Optag professionelle billeder og lyd med din iPhone

Opgrader din iPhone med nye apps og tilføjelses-gadgets og slip for besværlige, klodsede digitalkameraer.

Kameraet i vores smartphones er en integreret del af vores dagligdag, og i takt med den teknologiske udvikling har billeder og lyd efterhånden opnået en kvalitet, der kan tilfredsstille langt de fleste.
De helt knivskarpe optagelser, der normalt kun ses ved brug af professionelt, dedikeret optageudstyr, har dog hidtil ligget et niveau over, hvad selv de bedste smartphone-kameraer har kunnet præstere.
Introduktionen af en række nye apps og gadgets har imidlertid vendt op og ned på det faktum, og en iPhone 4S udstyret med nedenstående opgraderinger har angiveligt. formået at tage lige så gode billeder som Canons C300 og bedre billeder end Sonys FS100 bedømt ved en blindtest.
Hvis du vil læse mere om udstyret i brug – bl.a. hos en professionel fotograf, så finder du en god begyndelse her.

FiLMiC Pro

Først og fremmest skal du have fat i FiLMiC Pro. FiLMiC Pro er en app, der udvider den indbyggede brugerflade for foto- og videooptagelse i iPhonen ganske betydeligt. Med de mange nye, spændende muligheder, der bliver tilgængelige for at tilpasse alt, hvad du har lyst til i dine optagelser, føles det lidt på samme måde som, når man inden for tekstbehandling går fra at bruge Notesblok til at bruge OpenOffice Writer eller Microsoft Word.
FiLMiC Pro er fuld af forskellige indstillingsmuligheder, der selvfølgelig kræver, at du har en lille smule forstand på fotografering for at give optimalt udbytte, men så får du også fuld frihed og kontrol over alt fra zoom, fokus, lydoptagelser og frame rates til eksponering og meget, meget mere.
FiLMiC Pro købes i App Store for 32,- kr.

filmic-pro

iRig Mic

iRig Mic er en ekstern mikrofon i en facon, som den kendes fra f.eks. klassisk stand-up. iRig Mic forbindes direkte til din iPhone, der så afspiller og optager lyd i professionel kvalitet enkelt og brugervenligt ved hjælp af de medfølgende apps.
En lille sjov feature er, at iRig Mic bl.a. kan indstilles til optagelse på virtuelle old school-kassettebånd.
iRig Mic købes i velassorterede gadget-butikker for omkring 400,- kr.

iRig-Mic

Fostex AR4i

Bliver iRic Mic for traditionel til dig, kan du i stedet vælge Fostex AR4i som din foretrukne mikrofon. Fostex AR4i udstyrer din iPhone med et lille håndtag, så den lettere kan manøvreres derhen, hvor lyden er bedst, samt to små drejelige mikrofoner, der er i stand til at optage stereolyd.
Tillige byder Fostex AR4i på et eksternt LED-meter til styring af lyden, så alt i alt kommer lydoptagelser optaget med  Fostex AR4i nok til at ligge en lille smule over, hvad iRig Mic kan præstere.
Alligevel bliver det dog nok en smagssag, om man foretrækker den ene aller den anden mikrofon, og hvis man ofte optager lyd i forskellige sammenhænge og situationer, så kan der endda være god fornuft i at erhverve sig begge typer og så benytte den bedst kvalificerede i den givne situation.
Især når man tager de absolut tilforladelige priser på udstyret med i betragtning.
Fostex AR4i må du også i gode gadget-butikker efter, og for den kommer du til at slippe omkring 1200 kr. i Danmark.

fostex

Manfrotto KLYP

Manfrotto er en af branchens mest anerkendte selskaber inden for design og fremstilling af professionelt fotoudstyr, og de har naturligvis også et sortiment udelukkende beregnet for iPhone. Navnet er KLYP, og det består som udgangspunkt af et særligt cover, der går det muligt at fastgøre diverse ekstraudstyr til iPhonen på forsvarlig vis.
Monter f.eks. din iPhone på et fast trefodet fotostativ og/eller udstyr den med eksternt LED-lys i en lang række forskellige versioner.
Manfrotto Klyp er naturligvis kun for den virkelige seriøse iPhone-fotograf, men alligevel er priserne bestemt ikke uoverkommelige.
Selve KLYP-coveret koster i omegnen af 300 kr., mens den billigste LED-lyskilde kommer med i købet for omkring 300 kr. ekstra.
Sortimentet indeholder en hel del forskellige muligheder tilpasset lige præcis den type af fotooptagelser, der skal udføres, så hvis du er interesseret i den slags, så anbefales det at kigge nærmere på Manfrottos egen hjemmeside.

klyp

Hele baduljen kan være i inderlommen

Udstyret med ovenstående kommer du ganske sikkert ikke til at savne dit ofte ganske voluminøse normale fotoudstyr, for ud over pris og kvalitet, har en opgraderet fotografi-iPhone den store fordel, at det hele kan være i et par solide inderlommer.

