Er tiden ved at løbe fra USB-sticks?

I 1965 offentliggjorde computergiganten Intels medstifter Gordon Moore en videnskabelig artikel, hvor han for første gang i historien nævnte den tommelfingerregel om historisk udvikling indenfor integrerede kredsløb, som vi i dag kender som Moores lov. Helt kort forklaret beskriver den hvordan processorer og lignende teknologiske komponenter fordobler deres ydeevne cirka hvert andet år, og faktisk har den lov holdt ret godt stik lige siden. Det eneste som Moores lov ikke tager hensyn til er kvantespring i den teknologiske verden, hvor vi pludselig ændrer adfærd i forbindelse med at nye metoder og platforme udvikles. Og selvom USB-protokollen siden sin fødsel i 1994 har overperformet Moores lov helt indtil nu, tyder noget alligevel på at tiden måske er ved at løbe fra lagring af data på USB-sticks.
Internettet er blevet en reel konkurrent

I løbet af de seneste fem år er der sket noget ganske særligt med Internettet. Fra at være noget vi skulle opsøge med netværkskabler og bøvlede trådløse opkoblinger, er det blevet allestedsnærværende på en måde, vi aldrig før har set. Smartphones og tablets har nu konstant opkobling til Internettet via lynhurtigt mobilt bredbånd, og inden længe vil bærbare computere fungere på samme måde. Det er nu pludselig blevet en reel og funktionel løsning at gemme sine filer på Cloud-baserede tjenester, og det udgør en seriøs risiko for USB-sticks som lagringsmedie. Vi begynder allerede nu at se hvordan musiktjenester som Spotify og styresystemer som Google’s Chrome OS gør os stadigt mere uafhængige af at opbevare filer lokalt, og med løfter om evig hukommelse og høj sikkerhed vil det på sigt indsnævre markedet for lokale lagringsmedier radikalt. Men en ting er visionære tanker om fremtidens IT, noget helt andet er den udvikling, vi allerede har set indenfor afspilning af medier.
BluRay vandt over HD DVD – eller tabte de begge to?

Inden for forbrugerelektronik har nye teknologier altid fungeret som det bedste salgsargument, og da det i starten af nullerne pludselig kunne lade sig gøre at producere fjernsynsskærme med markant højere opløsning end før, det vi i dag betegner som HD-fjernsyn, begyndte kapløbet om den næste ’DVD’. En ny standard for optisk lagring med markant højere kapacitet på grund af den højere opløsning og bedre lyd. I de første år konkurrerede otte-ti forskellige nye teknologier om at erobre det dengang lukrative marked, og i slutningen af 2008 stod BluRay tilbage som den endelige vinder, efter udviklingen af Toshibas HD DVD blev lukket ned. Hurtigt blev den Sony-udviklede teknologi integreret i gigantens mange enheder, heriblandt PlayStation 3, men succesen kom bare aldrig rigtigt. Og det skyldes at BluRay led samme skæbne som USB-sticks kommer til i løbet af det næste årti – Internettet kom buldrende med begrebet streaming, hvor det nu på grund af ny bredbåndsteknologi kunne lade sig gøre at afspille indhold i næsten samme opløsning direkte fra Internettet, som med en af de meget dyre BluRay-skiver. Moores lov blev opfyldt til punkt og prikke, men en radikal ændring i forbrugernes behov og adfærd satte alligevel en effektiv stopper for optisk lagring som vi kendte det.
USB-sticks er smarte lidt endnu

Der går nogle år før den Cloud-teknologi, som på længere sigt vil vinde, kommer til at fungere så gnidningsløst, at den bliver accepteret og benyttet af den brede befolkning. USB-stickens æra er på ingen måde slut endnu. Der vil stadig være incitamenter for at udvikle USB-sticks med højere og højere kapacitet, og kombineret med den nye og lynhurtige USB 3.0-teknologi vil det give nogle helt andre og nye muligheder for at udnytte de små miniature-harddiske. Vi har allerede nu set hvordan blandt andet Linux-styresystemet og tunge programmer som Photoshop kan eksekveres direkte fra en USB-stick, og til dette formål findes der stadig ikke bedre medier end dette. Så for at opsummere kort her til slut, er USB-sticken langt fra død og begravet. Som alle andre teknologier har den bare en afgrænset æra, og det ved både udviklere, producenter og måske i virkeligheden også forbrugere.

Skal cykelhjelm være lovpligtig?

