer.”

I takt med at befolknings tætheden stiger i byerne, vil man i større grad se biler der er special udviklet til hvad Rohweder kalder Urban Vehicles. De vil som udgangspunkt ikke skulle bruge reservehjul, men skulle klare sig med et slags nødkit eller have adgang til et værksted tæt på.

Brændstofforbrug og økonomi er også med til at præge udviklingen, og fremhæver ønsket om at afskaffe reservehjulet for at være med til at spare på bilens vægt.

Der er også mulighed for, at der bliver udviklet selv helende materialer – hvis den forskning får et gennembrud vil det definitivt være slut med reservehjulet.

De første eksempler fra virkeligheden
Hankook dæk har for nyligt demonstreret, hvad de tror, bliver fremtiden for deres dæk.
eMembrane Optional Friction Variable Thread:
Et af de første hybriddæk, der kan skifte imellem to forskellige former for vejgreb – Full Grib eller Fuel Efficiency. I Full Grip maksimerer dækket sit vejgreb og styrker sikkerheden og når køreforholdene er bedre, kan den skifte til Fuel Efficiency og mindske vejmodstanden og dermed brændstofforbruget.

Mag-Trac:
I sandhed et futuristisk dæk – der er ingen forbindelse mellem dækket og indre hjulkapsel. For at dækkene ikke ryger bruges magneter, der sikrer en enorm komfortabel og stille køreoplevelse. Denne teknologi gør det muligt at sidde i en bil der svæver på sine dæk.
Dette er bare et par eksempler på, hvad vi kan se i fremtiden. Se disse eksempler visualiseret og flere bud på fremtidens dæk i dette link.
Vi laver måske ikke flyvende biler om 10 år, men derfor kommer vores køretøjer stadig til at ligne noget, der lige nu føles som science fiction.

Poker App

Hold en klassisk pokeraften på din iPad/iPhone

Hvem gider at sidde og fedte med et gammeldags sæt spillekort, når vi har vores iPhone lige ved hånden til at gøre det beskidte arbejde?

Online poker er rigged. Det er de fleste pokerspillere enige om, når de endnu engang er gået fra et netpokerrum med underskud på bundlinjen, men selve spillet er nu ganske underholdende, og det er også ret hyggeligt at mødes med gutterne til en klassisk pokeraften med chips – af flere slags – øl og cola.

Hvis bare man kunne slippe for de fedtede stykker pap og opleve fornemmelsen af den lynhurtige uddeling af kort og ofte lækre grafik, der ellers kendetegner poker på nettet.
Sådan tænkte udviklerne bag den forholdsvis nye Bold Poker app , inden de forvandlede vores alle sammens elskede iPads/iPhones til simple esser, konger og damer.

Idéen er simpel; hver spiller medbringer sin egen iPad/iPhone, og der fremskaffes en ekstra til fælleskortene – i vores dage skulle det ikke være helt umuligt, da mange efterhånden har både en iPhone og en iPad eller også har en gammel version liggende i skuffen et eller andet sted.

poker-app

Selve app’en optræder så som virtuel dealer, der – via en gennemtestet blande-algoritme og beskyttet af SSL-kryptering – uddeler kort til hver enkelt deltager (op til 12 spillere) og sørger for at fælleskortene og dealerknappen bliver vist korrekt på den ekstra enhed.

Kortene, der optræder på skærmene, er designet, så de opfører sig fuldstændig som i virkeligheden. Dvs. fælleskortene vendes med et strøg af fingrene, nøjagtig som en professionel dealer ville gøre, og du sørger selv for at holde din enhed vendt med skærmen nedad, så dine kort er skjult for nysgerrige blikke.
For ekstra velstående iPhone/iPad-ejere understøtter Bold Poker-app naturligvis også, at der benyttes én enhed pr. kort, så hver spiller altså skal være i besiddelse af to iPhones/iPads – og evt. fem ekstra enheder til de fem fælleskort.

