Er du tilfreds med din internetudbyder?

Slut med god service?

Over 96% af alle danske husstande har i dag en internet opkobling, og dermed en eller anden form for kontakt til en internet udbyder. Det er dog langt fra alle udbydere, som levere god service, når op-koblingen driller, regningen er forkert, eller andre problemer opstår. Det er da også min personlige påstand at langt de fleste danskere på et eller andet tidspunkt har været rødglødende over dårlig service fra en internet udbyder, jeg har i hvert fald, men det er en helt anden historier, som kan læses på TrustPilot.

Kapre hinandens kunder

Da næsten alle husstande har internet i dag, er markedet for nye abonnenter forsvindende lille, og med hver ny opkobling bliver markedet endnu mindre. Derfor har de fleste internet udbydere også fokus på at kapre hinandens kunder, hvilket betyder  jævnlige opkald fra tele-sælgere der lover guld og grønne skove for at få dig til at skifte “helt smertefrit” og med store rabatter. Det er bare ikke altid virkeligheden, tit bliver løfter, rabatter, og smertefri overgang til en ny ISP (internet udbyder), glemt, så snart røret lægges på.

Så overvejer du at skifte, er der én regel, som alle bør huske; Sørg for at få alt skriftligt bekræftet på e-mail, du finder aldrig den sælger igen, som lover dig en masse.

Selvransagelse og brugerundersøgelser

Inden du skifter internet udbyder, er det altid en god ide at se hvad andre brugere siger/skriver om en udbyder. Derfor brug god tid på at læse om fordele ulemper, og lad dig ikke lokke af rabatter, som du næsten altid kan få alligevel, ved at ringe til din nuværende udbyder, det er virkelig købers marked! Stol ikke på TrustPilot, da anmeldelser både kan være købte og falske, men spørg i din vennekreds, her får du den mest pålidelige information.

For nyelig har Loyalty Group lavet en stor branche undersøgelse blandt internet udbydere, som giver et godt og dækkende billede af danske ISP’er og i særdeleshed, hvilke selskaber som ikke scorer højt i undersøgelsen. Det er min personlige mening at man bør holde sig fra bunden og vælge de selskaber som scorer top i undersøgelse, det vil i længden spare dig for mange irreterende timer i en telefon kø, når du skal have support.

Waoo er en sikker vinder, og scorer flot i alle parametre, Telia er absolut feltets bundprop, og efter min mening bør man overveje det grundigt, inden man lader sig friste af et “knald tilbud”, som kan vise sig at være en absolut nitte. Personligt ville jeg gerne skifte til Waoo! Bredbånd, men da jeg bor rimelig langt ude på landet er der ikke andre valg end TDC, da den tætteste central er forbeholdt TDC kunder… Ærgerligt for mig, men tippet er hermed givet videre.

 

 

 

 

 

 

Hvis du vil have en total oversigt over det danske bredbånds marked er Bredbåndsguiden bestemt et besøg værd