Opsummering: December måneds iPhone 5 nyheder

Siden iPhone 5 blev lanceret tilbage i september, har der hver måned været hundredvis af nyheder og rygter om Apple’s seneste gadget.

For at du slipper for at trævle hele nettet igennem efter de seneste iPhone 5 nyheder, har vi samlet december måneds nyt her.

Siri på dansk

9to5mac.com har opsnuset et job opslag fra Apple, hvor der søges efter en ny medarbejder, som skal være med til at udvikle Siri på 9 sprog: Arabisk, Kinesisk, Dansk, Tysk, Finsk, Fransk, Koreansk, Norsk, Svensk og Engelsk.

Ud fra overstående liste må vi derfor antage er Apple arbejder på en dansk version af Siri, hvilket helt sikkert vil glæde mange. Personligt har jeg deaktiveret Siri igen da jeg har problemer med at få Siri til at forstå danske navne, hvilket gør det ubrugeligt for mig.

iPhone 5 på lager i Danmark

Iphonecentral.dk rapporterer desuden at om at Telenor, som den første forhandler siden lanceringen nu har iPhone 5 på lager. Du kan se deres udvalg af iPhone 5 her.

Hos Telenor kan iPhone 5(16 GB) købes for 0 kr. i udbetaling og med mobilbetaling på 190 kr. i 24 måneder. Dette kan selvfølgelig skues op alt efter hvor meget du vil afdrage på din iPhone 5 om måneden.

Abonnementsmæssigt har Telenor selvfølgelig flere at vælge imellem, men skal der være plads til, vil et godt abonnement være 5 timers tale + fri surf (op til 3 GB). Det koster 180 kr. pr måned.

Ny Reklame for iPad Mini og Ny iPad

Selvom vi ikke ser dem på fjernsynet i Danmark, så producerer og lancere Apple faktisk regelmæssigt TV reklamer for deres produkter. Her i december blev det til en ny reklame for iPad og iPad mini, som går under navnet ”I’ll be home”.

Er tiden ved at løbe fra USB-sticks?

I 1965 offentliggjorde computergiganten Intels medstifter Gordon Moore en videnskabelig artikel, hvor han for første gang i historien nævnte den tommelfingerregel om historisk udvikling indenfor integrerede kredsløb, som vi i dag kender som Moores lov. Helt kort forklaret beskriver den hvordan processorer og lignende teknologiske komponenter fordobler deres ydeevne cirka hvert andet år, og faktisk har den lov holdt ret godt stik lige siden. Det eneste som Moores lov ikke tager hensyn til er kvantespring i den teknologiske verden, hvor vi pludselig ændrer adfærd i forbindelse med at nye metoder og platforme udvikles. Og selvom USB-protokollen siden sin fødsel i 1994 har overperformet Moores lov helt indtil nu, tyder noget alligevel på at tiden måske er ved at løbe fra lagring af data på USB-sticks.
Internettet er blevet en reel konkurrent

I løbet af de seneste fem år er der sket noget ganske særligt med Internettet. Fra at være noget vi skulle opsøge med netværkskabler og bøvlede trådløse opkoblinger, er det blevet allestedsnærværende på en måde, vi aldrig før har set. Smartphones og tablets har nu konstant opkobling til Internettet via lynhurtigt mobilt bredbånd, og inden længe vil bærbare computere fungere på samme måde. Det er nu pludselig blevet en reel og funktionel løsning at gemme sine filer på Cloud-baserede tjenester, og det udgør en seriøs risiko for USB-sticks som lagringsmedie. Vi begynder allerede nu at se hvordan musiktjenester som Spotify og styresystemer som Google’s Chrome OS gør os stadigt mere uafhængige af at opbevare filer lokalt, og med løfter om evig hukommelse og høj sikkerhed vil det på sigt indsnævre markedet for lokale lagringsmedier radikalt. Men en ting er visionære tanker om fremtidens IT, noget helt andet er den udvikling, vi allerede har set indenfor afspilning af medier.
BluRay vandt over HD DVD – eller tabte de begge to?