Ind til videre er Bold Poker-app kun udviklet til Texas Hold’em, men flere pokervarianter skulle eftersigende være på vej.
Bemærk også, at den bedste spiloplevelse opnås, når alle enheder er tilsluttet en WiFi-forbindelse.
Bold Poker-app kan købes i
App Store for p.t. 25,- kr.

Nuvel, det er ikke helt som at spille online poker for rigtige penge, hvilket man kan gøre i dag på sin iPad eller iPhone. Se mere om det
her .

Guide til dit eget domæne

Nem guide til at købe dit eget domæne
Har du fået lyst til at starte din egen hjemmeside, blog eller lignende, så skal du købe et domæne. Der findes flere sider, hvor det kan lade sig gøre. Vi viser dig, hvordan du kommer i gang.

Af Anne-Sophie Rasmussen

Vælg et godt domænenavn

At få valgt et godt domænenavn er bestemt ikke en ligegyldig proces. Der findes mange sider på nettet, der giver gode råd til valg af domænenavn. Vi vil blot give dig en række af de basale tips til valget, så du kan foretage et kvalificeret køb og dermed mindsker risikoen for at spilde dine penge på et dårligt navn.

Der er mange grunde til, at man skal tænke sig godt om inden man vælger det endelige domænenavn. Hvis du har planer om at lancere en virksomhed, er et godt navn naturligvis ekstra vigtigt. For det er trods alt navnet du skal markedsføre og som folk skal huske efterfølgende.

Ellers er disse råd gode at have i baghovedet, når du undersøger mulige domænenavne:

• Hold det enkelt og let at stave – helst ikke mere end max. to ord
• Det skal være let for brugerne at huske
• SEO-mæssigt er det godt at vælge et domænenavn der er beskrivende for din side
• Vælger du et meget specielt (ikke-beskrivende) navn, kræver det mere af dig og din markedsføring
• Undgå bindestreg i navnet, det er ikke let at huske
• Registrér flere kombinationer og eventuelle alternative stavemåder, når du har valgt dit endelige domænenavn

Hjælp til at finde det helt rigtige domænenavn

For at komme i gang med at finde et domænenavn, er det en god idé at sætte dig med et hvidt papir og en kuglepen.køb domæne

Nu skal du brainstorme over alt der kan have noget med din hjemmeside at gøre. Stort som småt.

Herefter kan du highlight de centrale ord, som i højere grad beskriver sidens indhold. Hvis du har svært ved at komme på egentlige domænenavne ud fra stikordslisten, kan du anvende flere hjemmesider, der hjælper dig med at generere mulige kombinationer.

Jeg har selv med succes benyttet bustaname.com. En side hvor du kan indtaste dine nøgleord, hvorefter siden genererer de ledige kombinationer for dig. Der er også nogle andre værktøjer tilknyttet siden, som i høj grad kan være en genvej til at se om dit favoritnavn er ledigt, eller åbne dine øjne for en domænenavns mulighed du måske havde overset.

Når du har valgt dit ønskede domænenavn (eller domænenavne), så er det med at teste om det overhovedet er ledigt. Hvis du ikke allerede har gjort det. Det kan være rigtig svært at finde et godt, ledigt navn og valget af domænenavn kræver sin tid.

Hvis ikke .dk (eller .com) er ledigt, så tjek efter andre endelser. Fx .net, .nu, .me mm.

Sådan registrerer og køber du dit domænenavn

Når du har undersøgt, at dit favoritnavn er ledigt, er selve registrerings- og købsprocessen enkel.

Du kan registrere dit domænenavn hos DK Hostmaster, som står for registreringen af .dk-domænenavne. Det koster et årlig gebyr på 45 kr. at have et .dk-domæne. Det er altså hér du køber selve rettigheden til domænenavnet.

Det er også DK Hostmaster, der opbevarer alle kontaktoplysninger på dem, der har købt domænenavne. Du kan fx søge på et givent domænenavn gennem deres Whois-database og hvis domænenavnet allerede er optaget, vil du kunne se kontaktoplysninger på ejeren af navnet.