Tilbage i februar skrev jeg et indlæg om fremtidens cykelhjem du kan læse indlægget her. Den oppustelige cykelhjelm er nok aldrig slået helt igennem i Danmark, men den havde så stor gadget potentiale at jeg valgte at skrive om den.

Nu er der i mellemtiden, sket noget indenfor sikkerhed på cykel hvor flere politikere overvejer om det ikke skal være et lovkrav, at børn benytter cykelhjelme i trafikken. Som ansvarsfuld forældre syntes jeg at det burde være lov at pakke sin podes hjerne ind i plastik og flamingo, da den jo skal holde i mange år, samtidig med at børn ikke selv kan overskue konsekvenserne ved at skade hovedet alvorligt.  Så måske er tiden til at vi lovgiver for at sikre vores børn og unge i trafikken.

Historisk set hjalp det jo at “fortælle” alle voksne at; ” Nu skal du bruge sikkerhedssele, når du køre bil”. Der er langt færre kvæstelser mod hovedet i dag, end den gang hvor det var frivilligt om man ville benytte bilen sikkerhedssele.

Butikken JustCool sælger cykelhjelme, jeg kender dem ikke personligt, men de har lavet en cool infografik, som måske kan være tungen på vægtskålen, når du selv overvejer om det vil give dit barn hjelm på eller ej.

Cykelhjelme i Danmark
Overstående infographic er produceret af www.justcool.dk, en af danmarks største udbydere af cykelhjelme:http://justcool.dk/cykelhjelme-79/. Vi bliver meget glade hvis du bruger denne grafik/infographic på din hjemmeside, men husk venligst at linke til kilden, da det har krævet mange timers hårdt arbejde at lave.

Skrappe krav til bilfabrikanter – er hybriden løsningen?

Mens el-bilerne lader vente på sig, er mange bilfabrikanter fremme i skoene når det kommer til udviklingen af hybridbiler. Denne motor-type har vist sig at være noget billigere i forbrug, samt at den udfylder de skærpede krav, der sættes til fabrikationen af nye motorer.

Hybridbiler har som regel et lavere forbrug end tilsvarene normale biler, men uden at det går ud over køre evnen. Ved opstart, hvor benzinmotoren er mindst økonomisk, træder elmotoren til.  Batteriet lades derefter op ved bl.a. opbremsninger. Den varme der normalt går til spilde ved almindelige biler ved opbremsninger, bliver omdannet til elektricitet og ført tilbage til el-motoren. Et mindre brændstofforbrug er mest markant, når bilen bruges til at køre i byen og små køreture, dette er nemlig da el motoren er mest i brug. Foruden at spare på benzinen, er hybriderne også mere miljøvenlige, noget de flese fabrikanter prioriterer meget højt i disse dage.

Hybridbiler kan opdeles i 3 forskellige kategorier, der definerer hvordan forskellige hybrid-motorer fungerer: Seriehybrid, Parallelhybrid og Serie-parallelhybrid.  Den sidstnævnte er den mest avancerede, hvori at ligesom parallelhybriden, har den en forbrændingsmotor og en elmotor, men er udstyret med en ekstra generator der gør, at batterierne kan lade selv om elmotoren bliver brugt til fremdrift.

Med henblik på de skærpede krav EU stiller til udstødningens renhed i dieselmotorer, vil det blive endnu mere kostbart at fremstille disse. Dette kan betyde at dieselmotorer bliver et mere sjældent syn i de mindre modeller, og de ændrede regler EU sætter på dagsordenen kan betyde at denne motortype ikke bliver en økonomisk løsning for fabrikanter i fremtiden.

Derfor kan løsningen blive benzinhybridmotorer, der derfor ikke kun bliver billigere at producere i forhold til diesel motoren, men samtidig også leverer de udmærkede forbrugstal, som man opnår med dieselmotorer.

Honda er en af de fabrikanter der er langt fremme med hybrid-teknologi. En af deres nyere modeller er Honda Jazz hybrid. Denne model er en videreudvikling af den almindelige benzindrevne Jazz, der blev introduceret for noget tid siden. Foruden en måske økonomisk fordel, er denne model des mere skånsom mod miljøet.

Honda har arbejdet meget bevidst på at give deres kunder en mere eksklusiv oplevelse med Civic 5d modellen, men måske kommer der en hybrid udgave af modellen i en ikke så fjern fremtid. Alt tyder i hvert fald på, at vi kommer til at se flere og flere hybrider på vejene om ikke så længe.