Inden for forbrugerelektronik har nye teknologier altid fungeret som det bedste salgsargument, og da det i starten af nullerne pludselig kunne lade sig gøre at producere fjernsynsskærme med markant højere opløsning end før, det vi i dag betegner som HD-fjernsyn, begyndte kapløbet om den næste ’DVD’. En ny standard for optisk lagring med markant højere kapacitet på grund af den højere opløsning og bedre lyd. I de første år konkurrerede otte-ti forskellige nye teknologier om at erobre det dengang lukrative marked, og i slutningen af 2008 stod BluRay tilbage som den endelige vinder, efter udviklingen af Toshibas HD DVD blev lukket ned. Hurtigt blev den Sony-udviklede teknologi integreret i gigantens mange enheder, heriblandt PlayStation 3, men succesen kom bare aldrig rigtigt. Og det skyldes at BluRay led samme skæbne som USB-sticks kommer til i løbet af det næste årti – Internettet kom buldrende med begrebet streaming, hvor det nu på grund af ny bredbåndsteknologi kunne lade sig gøre at afspille indhold i næsten samme opløsning direkte fra Internettet, som med en af de meget dyre BluRay-skiver. Moores lov blev opfyldt til punkt og prikke, men en radikal ændring i forbrugernes behov og adfærd satte alligevel en effektiv stopper for optisk lagring som vi kendte det.
USB-sticks er smarte lidt endnu

Der går nogle år før den Cloud-teknologi, som på længere sigt vil vinde, kommer til at fungere så gnidningsløst, at den bliver accepteret og benyttet af den brede befolkning. USB-stickens æra er på ingen måde slut endnu. Der vil stadig være incitamenter for at udvikle USB-sticks med højere og højere kapacitet, og kombineret med den nye og lynhurtige USB 3.0-teknologi vil det give nogle helt andre og nye muligheder for at udnytte de små miniature-harddiske. Vi har allerede nu set hvordan blandt andet Linux-styresystemet og tunge programmer som Photoshop kan eksekveres direkte fra en USB-stick, og til dette formål findes der stadig ikke bedre medier end dette. Så for at opsummere kort her til slut, er USB-sticken langt fra død og begravet. Som alle andre teknologier har den bare en afgrænset æra, og det ved både udviklere, producenter og måske i virkeligheden også forbrugere.

Cykelhjelmen til nørden og den modebevidste

cykelhjelm

Flere studier og praktiske erfaringer har flere gange vist at cykelhjelme nedsætter risikoen for alvorlige hovedskader. På trods af dette er der mange der fortsat kører uden cykelhjelm. Der er mange forskellige grunde til at folk vælger at køre uden cykelhjelm. Pigernes undskyldning er dig oftes at cykelhjelme ødelægger håret og udseendet.

De to svenskere Anna Haupt og Terese Alstin har derfor brugt mere end 6 år på at udvikle en løsning på dette problem. Løsningen blev den højteknologiske “cykelhjelm” Hövding, som beskytter mod hovedskader samtidig med at den hverken ødelægger frisuren eller dit look.

Mere tilfældes med en airbag

Hövding’s revolution har faktisk mere tilfældes med en airbag end en cykelhjelm. Airbaggen er placeret i en hals krave, der ligner et halstørklæde og som har indbygget accelerometer og gyroskop. Airbaggen udløses automatisk når sensorerne registrerer en for hurtig og unormal bevægelse, og sender et signal til en gaspatron, som derefter fylder hjelmen med helium. Alt dette sker på kun 0,1 sekund.

Når airbaggen udløses, former den sig rundt om hoved som en motorcykelhjelm, og yder derfor maksimal beskyttelse. For at sikre at den ikke bliver revet i stykker og punkterer når den rammer asfalten, produceres den i et ultra stærkt nylon stof.

For at sikre at “cykelhjelmen” altid passer til resten af dit outfit, fås halskraven i flere forskellige farver og stof typer. Derudover, for ikke at ødelægge frisuren, er kraven forsynet med en lynlås, som samtidig fungerer som en tænd/sluk knap. Tænd/sluk knappen sikre at airbaggen ikke udløses hvis du f.eks. taber den under transport.

Teknologi fra fly og cruisetogts industrien

Den sidste, men mindst lige så revolutionerende, tekniske finesse i denne fantastiske cykelhjelm er en såkaldt sort boks. Ja, en sort boks som vi kender det fra fly og store krydstogtskibe. Den sorte boks optager i forbindelse med(og efter) et uheld data i 10 sekunder.

Al den teknologi kræver selvfølgelig noget strøm. Derfor indeholder kraven en batteri indikator bestående af 6 LED samt et mikro USB stik. LED dioderne viser det aktuelle batteriniveau og via mikro USB stikket er det muligt at lade kraven op.

Se Hövding’s cykel-airbag i aktion, i klippet nedenfor:

Om forfatteren: overstående indlæg er skrevet af justcool.dk. justcool.dk har Danmark’s bredeste onlineudvalg af cykelhjelme og flotte skoletasker til både børn og voksne. Derudover sælger justcool og en masse andre fede ting, som f.eks urban