Vælg webhotel

Det mest almindelige er dog, at du vælger en webhoteludbyder, som udbyder selve den lagerplads du har behov for i forbindelse med din kommende hjemmeside.

Hér kan du samlet betale de 45 kr. for domænenavnsregistreringen og hvad lagerpladsen nu engang koster hos webhoteludbyderen.

Der findes adskillige webhotelleverandører, men de tre største i Danmark er:

• One.com
• Surftown.dk
• Dandomain.dk

Er du i tvivl om, hvem du skal vælge, kan du lade måneds- eller årsprisen være afgørende, eller se på deres bruger-omdømme på Trustpilot.dk. Naturligvis skal du også se på, hvad du rent faktisk får for pengene. Der kan være tale om mere mindre omfattende support og kundeservice, lagerpladsmængde, Google Adwords-beløb, tilknyttede e-mail-konti, antivirus, daglig backup mm.

Når først du har købt og registreret dit domænenavn og webhotel, er det bare med at komme i gang med selve hjemmesiden. Er du i tvivl om, hvordan du skal gribe det an, kan du se på de gode guides, der findes på de store udbyderes sider. Melder der sig stadig spørgsmål hen ad vejen, kan du kontakte deres support for hjælp til opsætning.

Herefter modtager du en årlig e-mail eller et brev, hvor du bliver bedt om at betale årsgebyret på de 45 kr. for dit domænenavn. Det er vigtigt, at du betaler dette beløb, da dit domænenavn ellers vil blive udbudt til offentligt salg igen.

Dette indlæg er skrevet af Anne-Sophie Rasmussen. Anne-Sophie er til daglig skribent på Bredbåndsluppen.dk, hvor du kan finde flere gode tips og tricks til bredbånd, tablets og computere. Få helt opdaterede oversigter over priser på bredbånd og priser på mobilt bredbånd.

E-cigaretter en ny dille?

Det helt nye i Danmark er den stigende popularitet for e-cigaretter også kaldet elektroniske cigaretter. E-cigaretter/elektroniske cigaretter består at et batteri, forstøver og e-juice tank. E-cigaretten/elektroniske cigaret skaber ved hjælp af forstøveren og e-juice damp – ikke røg. E-juice kommer med nikotin og uden nikotin. Nikotinstyrken varierer fra 0-24 mg nikotin. E-cigaretter eller elektroniske cigaretter kan dampes med e-juice med nikotin og uden nikotin. E-cigaretter eller elektroniske cigaretter har vist sig at have den bedste succes grad for rygestop.

Hvis man ønsker at dampe e-cigaretter eller elektroniske cigaretter ved rygestop skal man være opmærksom på: batteriets styrke i den elektroniske cigaret, dampen/damp mængden i den elektroniske cigaret, nikotin styrken i e-juicen og smagen i e-juicen. Ved rygestop anbefales det at man starter med en høj nikotin i e-juicen i starten og derefter trapper nikotinstyrken ned. E-cigaretter eller elektroniske cigaretter om du vil har vist sig som den mest effektive måde at opnå et succes fuldt rygestop.

Det bedste ved et rygestop med e-cigaretter er at du har fornemmelsen af at ryge en traditionel cigaret og du får også nikotin men du får ikke alle de dårlige kemikalier og carcinogene stoffer (kræftfremkaldende) som i en traditionel cigaret. Og du kan justerer nikotinstyrken i din e-juice efter behag og nødvendighed. Det er derfor lettere for dig at opnå succes med dit rygestop hvis du ryger en elektronisk cigaret med høj nikotinstyrke i starten og derefter langsomt trapper nikotinstyrken i e-juicen ned.
Dertil kommer alle fordelene ved at dampe e-cigaretter/elektroniske cigaretter: Du spare penge – mange penge, du opnår forbedret helbred, du får sundere hud og tænder, det er tilladt at dampe på offentlige steder og så er det socialt mere accepteret. Dertil kommer at du meget hurtigt fornemmer dit forbedrede helbred. 80. Din besparelse ved at skifte de traditionelle cigaretter ud med e-cigaretter/elektroniske cigaretter ligger på ca 80%. Dvs at du ved et rygestop med e-cigaretter og e-juice sparer ca 12.000 Kr på årsbasis (ved forbrug på 20 cigaretter om dagen).

Dine fordele: Du sparer penge, du opnår bedre helbred og sundhed og så har det aldrig været lettere at holde op med at ryge. Stop med at ryge i dag – skift til e-cigaretter og e-juice med og uden nikotin.

Er tiden ved at løbe fra USB-sticks?

I 1965 offentliggjorde computergiganten Intels medstifter Gordon Moore en videnskabelig artikel, hvor han for første gang i historien nævnte den tommelfingerregel om historisk udvikling indenfor integrerede kredsløb, som vi i dag kender som Moores lov. Helt kort forklaret beskriver den hvordan processorer og lignende teknologiske komponenter fordobler deres ydeevne cirka hvert andet år, og faktisk har den lov holdt ret godt stik lige siden. Det eneste som Moores lov ikke tager hensyn til er kvantespring i den teknologiske verden, hvor vi pludselig ændrer adfærd i forbindelse med at nye metoder og platforme udvikles. Og selvom USB-protokollen siden sin fødsel i 1994 har overperformet Moores lov helt indtil nu, tyder noget alligevel på at tiden måske er ved at løbe fra lagring af data på USB-sticks.
Internettet er blevet en reel konkurrent

I løbet af de seneste fem år er der sket noget ganske særligt med Internettet. Fra at være noget vi skulle opsøge med netværkskabler og bøvlede trådløse opkoblinger, er det blevet allestedsnærværende på en måde, vi aldrig før har set. Smartphones og tablets har nu konstant opkobling til Internettet via lynhurtigt mobilt bredbånd, og inden længe vil bærbare computere fungere på samme måde. Det er nu pludselig blevet en reel og funktionel løsning at gemme sine filer på Cloud-baserede tjenester, og det udgør en seriøs risiko for USB-sticks som lagringsmedie. Vi begynder allerede nu at se hvordan musiktjenester som Spotify og styresystemer som Google’s Chrome OS gør os stadigt mere uafhængige af at opbevare filer lokalt, og med løfter om evig hukommelse og høj sikkerhed vil det på sigt indsnævre markedet for lokale lagringsmedier radikalt. Men en ting er visionære tanker om fremtidens IT, noget helt andet er den udvikling, vi allerede har set indenfor afspilning af medier.
BluRay vandt over HD DVD – eller tabte de begge to?

Inden for forbrugerelektronik har nye teknologier altid fungeret som det bedste salgsargument, og da det i starten af nullerne pludselig kunne lade sig gøre at producere fjernsynsskærme med markant højere opløsning end før, det vi i dag betegner som HD-fjernsyn, begyndte kapløbet om den næste ’DVD’. En ny standard for optisk lagring med markant højere kapacitet på grund af den højere opløsning og bedre lyd. I de første år konkurrerede otte-ti forskellige nye teknologier om at erobre det dengang lukrative marked, og i slutningen af 2008 stod BluRay tilbage som den endelige vinder, efter udviklingen af Toshibas HD DVD blev lukket ned. Hurtigt blev den Sony-udviklede teknologi integreret i gigantens mange enheder, heriblandt PlayStation 3, men succesen kom bare aldrig rigtigt. Og det skyldes at BluRay led samme skæbne som USB-sticks kommer til i løbet af det næste årti – Internettet kom buldrende med begrebet streaming, hvor det nu på grund af ny bredbåndsteknologi kunne lade sig gøre at afspille indhold i næsten samme opløsning direkte fra Internettet, som med en af de meget dyre BluRay-skiver. Moores lov blev opfyldt til punkt og prikke, men en radikal ændring i forbrugernes behov og adfærd satte alligevel en effektiv stopper for optisk lagring som vi kendte det.
USB-sticks er smarte lidt endnu

Der går nogle år før den Cloud-teknologi, som på længere sigt vil vinde, kommer til at fungere så gnidningsløst, at den bliver accepteret og benyttet af den brede befolkning. USB-stickens æra er på ingen måde slut endnu. Der vil stadig være incitamenter for at udvikle USB-sticks med højere og højere kapacitet, og kombineret med den nye og lynhurtige USB 3.0-teknologi vil det give nogle helt andre og nye muligheder for at udnytte de små miniature-harddiske. Vi har allerede nu set hvordan blandt andet Linux-styresystemet og tunge programmer som Photoshop kan eksekveres direkte fra en USB-stick, og til dette formål findes der stadig ikke bedre medier end dette. Så for at opsummere kort her til slut, er USB-sticken langt fra død og begravet. Som alle andre teknologier har den bare en afgrænset æra, og det ved både udviklere, producenter og måske i virkeligheden også forbrugere.

Få nemt og hurtigt løst problemer med computeren

Opleves der problemer med computeren, forsøger man ofte at få løse problemerne selv og det kan ende med at tage flere timer. Ligegyldigt om det er en uerfaren person der bøvler med et mindre problem, eller en mere erfaren computerbruger der bøvler med fx avanceret serveropsætning kan dette tage mange timer.

Uanset om det er et let eller mere avanceret problem, kan de være tidskrævende og det føles ofte som spild af tid eller et irritationsmoment i hverdagen at sidde og bøvle med disse problemer. Ens tid kan ofte bruges mere produktivt, idet problemer der kan tage timevis at løse, kan løses på langt kortere tid af en person der har erfaring indenfor netop området eller det specifikke problem.
Ved at modtage it hjælp via computerfriend, som er et nystartet website der tilbyder forskellige slags it support, kan man få sit problem ud af verden, og fortsætte med det man var i gang med inden problemet opstod. Sidder man og arbejder hjemmefra når problemet opstår, kan man hurtigt regne ud hvad ens eget forsøg på at løse problemet har kostet i tabt arbejdstid.

It-supporterne der hjælper, er hjemmearbejdende it-supportere der har forskellige alder, erfaring og baggrund. Fælles for dem alle er dog at de har gennemgået forskellige tests og er kvalificerede til at yde forskellige former for computer hjælp. Denne form for arbejde er en god løsning for studerende indenfor it-området, idet de ofte har problemer med at finde studierelevante jobs, og samtidig jobs som de kan udføre når de har tid. Ved at arbejde hjemmefra som it supporter, kan de dermed passe deres fritidsjob ind i deres travle kalender der kan være meget forskellig afhængig af deres studier.

Det er dog ikke kun studerende der har muligheden for at tjene ekstra penge ved siden af deres normale indkomst, idet personer med faste jobs der er computerkyndige også kan supplere deres normale indtægt. I den hektiske dagligdag vi lever i for tiden, kan det være svært at finde tid til at varetage et ekstra job såfremt man ønsker en højere indtægt. Ligesom de studerende, kan personer med fast arbejde og faste arbejdstider også passe dette ind i deres kalender, og fx yde it support i weekenden eller om aftenen når dagens opgaver er overståede.
Uanset om det er lette eller komplicerede problemer er det muligt at få hjælp, så længe der er en internetforbindelse i den ene eller anden form. Er der for eksempel behov for at få hjælp til avanceret serveropsætning eller lignende, kan det kræve at personen der får hjælp rent fysisk er nødt til at omfordele stik eller lignende. Handler problemet om noget mere simpelt hvor alt kan løses over fjernskrivebord, kan personen der får hjælp dermed bare læne sig tilbage, smække fødderne op på skrivebordet og tage sig en kop kaffe.

En anden af fordelene ved denne form for netbaseret support er at det hurtigt og nemt er muligt at komme i kontakt med en supporter. Denne supporter kan hurtigt fastslå om der blot er behov for et par få klik for at få hjælp, eller om det er en større omgang – derved kan personen der får hjælp hurtigt få et overblik over hvad der skal til for at løse problemet.